Ingen vej (Terion)

s: den triste skov
o: træer, døde træer, lidt buske og andet skovvegetation.
t: aften, solen er lige gået ned
v: kølig
på: sorte bukser, sort T-shirt, sort jakke

Zean var drejet væk fra vejen for længe siden, han interesserede sig i om han farede vild eller ej, han skulle nok finde tilbage.
Han var også ligeglad med e fare som skoven skulle indeholde, han havde gået her et par gange og aldrig havde han mødt den såkaldte fare, så det var nok bare for at holde børnene i byen væk fra skoven.
Da solen var gået ned, var han gået i skoven og efter en tur i skoven ville han jage, for han var lidt sulten.
Hans mørke øjne så fint i det tiltagende mørke, det var en kølig aften, men hans jakke var åben, det var jo ikke koldt på den måde.
Kun få lyde hørtes, nogle dyr der puslede, en svag lyd af det han nu trådte på mens han gik og en svag lyd af en blid vind der gled rundt mellem træerne, som kom med en lille knagen.

Terion hang i Træernde og hyggede sig gevaldigt hun var ikke opppe og køre
ligenu så alt var fint som fra en grøns ommer egn.
Hendes sorte hår gemte de små horn hun havde fået med tiden og hendes kul sorte øjne var blanke og gik ud i en flot spids (billed)p
Alt i alt var hun i virkelig godt humør.

Han fornemmede snart en anden, ikke at han følte sig truet, men han var altid opmærksom.
Lidt efter kom en svag duft at dæmon ham i møde.
Men hvad så? Han var vel langt fra den eneste der nød skoven og han havde jo endnu ikke mødt nogen fare, så hvorfor skulle han forvente andet?
Fordi det var en lorte tid hvor folk sagde ja, men mente nej.
Han sukkede lidt, nogen gange tænkte han lidt for meget over tiden.
Han så sig omkring og opdagede snart en der hang i et træ.
Han stoppede op og kiggede på personen, havde dæmonen overhoved opdaget den anden dæmon, der var lige i nærheden?

Hun svang sig sådan at hendes ben var rundt om en gren og hendes krop hang nedaf,
derved faldt hendes bluse ned så man kunne se hendes mave og bryst.
Terion havde overhoved ikke opdaget den anden Dæmon selvom at hun normalt var en der havde styr på alle lyde og alt andet der gav lyd fra sig.
Blusen hang over hendes hoved sådan at hun ikke kunne se og at den snart ville falde af hende.

Han lod blikket glide over hende, men følte alligevel der var noget over hende, som om man ikke bare skulle stole på hvad man så.
Han gik nogle skridt frem og rømmede sig højlydt, for at gøre opmærksom på han var der.

I det samme faldt hun ned af mod jorden af et chok over
at der faktisk var en anden, hun ville styrte llige på hoved ned i jorden.
og med blusen over hoved ville hun være totalt hjælpeløs.
Hun mærkede luften under sig og begyndte at spjætte med benene.

Han så hun i overraskelse slap træet og faldt mod jorden.
Han havde forventet hun som dæmon ville kunne fra sig, men det lignede mere hun bare ville falde ned i jorden, eller ville hun først reagere i sidste øjeblik?
Han hjalp normalt ikke fremmede, så hvorfor skulle han gøre det nu?
Han gik dog lidt tættere på, så tæt at han faktisk ville kunne nå at hjælpe hende.
Med et suk greb han så ud efter hende og forhindrede at hun bragede lige ned i jorden, dog var sammenstødet dog stadig hårdt.
Han slap hende hurtigt og trak sig lidt tilbage.

Da hun blev grebet blev hun først forvirret, og da han så slap hende igen og hun landte på jorden, fik hun viklet sin bluse på plads igen, og så med sine helt sorte øjne på den dreng der stod foran hende.
"Tak" sagde hun og sprang op som om alt det hun lige havde lavet ikke eksisterede for hende. Hendes små horn blev skjult i hendes sorte hår, men eller var hendes hvid så hvid som sne.

"Så lidt, forventede ellers du ville lande på benene eller tæt på" sagde han og så sig lidt omkring, men ud over dyrene fra før var de alene.

//kreasvigt//

Terion stirrede kort på ham som var en der lige havde fornærmet hende, "Jeg havde ellers regnet med at en greb mig" sagde hun og satte sig ned imens hun stadig så op på ham,
hendes smil om hendes læber virkede koldt og tørt og samtidig glad og smilende.
"Hvem er du?" sagde hun så.

"Jeg overvejede at lade være" svarede han og morede sig lidt.
"Jeg er Zean, hvad med dig?" spurgte han og lænede sig op af et træ der stod lige i nærheden.
Træet var ikke særlig stort, som de andre træer, havde ingen blade og var bare dødt som de andre træer.
Gad vide hvad der havde fået skoven til at dø...

"Det i orden" sagde hun og kiggede nu ned op sine ben, "Zean" gentog hun 2-5 gange inden hun kiggede op på ham igen, "Du ligner sådan en som mig og dufter virkelig godt" sagde hun med et stort smil, som nu hviste hendes skarbe tænder.
Alle hendes tænder var skarbe som knive og havde alle spidser på sig.

"Jeg er sjæledæmon" sagde han bare
"Men hvem er du?" Hun virkede....spændende, interessant, han havde en fornemmelse af hun kunne være stærk og farlig vis hun ville.
Og hun virkede... Endelig havde han måske fundet en person der mindede lidt om ham selv.

"OKEY hm...." sagde hun og så stadig stift på ham med sine kulsorte øjne.
"Jeg hedder Terion" sagde hun og vinkede til ham nede fra det sted hun sad.
For et menneske ville alt være mørkt men for væsner som dæmoner og vampyrer ville de sagtens kunne se at de kiggede på hinanden.
"Jeg er vist en bloddæmon eller sådan noget" sagde hun og kunne faktisk ikke huske det lige nu.

"Vis du lever af blodigt, rådt kød, så ja, bloddæmon" sagde han og satte sig ned, dog stadig ovre ved træet.
Han kunne sagtens se hende og følte det faktisk befriende endelig at tale med nogen der kendte til det meste, normalt var det ellers mennesker, nye vampyre der ikke kendte til det... engle... og det trættede ham i længden.

"Okay" sagde hun og nikkede hvorefter hun kravlede over mod ham og satte sig lige foran ham, "Kan du lide menneske kød?" sprugte hun med et spørgende blik.
Hun knækkede kort med narken hvorefter hun slikkede sig om munden,
mad havde hun ikke fået en tid men hun var ikke særlig sulten.
Alt i alt var hun faktisk meget sulten men noget oppe i hjernen stoppede følelsen af sult.

"Nej, jeg nøjes med deres sjæle" smilte han
"Faktisk kan jeg bedst lide at finde en uskyldig en, helst kvinde, pine hende og så snuppe hendes sjæl" han så på hende, helt roligt.
Hun var...Lidt speciel og det kunne han godt lide.

"Hm...." sagde hun og grinte så, "Jeg kan også godt lide at pine folk, det giver kødet mere smag nærmest som om der bliver helt ekstra smag og lykke i kødet ud at deres sidste følelser var frygt" hun holdte en kort pause hvor hun bare stirrede på Zean, men lidt efter begyndte hun igen, "Jeg tror det er de indofiner kroppen udgiver det smager så lækkert" sagde hun alt imens hun gyngede lidt frem og tilbage imens hun snakkede, det gav en mere slags hyggelig effekt når en bevægede sig lidt.

Han så lidt på hende
"Har ikke styr på alle de ting der fare rundt i kroppen, ved bare hvad jeg skal gøre for at få et godt måltid mad" sagde han så og lænede sig op af træet.
Mørket var blevet meget...mørkt mens de havde snakket, det var vel kun ca. en time siden solen var gået ned ville han gætte på.
Han skulle bare huske at jage i aften...

"Hm..." sagde hun og begyndte at tegne ned i jorden med sine negle.
"TJa jeg har vel ikke så meget andet at tage mig til " sagde hun, hendes krop
var meget stillet til at være 19 år gammel, hvilket ville sige at hun var gået ud af folkeskole, og ca ud af et gymnasie. så hun havde ikke den store chance for at studere i skole og havde derfor studeret menneskekroppe ved hjælp af hvad hun var, og selvfølgelig ved at læse en masse gamle grimme bøger.
"Kan du lide at læse" sagde hun lige efter hun havde sagt det angående hendes hobbyer.

Han sukkede lidt og smilte så
"Jeg har vel aldrig kunnet undgå at læse, men det er ikke noget jeg bruger meget af min tid på" sagde han
"Jager mere, ikke bare mennesker, men dyr, ja, alt muligt, det var endda nogen der troede jeg var en slags lejemorder" han grinte lidt og så ud i mærket.

Hun nikkede imens hun stadig tegnede, "Men er du så en lejemorder?" sprugte
hun helt seriøst som var det helt naturligt at spørger folk om de var lejemorder.
Ikke engang rettede hun blikket mod ham, hun blev bare ved med at tegne på sin tegning.

"Nej" svarede han
"Jeg jæger og dræber bare det folk beder mig om" for ham var det ikke det samme og han dræbte ikke kun mennesker, men hvad som helst.
Dog havde det været lidt sløjt med meldinger her på det sidste og han havde også haft nogle grundige sammenstød med politiet, men han var stukket fra dem hver gang.

"Nårh på den måde" sagde hun og så nu for første gang i lang tid op på ham,
"Du leger bare en leg" sagde hun og satte sig på hug foran ham hvorefter hun
lægnede sig frem mod ham ind over hendes tegning.

Han grinte lidt og så på hende, hun var tæt på, men det generede ham ikke, han mente ikke hun skulle have nogen grund til at gøre skade på ham alligevel.
"Det kan man godt sige, noget skal tiden jo med, ikke?" smilte han