korset og spring kniven.

Dag:irl
´Dato:irl
STED:KIRKEN
Tid:irl
Omgivelser: ingen


Han kiggede på korset, dette kors som engang havde betydet noget for ham, det som det meste af alt havde galdt om i hans liv.
Han kiggede på kristus, alt hvad han stod for havde forladt ham den dag, den dag hans familie blev taget væk fra ham.

Nora fløj ind gennem
et åbent vindue i katedralen.
Hun landede overrasket ved orglet da hun
lugtede vampyren.
Hun for holdt sig tavs
og betragtede ham stille

Han kiggede stadig på korset, imens lugten af engel slog ham i hoved.
"Jesus, jeg gjorder alt hvad du sagde var rigtigt og alligevel tog du dem fra mig"

Hun lagde hovedet let på skrå
og så sørgmodigt ned på ham.
Hun kendte ikke rigtig
til den kristne tro
men vidste dog godt hvem kristi var.
Hun vidste hvordan det føles når noget man
holdt af blev taget fra en...
Som hendes hukommelse og sit tidlige
liv var blevet taget fra hende...

Hans blik forandrede sig da han havde sporet hvor lugten kom fra.
Han skævede over mod ovlet med et smil, imens hans øjne gav små gnister fra sig.

Hun baskede let med de
ravnsorte vinger da hun så hans blik
blev vendt mod orglet hvor hun stod.
Hun stod ikke gemt.
Hun stod bare ved orglet og betragtede ham.

"Du hygger dig var" sagde han direkte ondskabsfuldt.

Hun trak let på skuldrene
"Det ved jeg nu ikke...
Men uhyggeligt er her ikke"
svarede hun og smilede
trods hans ondskabsfuldhed

Han vente nu hele kroppen mod hende, "Virkelig" sagde han og skævede over mod korset.

Hun nikkede og satte sig på rækværket
der skulle forhindre koret i at
falde ned under gudstjenesten.
Hun smilede stadig
uden det mindste tegn på
frygt

´Han grinte bare uden at smile til hende, "stakkel dig"

"Fordi jeg er engel og du er vampyr?"
spurgte hun undrende og så på ham.

"Også det" sagde han og vendte sig væk fra hende, imens han begyndte at gå ned mod en trappe der førte op til orglet.,

"Hvorfor ellers?"
spurgte hun nysgerrigt og hoppede
ned på gulvet.
Hun skævede svagt op på alteret
men så så på ham igen.
Hun var ikke bange...
Hun så ingen grund til at frygte
vampyrer...

Han smilte, "det kan du sprøger Kala, og Evelyn om" sagde han og forsvandt ud i vådenhuset.

Hun tog sig kort til halsen og
mærkede de små ar
efter en vampyrs tænder.
Hun gik efter ham ned af midtergangen,
da hun egentlig var glad for selvskabet..

Da hun kom ud i våbenhuset, stod han op af væggen som samme væg som døren var i, "Sødt" sagde han og kiggede på hende.

"Du skræmmer mig ikke"
sagde hun og vendte sig og så roligt
på ham.
Hun smilte svagt til ham,
uden at forvendte den mindeste smule
venlighed fra hans side.
Hun var godt vant til vampyres
opførsel overfor engle,
men hun fandt dem alligevel
facinerende

"Det burde du" sagde han med et smil og gik tæt på hende, "alle engle hunner bliver altid fanget af vampyrs tiltrækning"

Hun rystede svagt på hovedet.
"Jeg frygter ikke vampyere."
sagde hun så op på ham.
Hendes blik var så roligt som
noget, og hun var
virkelig ikke bange for ham.

"Sagde ´jeg det" sagde han fremmeligt.

"Det ved du bedst selv"
svarede hun lettere
forvirret.
En virkning de fleste vampyr hanner
havde på hende.
Det var lettere med hunnerne...
De var ikke nær så forvirrende

Han grinte af hende, men blev stående meget tæt på hende.

Hun trådte et enkelt
skridt væk fra ham så hun bedre
kunne se ham.
Hun betragtede ham tænksomt mens hun
prøvede at læse hans tanker.

Han smilte bare til hende imens han lod hende studere hende sådan var det med de fleste.