ukendte... (Try)

s: gågaden
v: koldt, vinteren kommer vist tidligt
o: mennesker der fryser
t: eftermiddag
på: sorte bukser, sort jakke

Zean gik roligt ned af den lettere tomme gågade i Deepshell.
Luften var kold og der havde været frost i morges, bare lækkert med en tidlig vinter! Ikke fordi han havde så meget i mod det, han lagde jo ikke rigtig mærke til årenes gåen.
Han stak hænderne ned i lommerne på jakke og så sig omkring.
Folk frøs, utroligt, efter så mange år havde de vist stadig ikke lært at tage tøj på der kunne holde dem varme, eller ville de bare ikke tro på det allerede var vinter?
Det var også lige meget, det var jo bare mennesker...
Han fortsatte roligt med at gå, mens han dovent kastede et blik på butikkerne der allerede var begyndt at sælge juleting.

Try gik med sit tykke uld sjal over sine skuldre og så lidt rundt på folk. det var efterhånden ved at blive for koldt selv om dagen. det bekymrede Try lidt, da hun stadig manglede husly. hun så lidt op mod himlen for at se på nogen andet en folk der bare gik rundt og lignede små frysende mus. dog vente hun blikket tilbage på gaden for at sikre sig hun ikke gik ind i nogen lige pludselig. efter kort tid fik hun færden af en dæmon og det fik hende til at se mere opmærksomt rundt.

Han så sig stadig dovent omkring da han fik færden af engel.
Han fik også snart øje på den, en ung pige som vidst også havde fået færden af ham.
Han kom til at tænke på en af sine venner der havde forandret sig, hun havde forvandlet sig til en engel, skytsengel for at være helt præcis.
Han så på hende mens han gik.

Try mærkede blikket der vildede på hende og hun så hen på ham med et tænksomt blik. kort efter vente hun dig blikket ned på sine fødder, da hun ikke ville gå og stirre. dig havde hun forbandt færden og den unge mand med hinanden. hun følte sig ikke altid sikker når dæmoner var i nærheden, men han havde jo ikke gjort hende noget, derfor valgte hun at bevare roen og så lidt hen mod ham igen.

De nærmede sig stadig hinanden og på et tidspunkt stoppede han op.
Han smilte lidt og så på hende.
Da hun gik forbi ham, vendte han om og gik sammen med hende
"Hej engel" sagde han bare

//kreasvigt//

Try hun brød sig ikke om han stoppede og det fik hende til at knytte sine hænder da hun passerede ham. lige da hun hørte hans skridt forsatte efter hende og kortefter hans stemme, løsnede hun sine hænder og så op på ham "goddag" sagde hun venligt og smilte et imødekommene smil. hun ville helst opføre sig høfligt over for andre ligemeget om hun var bange for dem eller ej.

//ditto her --'//

"Hvilken slags engel er du?" smilte han, han kunne mærke hun ikke havde det helt fedt ved at være sammen med en dæmon og på en måde både gjorde det ham glad og lidt trist.
For en gangs skyld i mange år.

Try så lidt på ham og tænkte lidt over hans spørgsmål. hun så så frem for sig og der gik ret langtid før hun svarede "skytsengel... hvorfor?" spurgte hun og så op på ham igen, med et forsigtigt smil for at virke mere venlig og måske ogå lidt modig, da hun var sikker på dert var tydeligt at se hun var nervøs og ikke ligefrem føltre sig tryg, sådan var det jo tit. fremmede gjorde hende generalt bange.

"Nånå" sagde han
"det havde jeg ikke tænkt, du virker ikke særlig...beskytter agtig, mere som en mus" han så rundt på menneskerne omkring dem, nogen med inkøbsposer, nogen med tasker...De fleste nok bare på vej hjem.
På vejen kørte der biler med rimelig mellemrum.

Try så lidt op på ham og tænkte over det han sagde "jeg er heller ikke særlig god til at være skydtsengel... jeg vil bare havde folk er glad" sagde hun små barnligt og så ned i jorden igen "hvad er du for en dæmon" spurgte hun stille og knyttede stille sine hænder sammen.

"Sjæledæmon" svarede han
"Vis du ikke hvad det er, så spiser vi andres sjæle" smilte han, det var tydeligt han slet ikke var ked af det, men hvordan kunne men også det efter 850 år?

Try så hurtigt op på ham og stoppede brat op "andres sjæle?" sagde hun nervøst. nu frygtede hun denne fremmede. hun ville ikke risikere at få spist sin sjæl, for den ville hun meget gerne beholde.

Han stoppede op og så roligt på hende.
"Vis jeg havde været sulten havde jeg overfaldet dig nu" forsikrede han hende, mens et lille suk kom fra ham.
altid så mistænksomme, der var intet at sige til dæmoner blev så hårde og kolde som de var kendt for, alle blev jo skræmte over dem.

Try sank en lille klump og så lidt ned. hun kunne høre det lille suk og fik en lidt dårlig fornemmelse af dårlig samvitighed. hun så lidt op på ham igen "un...undskyld...jeg... jeg er ikke så glad for at gå alene... så derfor er jeg lidt nervøs.. undskyld" sagde han undskyldende og be sig stille i læben. hun hadede virkelig hvis hun havde skuffet nogen eller at hun havde været uhøflig for nogen. hele hendes liv havde hun viget sin sjæl og krop til at gøre alle glade.

Han så lidt på hende og lagde armene over kors.
"Du vil heller gå med en du mistænker for at æde din sjæl?" sagde han og lod armene falde igen mens han rystede svagt på hoved og begyndte a gå igen, så kunne hun gå med eller lade være.