RaGe.. [Madelaine, andre sender en PM hvis de joiner]

Sted: Van Martes Park.
Tid: Midt om natten.
Dag: Irl.
Vejr: Sneen falder blidt.
Omgivelser: Piratbyen, voksenstedet.

Spoiler:

En mørk lyd hørtes. Lyden af rustne hjul der drejede rundt.
En kvindelig skikkelse stoppede op. Alt var så mørkt. Hele verdenen var mørk i denne blide tid. Men alligevel... Det var så fantastisk. Når månens bløde lys ramte enaf de fine perler, der langsomt dalede fra himlen, viste tusindevis af farver sig på dem. Noget der interesserede skikkelsen. Kvinden, hun hed Ira. Hun var død, vampyr. Livet var slut for hende. Det sluttede i november, for mange, mange år siden. Og kort tid før det mistede hun sin elskede. Sin forlovede. Hele hendes opmærksomhed var rettet mod de hvide snefnug, der dalede hele vejen ned... Og smeltede på de våde brosten. Ira kiggede op på månen. *Jeg vil hjem.. Hjem til Rusland...* tænkte hun, og rakte armen op af. Straks vendte hun opmærksomheden mod noget andet. En lyd der skræmte hende. En hvisken. "Ødelæg... Hjælp mig med at ødelæg..." hviskede en stemme i mørket, hvor efter en skummel lyd hørtes. Ira trådte et skridt tilbage, men så fangede noget ud af øjenkrogen hendes opmærksomhed.

Madelaine gik med hurtige små og kolde skridt
hen af gadens brosten. Hendes høje sko, lavede
lyde i gaden, som de egentlig altid gjorde da det
var så hårde i sålen.
Hun havde tilbragt aftenen hjemme hos hendes
chef nede for pierceren og tatovøren, body exstremes.
Hendes ånde var damp, og den kom ud i luften
som en masse røg, som tonede ud i den mørke
luft. Imens hun gik kom trangen op til en smøg,
så op af jakkelommen blev der trukket en cigaret-
pakke og en lighter. Hun tændte den, og gik vaklende
videre, da hun også mærkede hun havde drukket
meget, rigtigt meget. Dog var hun kun lidt småberuset,
da dæmoner var vilde med alkohol, og ikke blev
påvirket af det på samme måde, som mange andre
væsner gjorde.
Hun gik ind igennem parken, og først der, lagde hun
mærke til de små snefnug, som himlen lod falde.
Hun lod sine hænder rette sig ud i stedet for knugede,
og lod de små fnug lande med svæven på hendes
håndflader, som var dækket af af en læderhandske,
som sad stramt og tæt omkring hendes magre fingre.