Dumt sted at bevæge sig hen. //Demetri.

Tid: 18.09
Dato + Dag: Irl.
Vejret: Øhm. Mørkt, men lige så man kan se noget. Ellers vindstille og køligt.
Sted: Skoven.
Omgivelser: Træer, og Emmy.

Emmy løb både den ene vej og den anden vej. Hun havde gået inde i skoven det meste af dagen, men kunne ikke finde ud når det var så mørkt. Da hun kom til en lysning, satte hun sig ned ved et af træerne, trak sine ben op under sig og tog armene om dem. Hun sukkede kort og hvilede sit hoved på sine knæ. Sådan noget skulle hun altid komme ud for. Det var ikke tit hun havde været i skoven, men lige idag havde hun bestemt sig for at bevæge sig herud. Ja. Det skulle hun jo nok aldrig have gjort. Ikke fordi hun havde noget eller nogen at komme hjem til, men..

Demetri stod pluselig i lysningen som var en engel sendt fra gud.

Emmy så op da hun kunne høre et eller andet. I første omgang kunne hun intet se, men da hun så bedre efter stod der en skikkelse længere fremme. Hun rejste sig op, og bed sig i læben. ''Øh.. Hej?'' sagde hun tøvende og lænede sig lidt op af træet.

//logger//

Demetri nikkede, "Godeftern" sagde han og så ud i mørket han kunne tydeligt se hende selvom det var så sort som kul.



//min krea er nede.//

Embry nikkede tøvende tilbage, og blev stående helt stille. ''Hej..'' svarede hun, mens hun pillede ved træets bark bag ved hende.


//Hm, i see. Og det samme er mit//

Han stod stadig i lysningen imens han så på hende, det var som var de i de forkerte elementer, ham i lys og hende i mørke.
"Hvem er du" sagde han og gik langtsom frem mod hende i mørket.
Demetri var ikke vandt til mennesker, da de gik i stykker så hurtigt derfor blevede de ikke at holde så længe når de først havde mødt ham eller en af familie medlemmernde.

Emmy stod under træet og betragtede det eneste hun kunne se af skikkelsen. ''Emmy'' svarede hun let, og gik tøvende et skridt hen mod ham. Hun stoppede op så månen skinnede ned på hende så man lige kunne se hendes ansigt, men det var meget svagt. Da hun var kommet lidt tættere på, kunne hun svagt se hans ansigt.

Demetri kom nu selv og hviste sit ansigt.
Hans smil var kommet frem på hans læber
og hans metalliske grå øjne stirrede på menneske pigen.
"Hvad laver en som dig ude i en skov om natten" sagde han og havde faktisk ikke
forventet et menenske ude i skoven når det var mørkt.

Emmy så ham ind i øjnene. Hun var ikke bange af sig, langt fra.
''Ingenting.. Slet ingenting'' svarede hun med et sødt smil. Det var kinda flabet, men hun var ligeglad. Indtil videre ihvertfald.
Skoven var hendes tilholdssted normalt, så egentlig var det den rigtige grund til hun var herude, men hun gad ikke sige det. ''Og hvad med dig?'' spurgte hun og lagde sine arme over kors.

Han trak på skuldernde, hun ville nok ikke finde det
særlig spædende at vide at han havde fuldt hende hele vejen ud i skoven
og havde i længere tid bare siddet og iagtaget hende som var hun
en skuespiller.

Emmy sukkede lavt da an trak på skulderne og begyndte så at gå ud af lysningen i håb på at finde en sti der ville føre ud af skoven. Det var ikke godt at vide hvad han kunne finde på. Når der var så mørkt som der nu var, kunne hun ikke rigtigt se noget, udover det som månen fik oplyst. Hun sukkede endnu engang og bed sig nervøst i læben.

Han kiggede kort rundt og forvandlede sig ude i mørket til en fugl og fløj væk.

//out//