Stilheden.

Dato : 19 Januar - 11
Årstid : Vinter.
Dag : Onsdag.
Vejr : Koldt, og let støvregn.
Sted : Havnen.
Tid : 13:03
Omgivelser : Havn omgivelser, men ingen mennesker.

Zach gik rundt nede på havnen, stille så han udover vandet og sukkede, han mærkede hvordan regnen ramte hans kolde hud, men tog ingen notis af det, han var ligeglad, længe havde han gået rundt sådan, han kendte ikke rigtig nogen mennesker eller væsener og han ville egentlig bare gerne møde nogle, nogle han kunne snakke med og have det godt med, selvom han var svær at komme tæt på, ind på livet af. Men når man kom det, var han noget af det bedste der fandtes, en god og loyal ven, som for det meste kun ville en det bedste..

Triksie gik stille rundt, ved en lille skulptur, den var ikke meget højere ind hende selv, den var meget smuk, en is skulptur formet som en svane. hun havde intet at lave andet end at kede sig, men hun havde heller ikke et problem med kedsomheden, hun havde vel nok bare forventet at møde nogle istedet for at skulle mærke regnen som trak fast om hendes smukke hud, hendes jakke havde hun bundet rundt om hendes hofter, for hun kunne godt lide den måde vandet ramte hendes hud. Træt af regn var hun begyndt at blive, men man kunne jo ikke afskaffe den, regnen hørte jo til verdenes overlevelse, pånær mennesker og væsner ikke forsøgte at passe på jordens smukke overflade. Hendes øjne skimtede en fyr der gik længre nede, men hun betragtede ham først, inden hun tænkte på at gå hen mod ham.

Zach fortsatte stille rundt på havnen, han havde ikke rigtig andet at lave end at gå rundt og kede sig, han smilede let for sig selv, egentlig uden at vide hvorfor, for han havde ikke noget at smile over, han kendte ikke rigtig nogen, han havde ikke rigtig noget sted at bo, han boede i gyder nede i byen indtil vidre. Zach fik øje på en fin skikkelse, den kunne godt udformes som en pige, ja, det var det. Han tænkte lidt inden han luntede langsomt og stille mod skikkelsen.

triksie så helt klart for sig, drengen havde begivet sig til at lunte over mod hende, om hun skulle gå ham i møde vidste hun ikke, så hun begyndte at gå en smule langsomt hen imod ham, hun så ind på ham og vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, hun var endt foran ham. Hendes kinder blev en smule røde og hun vidste bare at hun skulle være en smule tavs, men det var sværtda hun var vant til at ævle løs på et tidspunkt, så hun kiggede bare med et smil.

Zach, kiggede let på pigen, han anede ikke hvad han skulle sige, han var svær at snakke med hvis ikke lige man kendte ham eller hvis han ikke lige kendte personerne, og han håbede et sted at pigen ville starte med at spørge om noget, men han kunne se på hende at hun nok var omkring lige så nervøs som ham, og han lod et stille smil spille rundt på hans blankrøde læber "Hej" sagde han stille til pigen, med sin lette hæse stemme, han blev lidt forskrækket da det var noget tid siden han havde snakket sidst og ikke havde hørt sin stemme længe.

Triksie smilede en smule, men det var kort, hun vidste ikke om hun skulle svare for hun var meget genert, men så fik hun taget sig sammen " Hej" sagde hun til ham, hendes stemme var elegant og virkelig blid. Hun kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd, men den kunne sikekrt finde på at gøre hende fortræd, så hun kiggede bare ned på den forurenet jord, som hun nu stod på, tænk vis man kunne gørenoget ved det, men det var vel en smule fortabt. Hun sukkede, men havde ikke glemt drengen foran sig, skulle hun føre en samtale vidste hun ikke, men hun ville vel ikke have ham til at snakke hele tiden " Hvad.. hedder du?" spurgte hun med et elegant smil.

Zach kiggede kort på pigen, men sank så sit blik, og kiggede ned på jorden. Han sukkede let og bed sig i læben ".. Zach Vakentin..." mumlede han stille og håbede at hun hørte det, han mærkede hvordan vinden blæste omkring ham og han kunne ikke lade være med at smile lidt, bare en smule, han sukkede kort og følte sig et kort øjeblik lille og ubeskyttet på en måde, som han ikke kunne forklare, det var en ny føelse for ham.

Hun kiggede lidt hen på ham, hun hørte hans fornavn, men efter navnet hørte hun ikke " Zach? " spurgte hun ogg trak lidt på skuldrene, det var koldt og vinden havde trukket sig helt ind under hendes hud, hun bandt den lille knude op på jakken som hang rundt om hendes hofter. Hun trak den på sig og begyndte så at smile en smule igen " Jeg hedder.... hedder Triksie " De sidste ord var en smule utydelige da hun havde trukket jakke op for munden.