Træning(frit emne, så bare kom, hvis i har lyst)

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 14.00
Sted: I et bokse center
Omgivelser: Andre som træner
Vejr: Koldt, men ellers vindstille
Årstid: Vinter(så bliv dog forår!)
Pæklædning: Et par hvide bånd, rundt om sine hænder og knoer og et par lange sorte jogginbukser, har ikke nogen trøje på lige nu.

Marcus stod ved en af boksepuderne og slog hårdt på den. Han havde vist noget vrede eller energi som han skulle ud med, han så det som den bedste måde at lade det gå ud over puden, men alligevel slog han ikke alt hvad han kunne, for han skulle jo ikke slå den af hængslerne. Man kunne godt se at han svedte lidt, for små sveddråber løb ned af hans pande og man kunne måske også lige skimme noget på hans mavemuskler. Hans muskler kom tydligere frem end normalt, men det var også fordi han spændte meget i kroppen lige nu, han fokuserede kun på puden og tog sig ikke af hvad nogen sagde noget til ham eller lige kom til at ramme ham på ryggen med et håndklæde fra dem som kørte sved af panden eller kroppen. Marcus trak vejret hurtigt værd gang han lod et slag ramme puden, og bevægede også nogen gange sine fødder i takt med at at han slog på puden. Han havde ikke noget andet at tage sig til lige nu, så hvis han ikke stoppede, så kunne han sikkert stå og slå på den hele dagen.

påklædning. https://www.fitnessetc.com/images/P10600.jpg

Rose kom gående ind i boksingcenteret. Hun havde et muntert smil på læberne og hun havde et varmt og venligt blik. Hun gik langsomt over til sjippetovene som lå på gulvet. Hun havde ikke rigtig lyst til at slå på ting, da hun ikke var den største fan af boksning og vold i det hele taget. Men det var nu interresant at se på folk som der boksede for sjov eller bare slog til boksepuder og sår'n noget. Hun tog sjippetovet i hænderne og begyndte at sjippe i et hurtigt tempo. Hun havde ignoreret de andres blikke på hende og hun havde egentlig tankerne et andet sted da hun sjippede. Hendes åndedrag forblev det samme. Roligt og balanceret. Hun sjippede hurtigt, men hun så ikke ud til at blive det mindste forpustet.

Marcus slog hårdt videre, selvom han godt havde bemærket at der var kommet en engel ind i centeret og tænkte lidt over hvad den skulle her. De var jo næsten kun fyre, fordi der var boksning, han stoppede roligt sine slag på boksepuden og satte sig ned lidt væk fra den og lænede sig op af væggen, han tog en vandflaske som var hans og drak lidt af den, men gad ikke tørre sveden af panden og kroppen lige nu. Marcus trak vejret roligt og tungt og følte sig ikke udmattet tros sveden og begav sig derefter til at de lidt efter denne engel og kørte en hånd gennem håret.

Rose mærkede først nu en dæmons tilstedeværelse. Selvom at hun følte sig lidt usikker at være i samme rum som en dæmon, stoppede hun ikke sin sjippen. Hun lod langsomt sit blik gå rundt på de forskellige personer i boksningscenteret og lod derefter sit blik falde på en fyr som havde slået på en af boksepuderne for nogle få øjeblikke siden. Der var en stemme i hendes hoved som skreg at det var ham som var dæmon. Da Rose ikke ville stoppe sin sjippen, blev hun ved i et hurtigere tempo. Hun holdt sine isblå øjne på dæmonen og blev ved med at sjippe og prøvede på at ignorere den usikre følelse ved hans tilstedeværelse.

Marcus havde det virkelig som om at et par øjne stirrede helt vildt på ham lige nu og det var skam rigtigt nok. Han drejede sit blik lidt rundt igen og fik derefter øje på pigen som stirrede på ham, han viste ikke rigtig om hun prøvede at se truende eller farlig ud, i hvertfald så virkede det ikke særlig godt. Han kunne ligesom se ud fra hende at hun var engel, fordi hun så meget spinkel og nærmest lillle ud imens hun sjippede. Han smilte skævt for sig selv, og vinkede fjovet til hende og grinte derefter lidt for sig selv, Marcus tog blikket væk fra hende igen og tog endnu en tår af sin vandflaske, før han skruede låvet på igen, stilte den på guvlet og gik over til boksepuden igen.

Rose prøvede sår'n set ikke at se hverken truende eller farlig ud. Hun så blot på ham. Da han så over på hende og vinkede til hende, lod hun hurtigt sit blik gå væk fra ham og stoppede endelig med sin sjippen. Da hun så tilbage over på drengen så hun at han var på vej over mod puden igen. Hun så betragtende på ham og blev stående hvor hun var med sjippetovet i hænderne.

Marcus lod sine hænder tage fat i boksepuden igen og holdte den stille, da den stadig gynede lidt efter hans sidste tur med den. Han rømmede sig kort og knækkede sine fingre inden han begyndte at slå på den igen, men denne gang var det ikke hårdt, men faktisk rolige slag, men det så stadig hårdt ud. Han fik lige skimmet englen igen og smilte lidt over at hu nstadig så over på ham, han rystede bare lidt på hovedet og slog videre på puden. Han halvlange hår fulgte hans bevægelser lidt en gang imellem, hvis det ikke sad klisteret lidt ind mod hans pande på grund af sveden.

Rose sukkede over sig selv og rystede svagt på hovedet. Hun lagde sjippetovene langsomt ned på gulvet og tog et skridt over mod fyren, men stoppede så igen. Hun vidste ikke rigtig om det måske var en god idé at gå hen til ham. Altså.. Rose var ikke særlig glad for dæmoner. Og der var ikke særlig mange dæmoner som var glad for hende. Hun stod lidt og grublede over om hun skulle gå over til ham eller bare lade ham være. Hun havde ladet sit blik gå ned i gulvet og ville ikke stirre aaalt for meget.

Marcus hørte godt at hun tog et skridt og så kort hen på hende imens han stadig slog på puden og smilte lidt over at det var imod ham at hun havde gået et skridt, først tænkte han på nervøsitet eller generthed, men den tanke slog han hurtigt væk igen. En af de andre fyre som hen til Marcus og slog ham for sjov lidt på skulderen, så Marcus stoppede med at slå på den og så derefter på fyren, " jeg går nu Marcus, men vi ses vel i næste uge på samme tid", han nikkede og smilte skævt, " jep gør vi makker" sagde Marcus og de gav hinanden kot hånden, inden fyren tog sin taske og gik ud af centeret. Nu hvor Marcus var stoppet med at bokse, så tog han endnu et hurtigt kig på englen, før han gik hen og tog en håndklæde og tørte sig lidt i ansigtet.

Rose så tilbage op på dæmonen og tog mod til sig og gik over til ham da han var stoppet med at slå "Ehm.. Hey" sagde hun lidt usikkert og smilte venligt. Hun vidste stadig ikke om hvorvidt det havde været en god idé at have gået hen til ham, men nu havde hun altså gjort det. Og hvis han ikke ville have det, så kunne Rose da være lidt ligeglad. Man kunne godt sige at hun var berømt for at irritere de forkerte personer xD

Marcus vendte sig roligt imod hende da han hørte at hun hilste på ham og han lagde håndklædet bag nakken og smilte skævt, " hey med dig lille engel" sagde han med en drilsk tone og tog så derefter den ene ende af håndklædet og tørte nogle af de små hår ved hans tening som var klisteret lidt ind til hans ansigt på grund af sveden. Han smilte fjollet til hende imens, men så derefter lidt rundt og lod derefter enden af håndklædet falde ned på skulderen igen, men tog så den anden ende og gjorde det samme, bare på den anden side.

"Oi!" peb hun lettere irriteret "Jeg er ikke lille" mumlede hun og kunne siiiimpelthen ikk fordrage at blive kaldt for lille. Hun sukkede lavmælt både over sig selv, men oss over dæmonens lille kommentar. Hun lagde armene over kors og lod først sit blik gå irriteret ned i gulvet, men så så tilbage op på dæmonens ansigt.

Marcus grinte lidt over at hun blev irreteret og trak bare lidt på den ene skulder og sendte hende et fjollet smil, " alle som er mindre end mig er små, der er ikke noget ud kan gøre ved det" drillede han smilende og rakte kort tunge til hende og grinte lidt igen. Han var faktisk i rimelig godt humør lige nu, det undrede ham faktisk lidt, men trak bare lidt på den ene skulder over det, han smilte skævt og holdte fast i håndklædets to ender med sine hænder og så sig lidt omkring derefter.

"Blah!" peb hun og rakte tunge af ham. Rose var egentlig oss i et ret godt humør og ret imødekommende for ham. Normalt ville Rose ikke have haft nærmet sig ham og slet ikke have snakket venligt til ham. Hun rystede svagt på hovedet af ham "Jeg er ikke lille" mumlede hun barnligt og så op på ham.

Marcus grinte lidt igen uden at jeg så på hende, men så derefter ned på hende igen og smilte skævt, " jo du er, vi kan diskutere det her i lang tid, men jeg giver ikke op, det gør heller ikke noget at være lille" sagde han stadig med et skævt smil på sine læber og vendte sig derefter halvt væk fra hende og lagde håndklædet på en stol som var der hvor han stod og boksede og vendte sig derefter imod hende igen og smilte fjovet til hende.

Hun fnøs lidt fornærmet og så lidt væk fra ham og skulle lige komme over hendes barnlighed. Da hun så tilbage op på ham så hun at han havde et fjovet smil på læben. Hun kunne ikke rigtig lade vær med at smile muntert tilbage og rakte langsomt sin højre hånd frem "Rose" præsenterede hun sig selv som og blev ved med at se muntert op på ham.

Marcus nikkede kort til hende da hun præsenterede sig og tog roligt imod hendes hånd og sendte hende et skævt smil, "Marcus, hyggeligt at møde dig Rose" sagde han og gav hendes hånd et blidt klem, inden han tog hånden til sig og lod den dumpe ned af siden på ham og kørte den anden hånd gennem sit hår. Han havde et kort øjeblik glemt, at han stadig stod med bar overkrop, så han glemte også alle de ar han havde på den og især det store ar efter Aubrey som gik ham fra maven, lidt op på skulderen og derefter lidt ned af armen inden under hans dragetattoo.

Rose smilte venligt til ham "Oss hyggeligt at møde dig, Marcus" sagde hun høfligt og lod sin hånd stryge gennem sit hår efter deres hilsen. Hun så lidt betragtende på ham og fik øje på hans ar som strakte sig fra hans mave til hans ene skulder "Hvad er der sket med dig?" spurgte hun og lavede en håndbevægelse mod arret. Hun fik oss øje på hans dragetattoo og opdagede først hans andre tattoos. Ret seje, syntes hun. Hendes egne tattoveringer bestod blot af nogle kinesiske tegn under hendes navle, en Hello Kitty tatovering på den anden side af hendes mave og en nøgle på sit håndled. De så lidt lamme ud i forhold til Marcus' tattoveringer.

Marcus smilte til hende, men det forsvandt dog igen da hun spurgte ind til hvad der var sket med ham, han så lidt ned af sig selv da hun lavede en håndbevægelse imod hans lange ar og trak lidt på den ene skulder, " ikke noget særligt, jeg blev bare angrebet af en vampyr ved navn Aubrey, jeg ved ikke om du kender ham, men så slemt er det ikke" sagde Marcus med et skuldertræk som om at det ikke betød så meget. Men sandheden var faktisk at Marcus havde ligget i koma nærmest på grund af angrebet, der var gået to uger før Marucs overhovedet kunne gå igen og han var lang tid om at heale.

"Aubrey?" sagde hun spørgende med et lidt dystert mine og nikkede "Jo. Ham kender jeg skam godt" mumlede hun og så lidt ned i gulvet og havde kun mødt ham én gang. Men det havde været én gang for meget. Hun rystede svagt på hovedet for at få minderne til at forsvinde "Når, men what ever" mumlede hun og smilte så et kært og varmt smil op til Marcus "Jeg kan godt lide dine tattoveringer" sagde hun for at få samtalen over på noget andet.

Marcus blev lidt tænkende da hun sagde at hun godt kendte ham, men kom dog lidt ud af den da hun lige pludselig snakkede om hans tattoveringer og han smilte skævt til hende og kørte sin hånd gennem håret, " tak, jeg er også selv ret stolte over dem" sagde han og gik hen og tog sin bluse som lå på den taske han havde haft med hertil, han trak den over hovedet og rettede lidt på den og vendte sig så smilende imod Rose igen og gik hen til hende igen.

Rose nikkede af ham "Det ville da være ærgeligt hvis du ikke var stolte af dem" sagde hun grinende og så efter ham da han gik over og tog sin trøje på og smilte sit varme smil til ham da han vendte sig om og gik over mod hende igen "Mine er lidt lamme i forhold til dine" mumlede hun og grinte lavmælt og kløede sig lidt tænkende i håret.

Marcus smilte skævt og nikkede lidt på hovedet imens han kørte en hånd gennem sit hår igen, en ret irreterende vane han havde, " ja det ville være ret surt" sagde han og smilte stadig skævt til hende. Men lagde så derefter armene løst over kors og lagde hovedet lidt på skrå, " hvorfor er dine lamme?" spurgte han nysgerrigt og smilte venligt til hende og tænkte sig kort om.

"Well.. Dine er utrolig seje. Mine er total enkle og.. underlige" sagde hun og grinte lavmælt og trak på skuldrene og så op på Marcus "Men man kan jo ikke andet end at elske dem.. Fuck hvor er man på røven hvis man ikke kan lide sine tattoveringer!" fortsatte hun og grinte stadig lavmælt og muntert.

Marcus trak lidt på den ene skulder og smilte skævt til hende, " det behøver jo ikke altid være sejt, man kan sagtens bare have noget enkelt, men så stadig lide det alligevel" sagde han og smilte let til hende og kløede sig så lidt i nakken. "Ja det er man godt nok.. for man kan ikke fjerne dem" sagde han med et munteret smil og tog sine hænder i lommen.