knirke gyngen - Kate

Dag og Dato: irl
Tid: sen aften
Vejr: det har lige regnet så luften er meget fugtig og tæt, og så der meget koldt
Årsitd: Vinter
Beklædning: et par nedslidte converse sko, nogen sorte naturlige hullede bukser, en stor vinterjakke med hætte trukket ned i panden, man kan dog stadig se hans øjne, under den bær han en slidt hvid t-shirt, og en grå slidt cardigan.
Omgivelser: *beskrivelse af legepladsen*

_______________________________________________________________________________________________________________

Gennem den allerede mørklagte legepalds, snoede der sig en lang fin grussti, der gik gennem lege området og vider ind i parken, en udmærkede vej hvis man skulle ind til byen, dog i mørket så legepladsen ret skræmmende og forladt ud. En ret mørk skikkelse bevægede sig roligt ned af vejen på isn vej tilbage til byen for at finde et sted at overnatte i nattens kulde. Hans navn var Fellix.
Fellix der havde et særdelse ulæsligt udtryk plantet i ansigtet, stoppede op mid på siten og skulede ud i mørket da han syntes han havde hørt nogen, ansede en lyd i det fjerne måske, men da der intet var at se bevægede han sig blot vider uden at anse det en tanke. Han lod blikket glide over de sten der knaste under hans fødder som en ensom lyd i miles omkreds. Børnene der plagede på legepladsen måtte for længst være taget hjem, da mørket faldte på, men Fellix havde været ude, ude hele dagen, han ville ikke betale for noget som helst når han lige så godt kunne vandre ensomt rundt i skoven, som han kunen side på et dyrt hotel væresle og lave ingen ting. En tanke strøg gennem hans hovede, og det frygtlige minde dukkede op i hans hovede, men kun i et split sekundt, inden det forsvandt og han hovede var igen så tomt som det altid havde været. Fellix som ikke vare en helt aldmendelig dreng led under hukommelsestab, og huskede ikke hvem han endelig var, hans liv var forsvundet for øjnene af ham, fra nogen uger siden, sidne da havede han måtte leve vider i udviden om hvad han havede fortaget sig hele sit liv, alt var bleven glemt, ingen itng var tilbage og ikke en havde han i verdne han kunne betro sig til, venner, familie, kæreste, kone, kælredyr, klassekammerater. Han var helt alene i verden, men heldigvis efter han havde mistet alt havde han fundet håbet tilbage igen, kvinden med det blå her tittede frem i hans hukommelse, hende ville han aldrig glemme, han kunne ikke bære at glemme mere, han ville vide alt, han ville ingen ting glemme aldrig mere. Han lod billledet af hende glide ud af hovedet, og atte lade et ulykkeligt udtryk glide over sit glatte følseløse ansigt.

Fellix hørte ikke pigen til at starte med han gik bare i sine egne tanker og drømme. Han så på sin egne føder og lod ikke blikket glide der fra et eneste sekundt, han ville bare gerne væk derfra hurtigt, hen til det hotel der ville lukke ham ind, han ville ønske han kunne flyve, bare flyve der hen ind gennem vinduet og ligge sig i sengen og sove. Han havde en meget lystig fantasi, det havde han måske altid haft, så han kunne nemt forstille sig ting, ting der kunne ske, men aldrig var virklige, så som væsner der levede, han havde kun mødt vampyere ind til vider og havde haft svært ved at få det ind i hovedet at der fandtes disse utrolige farlige væsner. Han havde dog tænkt meget over sagende, så som varulve, mon de fandtes også, han tvivlede stærkt det lød så sindsygt at han aldrig vilel ture sige det højt, men han kunne ikek gøre for at tanken blev ved med at slå ham, hvorfor ikke varulve når der var vampyere, de passede jo sammen det to dødsfjender, han havde set det i en bog, men han vidste jo godt det var skrevet for.. sjovt? Men hvad hvis det var en person der havde kendskab til disse væsner der havde skrevet denne bog, han kunne ikke lade være med at tvivle.
Han hørte nu skridt og en slags knirken bag fra som om nogen havde sat sig på en gynge og gangske rigtige da han i et gisp forsøgte at vende sig om og løbe i skjule på samme tid fik han øje på en skikkelse henne ved gyngeren, han faldt ind bag et klatrestativ selv om hun nok havde hørt ham, selv om hun måske ikke kunne se ham.