på toppen - Eaki Elena Sitka

sted: oppe på dreins bjerget
tid: kl 19:00
årstid: i slutningen af efteråret
vejr: blæser let og er meget overskyet
omgivelser: ingen levendene væsner at se nogle steder men meget stille.

det blæste let fra syd da solen var gået ned det var overskyet men det regnede ikke på store dreins bjerg der var så stille at man kunne høre selve vinden blæse som en svag hvisken af et fremmed sprog men dog var der ikke nogle rigtige levende væsner at se nogle steder.

Hun havde gået i flere dage, den tung taske havde ikke ligefrem gjordt det nemmere.
Hun satte sig ned på en sten i skyggen, luften var ikke ret tyk her oppe, det gjorde det svært for hende at trække vejeret normalt.
Solen var heldig vis ved at gå ned, så det kunne ikke være længe før hun kunne flyve istedet for at gå. Hendes vinger trængte til at komme lidt frem.

ved toppen af bjerget sad sakref og ventede på at noget spændene ville ske han havde siddet der i en time eller to og ventet på at der skete noget spænde.

Hun rejste sig igen og begyndte at gå opad mod toppen. der var ikke så lagt igen.
Det var ikke fordi det var helt vildt hårdt, men det tog lidt på kræfterne at hun ikke havde spist i et par dage.
hun var heldig vist ikke løbet tør for vand, ellers havde hun været nødt til at vende om.

han kiggede imod hende da han hørte lyden af fodtrin og holdte han lidt øje med hende han havde sin maske på og sit sorte tøj som han altid havde på så man kunne ikke se så meget af ham og man kunne slet ikke se ham hvis det var mørkt.

Hun nåede toppen og satte dig ned på jorden for at slappe af og så pusten.
Hun satte en drikke dunk op til munden og gav sig til at drikke.
Det kølige vand var fantastisk i hendes tøre hals.
Hun sad bare i et stykke tid og kiggede ud over det stykke hun lige havde gået, hun var på en måde lidt stolt af sig selv. det havde været en hård tur, fordi hun ikke kunne flyve. det kunne hun heldig vis nu, så vejen tilbage ville ikke blive lige så hård.

han gik hen til hende og tog et stykke brød frem "hej er du sulten?" spurgte han hende han havde holdt øje med hende lige siden at hun nåede toppen.

Først blev hun forskækket, hun havede ikke regnet med at se andre her oppe.
" øh " hun kiggede ned på drødet i hans hånd " tak"
Hun lod stille hendes hånd løftes op til brødet, og tog stille fat i det.
" hvem er du?" hun stillede spørsmålet mens hun lagde sit hoved lidt på skrå.

"spørger du om hvem jeg er i person eller hvem jeg er i race?" spurgte han hende han viste at der var nogle gange at folk mente kun den ene ting.

" person, jeg ved hvad du er" hun kiggede på ham, stadig uden at spise. hun var alt for nysgerig

"mit navn er sakref morladin og hvad hedder du så?" spurgte han hende.

Hun hev et stykke af brødet og puttede det i munden.
" Eaki " hun gumlede på brødet mens hun sad og kiggede på ham.
Hun undrede sig stadig over hvad han lavede der.

"og må jeg spørge hvor du er på vej hen?" spurgte han hende fordi det jo ikke værd dag man ser en komme gående med en stor taske.

Hun gumlede på brødet mens hun sad og så tænksom ud.
" tja, faktisk så har jeg ikke et specielt erinde." hun kiggede ned i jorden " jeg kan bare godt lide at gå rundt og kigge mig omkring"
" og hvad med dig selv hvad laver du sådan et sted"

"tja faktisk sad jeg bare her og nød bjerg luften det ikke ofte jeg tager op i bjergene" sagde han til hende han havde stadig sin maske på så man viste ikke hvordan hans ansigts udtryk var.

Hun kiggede op på ham og tog et stykke mere af brødet i munden.

"men du vil nok se mit ansigt har jeg ret?" spurgte han hende da han kunne mærke det var ved at blive lidt mærkeligt at han havde en maske på hele tiden.

Hun tænkte lidt inden hun svarede.
" bliver jeg skræmt af det jeg ser? " Hun havde før set en sjæledemons ansigt i sin sande form, det havde ikke været specielt nemt at komme sig over synet. men på den anden side kunne det ikke være alle der så sådan ud.

"jeg kan forsikre dig at du vil ikke blive skræmt" sagde han og tog masken af og fremviste et ung ansigt med flot bleg og glat hud og flotte grønne øjne som ikke lyste mere men var stadig meget grønne og han smilte til hende.

først sad hun bare og kiggede på ham. og uden at vide hvorfor rækkede hun op mod hans ansigt og placerede hendes hænder på hans kinder, og mærkede den bløde hun i hendes hænder.
Hun kiggede ham dybt i øjnene, ind i det grønne skær.
Hun lod stille hendes hænder falde, stadig mens hun så ham i øjnene.

"nååå hvad synes du?" spurgte han hende med et smil.

Hun sad helt stille men hænderne i skødet.
" Der er vel ikke så meget at sige" Hun rødmede lidt.
Hun kiggede ned i jorden, og derefter op på ham igen.
"tja nu her du jo allerede set min menneske form, men du vil måske også se min anden form?"

"selvfølgelig men du vil nok ikke bryde dig om min rigtige form fordi det er også kun min menneske form fordi jeg er halv menneske halv skygge dæmon" sagde han til hende med et smil.

Hun smilede og rejste sig op. Hun lukkede øjnene og konsentrerede sig, hun kunne mærke den lille stikende smerte som hvis du blev stukket af en nål.
Vingerne var store og majæstetiske. De var lange og sorte, og gik hende helt ned til legen. Hun bredte dem ud så man kunne se mønstrende i den måde fjerende sad på

"det er flot det der" sagde han smilende med store øjne "men hvis du vil så kan jeg vise dig mit almindelige dæmon form jeg har nemlig to forskellige dæmon formere men den ene kan jeg ikke vise dig endnu" sagde han smilende til hende.