I gå gaden (Akane)

Akane gik videre ned af skovstien. Hun kiggede på alt det der fløj forbi hende. *En fugl, et blad, en fugl og en hat!?* Akane kiggede nysgerrigt på den hat der var fløjet forbi hende. Løbende efter den kom en mand. Han var vel omkring de 69. Han havde en stok med sig, så enten var han ude at gå, eller også havde han dårlig balance. Akane sprang frem af og fangede hatten. "Tusind tak unge dame" sagde den manden. Hun smilede og gik videre mens hun råbte bagud: "Det var så lidt."

Yurie gik stille hen ad stien... Hun tog musikken ud af ørerne fordi der ikke var ere strøm på hendes iPod.

Akane havde bestemt sig for at klatre i træer. Så hun fandt et træ og klatrede så langt op hun kunne. Da hun nåede toppen kunne hun se ud over det hele, i hvert fald det meste. Der sad hun højt oppe i træet og kiggede på trækronerne. En fugl lettede fra en gren i det træ ved siden af hende.

Yurie gik stadig på den lange sti. Hun så op på himlen. Hendes blik faldt hen på en pige som sad i et træ langt væk fra hende. *Akane!* *Hvad fanden laver hun her?* Tænkte Yurie vredt og gik hen mod træet.

Akane sad og nynnede melodien fra en sang, som hun ikke kunne huske teksen fra. Så kiggede hun ned på en af de grene der var længere nede. Der sad en solsort. Så fik hun øje på Yurie. *Følger hun efter mig igen eller hvad?...*

Yurie kiggede på træet. Hun satte frem i løb, så hun løb meget strækt.
Yurie satte den ene fod op på træet så hun løb på siden af træet. Da hun kom op til den gren Akane sad på, tog hun fat på træet og satte sig ved siden af Akane.

Akane reagerede ikke på, at Yurie satte sig ved siden af sig. Hun kiggede på himlen. Som var meget blå og skyerne som drev forbi. Så vendte hun hovedet mod Yurie og kiggede hende ind i øjnene. Ingen af dem sagde noget.
De sad der bare.

Yurie kiggede op på den blå himmel. Der var mange stjerner på himlen, som skinnede rigtig meget.

Akane synes at det var som om at mørket kom nærmere. Det blev mørkere og mørkere. Hun vidste ikke hvor længe de sad der, men en ting var sikkert. De blev siddende og rørte knap nok på sig.

Yurie drejede hovedet og kiggede på Akane. "Øhmmm?..."

Akane kiggede på Yurie. "Hvad er der?" sagde hun smilende. Hun var ikke sur mere. Hvis hun overhovedet havde været det, men det kunne være ligemeget nu.
Nu skulle de være gode venner igen.

"Det ved jeg ikke" sagde Yurie. "Jeg havde bare lige lyst til at sige noget" Sagde Yurie og smilede tilbage til Akane. Pludselig fik Yurie overbalance bagud. "Hjææælp!" Råbte Yurie. Hun reagerede ikke hurtigt nok til selv at tage fat om træet.

Akane fik helt et chok da Yurie skreg om hjælp, men nåede lige at tage fat om hendes hånd og fik trækket hende op igen.
"Det var tæt på" sagde Akane mens hun kiggede på Yurie.

"Ja" "Pyyhha" Saged Yurie og var meget taknemlig over at Akane havde grbet hende i sidste øjeblik.

Akane smilede og kiggede på træernes kroner. Der var ikke så meget at lave der oppe i træet, men alligevel hoppede de ikke ned. De sad der bare. Stirrede lidt tomt ud i luften.
Noget puslede rundt nede i buskene under dem. Akane kiggede ned, men kunne ikke se noget.

Yurie havde fået øje på det nede i busken for noget tid siden. Det var en animagus som havde forvandlet sig til en ræv. Pludselig gjorde denne animagus noget så Yurie faldt bagover. Denne gang var der intet eller ingen som kunne nå at redde hende inden hun faldt ned. De var meget langt oppe. Over 20 meter.

Akane nåede kun lige at registrer, at Yurie lige pludselig var væk. Men hun kunne jo ikke rigtig gøre noget. Men alligevel hoppede hun to grene ned for at se om hun kunne nå hende, men det kunne hun ikke. Der var ikke rigtig noget andet at gøre end at vente på et eller andet skulle ske. //Ikke fordi at jeg ikke vil rede dig. ^^;//

//Nej nej xD +-+//


Yurie reagerede da hun var halvvejs nede fra træet. Hun drejede en halv omgang rundt og landede på benene. Hun rejste sig op og hldæte nakken til begge sider så det sagde knæk to gange. Hun kiggede over mod busken og så den animagus som havde forvandlet sig. "Skrid med dig!" Råbte Yurie til 'ræven'. Animagusen forvandlede sig til menneske igen og løb væk uden at sige et ord.

Akane stod lænet op af træstammen og så efter animagussen. Så kiggede hun ned på Yurie. Derefter sprang hun ned fra træet. Hende og Yurie udvækslede blikke hvor efter de begyndte at gå afsted. De havde ikke noget bestemt mål.
De gik bare.

Yurie og Akane gik hen ad en sti. De gik i samme retning som animagussen. Ikke for at følge efter den de gik bare den vej.

Akane gik og nikkede lidt med hovedet i takt til en melodi, hun havde hørt på et tidspunkt. Hun kunne bare ikke huske andet end melodien fra omkvædet. Men det gjorde heller ikke noget.
Vinden tog lidt i hendes hår. Hun tog en tot hår og satte om bag øret. De hadve ikke så meget at lave, men det var der jo ikke noget galt med.

Der gik de på den lange sti uden at sige et ord. *Hmm. Der burde da være noget jeg kan sige?* Tænkte Yurie og kiggede over på Akane.

Akane gik tavs og stille. Hun ville ikke bryde stilheden. Ikke fordi hun ikke tyrde, hun ville bare ikke. Hun kunne godt lide stilheden.
Den gav hende ro til at tænke. Hun sukkede stille og lukkede øjnene. Da hun åbnede dem var du kommet ind i en lysning. Der var en lille ring af træstammer, hun gik hen og satte sig på en af dem. Her sad hun og lyttede til stilheden.
Som kun engang imellem blev brydt af noget, som puslede i buskene eller nogle blade og fløj af sted hen over jorden.
Alting var så stille, men ikke for stile.

//Hvorfor skrev du ikke at vi to gik der over og satte os?//


"Øhh?" Tænkte Yurie og kiggede spørgende på Akane. "Så går vi der over." Sagde hun og sukkede. Hun satte sig ved siden af Akane. "Hvorfor snakker du ikke?" Spurgte Yurie og satte sig på den måde så træstammen de sad på var imellem hendes ben. Hun vendte med ansigtet mod Akane så Yurie kunne se hende.

//Fordi at jeg ikke må skrive hvad du gør eller også var det fordi at jeg ikke tænkte over det//

Akane sukkede og svarede: "Jeg synes ikke der er så meget at snakke om? Og desuden ved jeg heller ikke hvad jeg skal sige." Hun kiggede på Yurie. En krage lettede fra et træ. Hun fulgte den med øjnene. Da hun ikke kunne se den mere så hun igen på Yurie.