Alene i stilheden

Dato :: 18. Nov.
Årstid :: Efterår
Dag :: Lørdag
Vejr :: Skyfrit og koldt
Sted :: Dreins mounaitn
Tid :: 02.01
Omgivelser :: Klipper, sten og Mari

Mari sad på en sten og så ud over landskabet langt under hende. Hun sukkede svagt og rettede lidt på kjolen. Hendes hår var som sædvanligt kunstførdigt sat op, men nogle totter af det lange hår var faldet ud af frisuren og hang løst. Hun havde søgt op i bjergets stilhed, for, for engangs skyld ikke være omgivet at tåbelige unge mænd der adlød hendes mindste vink, og for at give sig selv tid til at tænke. Hun sukkede igen og strøg en tot af håret væk fra ansigtet, og lukkede øjnene.

//Tøj:http://www.w1style.co.uk/products/ss07-gdrugm-blk_a.jpg//

Alec gik i sine egne tanker , mærkede/lugtede/så næsten ingen ting. HUn havde lige spist så, ikk' sulten, hun var gået der op for at finde noget selskab af enhver art.

...

Mari fik hurtigt færten af den unge vampyr, og rejste sig fra stenen. Det sædvanlige drillende og udfordrende smil spillede om hendes røde læber mens hun gik i retning af lugten.

Alec mærkede en luft-forandring, hun stod ubevægelig med spændte muskler.

"Jamen halløj, lille vampyr" sagde hun med drillende stemme i det hun nærmede sig. Hendes smil voksede en tand og et udfordrende glimt spillede i hendes mørke mandelformede øjne.

Hej, Vampyr" Hun smilede et smil med tænder, men ikke for at være ond. "Jeg er Alec og dhu?" hun gik et skridt nærmere vampyren.

"Mari Copernicus" svarede hun med en fejende bevægelse. Hun kagde armene over kors og stod lidt og betragtede Alec. "Du er da vel nok utrolig ung.." konstaterede hun med et skævt, lettere koldt smil.

"Blev vampyr som femten" Hun trak på skuldrene. *Jeg havde engang ven ved navn Maria..* Hun skubbe væk og rettede fokus på Mari. "Hvad laver dhu her?" spurgte hun henkastet.

"Slapper af... Og du?" svarede hun og viklede henkastet en tot af det natsorte hår rundt om en finger.

"Det samme..." Alec smilede lidt koldt. Hun kunne godt lide at spille to personer.

Mari lo af hendes kulde. "Godt for dig.." sagde hun studerede Alec med øjnene. "Så ung..." mumlede hun og smilede skævt.

Alec smilde bare til hende. *Det er vildt at tænke på hun er så gammel...* hun var helt parf. men hendes ansgt afsløred ingen følser. "Jeg er synes du er gammel... Altså din vampyr-alder" hun lagde haovedt på skrå

Mari lo en dæmpet, mild og isende kold latter. "Nå så det synes du? Der er du nu galt på den. Jeg er ingen gammel vampyr, mange er langt ældre end mig." sagde hun så og smilede farligt venligt.

Alec så forbeholdent ud "Det ved jeg". Hun var overrasket over sin egen reaktion. Hun kiggede koldt på Mari.

"Godt for dig." sagde hun ligegyldigt, og så sig lidt omkring for at finde noget mere underholderende at tage sig til.

Alec følte sig utryg ved pigen, men samtidig fælte hun e vrede over pigens ligegyldig. HUn viste ikke nogen af følelserne, hun havde et koldt blik i øjnene.