Det ukendte? (Sally)

s: byen
o: halvtomt
t: aften
v: både lunt og køligt
påklædning: sorte bukser, sort T-shirt, sorte sko og sort jakke.

En ung mand gik roligt hen af gaden, hans kropsbygning var normal, dog var det alligevel som om han skjulte en sær kraft.
Den unge mands mørke øjne gled opmærksomt rundt på sine omgivelser, holdt øje med selv en kat der løb over vejen.
Der var ikke så trafikkeret lige nu, de fleste mennesker havde fundet hjem, dog var der stadig nogle få, og på vejen kørte kun et minimum af biler.
Himlen var mørk og stjernerne var begyndt at komme, månen, næsten helt fuld, tronede over alt og alle, blev kun skjult bag få skyer hvilket vidnede og en rimelig klar aften.

Zean kiggede ind af et vindue på en butik som var ved at lukke, ejeren opdagede ham ikke med det samme og Zean smilte bare da han så ejerens nervøsitet da han opdagede ham.
De fleste var jo bange for røverier, mord osv. på denne tid af døgnet....Men der var jo også sket flere dødsfald jo...uden nogen kunne finde årsagen.
Han gik roligt videre.

Tegningen: https://2img.net/h/oi55.tinypic.com/l89cp.jpg

Sally kiggede op. Duften af dæmon slog hende i møde. Altså, noget tydeligere end de andre væsners duft denne gang. Hun kiggede hen mod ham. En ung herre, med bløde, tynde læber og brunt glat går. Hun kiggede ned igen, og lagde så igen blyanten mod sin tegning. Hun sørgede for hvor længselsfulde de bedende hænder så ud, og hun bed sig straks i underlæben.
Hendes koncentration var i top, og tegningen så ud til at blive perfekt indtil... Hun lagde blyanten på bænken, og slog blokken mod hovedet. "Fuck, fuck, fuck!" mumlede hun irriteret, og lagde den ved siden af sig med et hård smæld. Hun hev benene op på bænken, og lagde armene om dem. Hvorfor skulle han komme og forgifte hendes sind lige nu? Nu gik det jo lige så godt med tegningen!
Hun sukkede opgivende, og klemte sig mere sammen. Hun vuggede langsomt fra side, til side, og roligt begyndte hun at slappe af. Hvorfor skulle han komme og inficere hende lige nu? Hun bed sig i underlæben, og de skarpe hjørnetænder kom til syne, men det kunne man ikke se, da armene dækkede hendes blege ansigt. Hun sukkede langsomt, og fugtede sine læber.

Han opfangede den søde duft af vampyr, lidt efter fik han øje på en ung kvinde på bænken.
Hendes sjæl var svag, ikke ligesom alle de andre omkring...Faktisk ville han mene at hun var vampyren, de havde jo ikke så meget sjæl tilbage fordi de allerede var døde en gang.
Hun sad og tegnede, lagde sine hænder som om hun længdes efter noget.
Han blev nysgerrig, men det hele blev anderledes da hun slog sig selv i hoved med tegneblokken.
Han stoppede smilende op foran hende, da hun mest af alt lignede en der var fortabt.
"Mislykkedes tegningen?" selvfølgelig gjorde den det, ellers havde hun nok ikke reageret sådan,men et sted skulle man jo begynde.

//kunne ikke lige se linket...//

// Her: //

Hun kiggede ned på sin tegning. Den manglede kun skygger, og så var den færdig. Hun rettede så blikket mod dæmonen, og rystede langsomt på hovedet. "Nej.." mumlede hun svagt. Hun kiggede ned på den, og lagde så hænderne mod sine tindinger. Hun masserede dem opgivende. "Skrid nu ud.." hviskede hun for sig selv, og formede så hænderne som en kop. Hun lagde sin pande imod sine hænder, og rystede så langsomt på hovedet. Hænderne fulgte med.
Hun kiggede op på ham igen. Når man så ham tæt på, så han faktisk ret køn ud. Helt klædt i sort, og så den svagt solbrune hud. Hun smilede ikke, men så heller ikke sur ud. Var bare neutral, selvom man godt kunne se på hende, hun var lidt vred over det med tegningen. Den så faktisk pæn ud, det var bare det at hun ikke kunne koncentrere sig når Han trængte ind i hovedet på hende.
Hun lagde benene på kryds, og det øverste ben, pegede mod ham. Hun lænede sig svagt tilbage, med et suk i tilfredsstillelse, og så begyndte hun og nynne. En svag melodi, der næsten ingen mening gav. Blot noget hun lige fandt på. Hun kiggede på ham igen, holdte inde med sin melodi. "Sally." sagde hendes lyse, bløde stemme, og hun rakte hånden frem, som i et goddag.

//okay...så misforstod jeg noget før//

Han så skjult på den, den var flot, han kunne ikke lige finde det der skulle være fejlen.
Han så lidt på hende inden han gav hende hånden, et fast håndtryk, inden han tog hånden til sig igen.
Han så lidt på hende igen, der var noget der irriterede hende, selv om hun prøvede at være neutral.
"Zean" svarede han med et lille smil, han gad godt vide hvad hun havde ment med det, med at skride ud.
Han tillod sig at sætte sig ved siden af hende, dog heller ikke for tæt.
"hvad er det der skal `skride ud´?" spurgte han

Hun kiggede på ham, som var hun overrasket over hans spørgsmål. Hvad der skulle skride ud? Ja, det var såmænd bare en nekromantiker der fyldte hendes hoved og ødelagde hendes koncentration, men hun svarede bare med: "Jeg har bare en livlig fantasi. Jeg så mig nærmest i mandens sted." Hun trak læberne tilbage i et smil, sørgede dog for at tænderne ikke blev blottede.
Hun havde en stram sort, langærmet trøje på, og et par hvide bukser, med lyserøde dødningehoveder. Hendes hår var trukket tilbage i en sjusket, men nice hestehale, og hendes negle var som altid sorte. De grå øjne skinnede ud under noget sort, glimtende makeup, der dækkede hendes øjenlåg. Hendes læber var som altid, helt blanke og svagt lyserøde, men det var noget naturligt.
Hun fugtede læberne, og blikket faldt på hendes fødder. Gule kawasaki. Ved siden af hende lå der en lang hvid frakke, i læder, som hun havde haft på herover. Hun sad lige under en gadelygte, der kastede sit klamme gule lys ned på de to unge væsner. Folk var efterhånden ved at have bevæget sig hjem ad.

Han fornemmede svagt der var noget andet, men nikkede bare.
Hun var lidt mystisk, det kunne han lide.
Han lod blikket glide rundt på folkene, de fleste havde nu begivet sig hjem ad hvilket passede ham fint, så kunne han vel snart finde sig noget med uden at andre kom rendende.
Han begyndte allerede at sidde og tænke over hvordan han skulle gøre det i dag, normalt var han sød, tog bare deres sjæl uden de led.
Men på en måde havde han lyst til at se en bange, se en lide...for så at dø.
Han smilte lidt
"Tegner du meget?" han så på hende igen

Hun nikkede langsomt, og smilede så svagt. Hun sad og stenede ud i luften, var faktisk faldet i staver, men rettede så de grå øjne mod ham. "Ja, det kan man godt sige." Hun kiggede ned på blokken, og tog den så op til munden. Hun bankede den et par gange mod læberne, og lagde den så oven på jakken. Hun kiggede over mod dæmonen, kunne godt lide hans duft.
Det blonde hår blev blæst henover hendes ører, da en kølig vind tog fat i hende, og kærtegnede hendes blottede nakke, med 'On the Road'-tatoveringen. Et lille smil spillede på hendes læber, da kuldegysningerne gled ned af hendes nakke. Hun aede sig på skulderen, og smilede så til denne Zean, som han åbenbart hed.

Han så lidt på hende men rejste sig så.
"Hyggelig at møde dig" sagde han og smilte lidt
"Men jeg må videre....vis ikke du vil med?" foreslog han, for det meste havde folk en tendens til at følge efter.
Men han fandt i hvert fald ingen grund i at blive siddende stille på bænken nå de alligevel intet havde at snakke om.

Hun kiggede op på ham, sagde så med sin lille, lyse stemme. "I lige måde." Da det så endelig gik op for hende at han var ved gå fra hende, følte hun sig pludselig totalt hjælpeløs. Som om at hvis han gik, så ville hun knække sammen, så hun rejste sig hurtigt, og var tæt ved at gribe hans hånd. Men hun valgte at lade være. Som om hun var bange for at gøre ham fortræd hvis hun gjorde det.
Rettere sagt, modsagde hun sig i alt lige nu.
"Jeg vil gerne med..." mumlede hun, og kiggede ned.

Han så lidt på hende, han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende.
Den måde hun næsten havde rakt ud efter ham forvirrede ham lidt, men som så tit skjulte han sådanne ting.
Han begyndte at gå med hende ved siden af sig.
"Hvad laver du så til din hverdag?" spurgte han ud i luften, de kunne jo lige så godt snakke om et eller andet.

Sally aede sig selv henover kæben, mens hendes grå øjne var rettet lige frem for sig. "Hvad jeg laver? Tjoeh.. Jeg er undertøjsmodel, og jeg er igang med en uddanelse på Sheria High School." Hun trak på skuldrende. "Jeg tegner også meget, som du nok kan se. Og så er jeg også i lære som.." Hun holdt en lille pause. Skulle hun sige hun var i lære som nekromantiker, eller skulle hun finde på en løgn? "Jeg er i lære som tatovør." Hun smilede svagt. Hendes bløde smil bredte sig, og blev meget tydeligere end det var før. De spidse hjørnetænder virkede pludseligt farligere, i det klamme, gule lys fra lygtepælene.
Hun kiggede over på dæmonen, og hans rare luft hang stadig i luften. Bare nærværet af ham gjorde hende rolig.

Han nikkede lidt.
"aha, tatovør...Det må jo passe godt når du er god til at tegne, er det en lang uddannelse?" Han havde fornemmelsen af det ikke var hele sandheden.
"Eller bare at være i lære som" han smilte blidt.