Sneen vælter ned og jeg sidder bare på gyngen..

Sted. Legepladsen
Vejr. Det vælter ned med sne
Omkring. No one.. De kloge personer befinder jeg nok indendørs
Tid. 22.32
Påklædning. En hvid sommerkjole som går til knæerne, sorte ballerina sko og sorte halvfinger handsker

Sneen faldt tungt den aften. Det lagde sig i et flot lag på jorden og fik byen til at ligne et flot sneland. Rose betragtede det flotte sne på gyngen. Hun holdt om kæderne som holdt gyngen fast og lod sig ikke gynge frem og tilbage. Hendes sorte hår var fyldt med snefnug og hendes hvide kjole var blevet våd af alt det sne som var landet på den og derefter smeltet. Hun frøs og kunne mærke at hun var ved at blive forkølet, men valgte at ignorere det. Et lille suk kom fra hende og hun lod blikket gå ned på sine sko og faldt lidt hen..

Alec kom gående af en lille vej, der førte til legepladsen. Hun sine fødder føre sig, mens hun selv var i sine egne tanker. Hun lagde ikke mærke til sneen, der faldt og faldt og faldt, der lå en hel masse på hendes skuldre allerede. Hun smilede for sig selv over et minde.
Kort efter ankom hun til legepladsen. Hun så at Rose allerede var, der og stoppede op; deres sidte møde havde ikke været så godt. Hun følte sig utilpas, og forholdt aig tavs.

Rose så op da hun kunne mærke en andens tilstedeværelse. Hun blinkede et par gange og så så over på Alec og sank lidt sammen. Hun bed sig i underlæben og så så væk fra hende igen. Hun følte sig lidt utilpas at være sammen med hende igen efter deres sidste møde.

Alec lignede virkelig en statue; med sne på skuldre og hovedt og fuldstændig ubevægelig. Hun kiggede på Rose og fulgte hver eneste af hendes bevægelser. *Damn, damn, damn* hun så vred ud, men den var ikke rettet med Rose.

Rose rejste sig langsomt op og lagde armene over kors "Godaften Alec" sagde hun og prøvede at være høflig selvom det var underligt at være høflig overfor en vampyr.

Alec kommer ud af sin trance "Godaften Rose" hendes stemme forbeholdt. Hun gør et godt nik.

"Hva laver du så her?" spurgte hun stadig med en høflig tone og blev stående hvor hun var, men stadig med blikket fastgjort på Alec.

Alec fortsatte med at følge alle englens bevægelser. "Går en tur... Hvad med dig?" hun var fast besluttet på at fast holde en venlig tone, men det lykkes ikke helt.

"... Gynger" sagde hun lidt tøvende og gik langsomt over mod Alec.

Alec bevægede sig ikke en millimeter og følte sig utilpas ve at Rose kom næmere. Hun prøvede at ligge skjul på det.

Rose så på Alec og ville egentlig bare have at denne utilpashed der gik mellem dem forsvandt "Føler du dig utilpas ved at jeg kommer nærmere?" spurgte hun som om at hun havde læst Alecs tanker.

Alec tøvede "Jeg er ked af det, der skete i Italien..." halvt hviskede hun. Hun så afventende på Rose.

Rose rystede på hovedet "Det gør vel ikk noget.." mumlede hun og så på Alec og havde stoppet op og stod kun et par få meter fra hende.

Alec smilede svagt. "Jeg gik dig til at lide.... uden grund!" hun rystede på hovedt.

Rose så på Alec og lagde sin hånd ved sin hals der hvor Alec og mange andre vampyre før hende havde bidt hende "Det er der mange der har.. I det mindste siger du undskyld" sagde hun og smilte skævt.

Alec gengældte svagt smilet "Er der ikke andre, der har gjordt det??" hvis svaret var nej, ville hun ikke blive overrasket.

Rose rystede på hovedet "Nope.. De har vist ikk været kede af det" mumlede hun og sukkede.

Alec vidste ikke hvad hun skulle sige. i et stykke tid var hun tavs. "Min race siger meget sjælent undskyld...2 hun smilede svagt.

Rose nikkede "Det ved jeg godt" sagde hun og så på Alec og smilte svagt.

Alec kiggede lidt på Rose "Hvor gammel er du endtlig?" hun smilede let tilbage.

Rose så på Alec og smilte stolt "jeg er 1200 år" sagde hun og lød stolt over sig selv. Hun var en af de få engle som var blevet så gamle. Hun lagde hovedet let på skrå "Hvor gammel er du Alec?" spurgte hun nysgerrigt.

Alec smilede skævt "Sølle 25 år, blev vampyr som 15-årig" hun trak på skuldrene.

Rose nikkede "Tjaah.. Årene flyver bare afsted når du kommer længere op i årene" sagde hun og smilte muntert.

Alec gengældte smilet. Den før utilpashed fra tidligere var forsvundet. "hvad interrassere [staves] en engel sig for?" spurgte hun henkastet.

Rose tænkte lidt over hendes spørgsmål "Hmm.. Vi interresere os mest for at være langt væk fra vampyre" sagde hun og grinte lavmælt.