Utroligt (Ashley)

s: centret
t: eftermiddag, faktisk lige på grænsen til aften
o: ikke helt så mange mennesker som midt på dagen, men stadig mange
v: udenfor er det koldt og det sner lidt
på: sorte bukser, sort vinterjakke, tykke vinterstøvler.

Zean trådte ind i centret med vand der gled ned fra hans hår og ned over hans ansigt, det havde næsten lige regnet og nu sneede det også! Han rystede let på hoved og lod en hånd glide gennem hans hår så det blev fjernet fra hans øjne.
Han rystede kort jakken, men tog ikke af som sådan, der var stadig køligt i centreret.
Han så sig kort omkring, selv om der var nogle dage endnu havde stedet allerede pyntet op til jul og hold diverse udsalg og store reklamer med julemænd og glade børn.
Menneskerne gik rundt og købte ind, de fleste sikkert til jul, men ellers var der faktisk fint nok.
Han var mest gået der ind for at få læ for sneen.
Han satte sig roligt bevægelse og kiggede sig lidt omkring.
Det var lidt for meget det med julen, normalt tilbragte han den alene eller spolerede den for en rigtig lykkelig familie.
Han smilte ved mindet og tankerne faldt på Dawn... Faktisk havde han lyst til at være sammen med hende, til jul.
Det var en fremmed følelse.

Ashley var lige blevet fertig med et schoot, på den øverste etage af centret, som var lukket af da de ikke ville have for mange folk til at rende omkring til at forstyre. hun tog sit eget tøj på igen efter at have poceret i et nisse kostume til en reklame plakat der skulle hænges op i centret.
hun gik ned efter at de havde pakket det hele sammen.
hun gik lidt rundt i centret, heltigvis var der ikke så mange mennesker som der plejede, så hun kunne slappe mere af.
de andre som hun var sammen med var taget hjem. så hun havde indet pres på.
hun kunne godt lide vinteren, da duften var kølig og ren. og menneskene var rolige og glade.
hun nynnede lidt, mens hun gik rundt og kiggede på tilbud og mugligvis julegaver.
en ung mand kom op til hende og ville have et billede, det fik han men efter det ville han ikke lade hende være og hun blev ved mad at udtrygge at hun gerne ville have at han gik væk fra hende.
hun var kommet væk fra ham men hvad hun ikke vidste var at han fulgte efter hende, hun var for det meste meget storsindet, og somme tider gav det hende en ulæmpe.

Hans blik faldt tilfældigvis på en kvinde som gav en anden ung mand et billed, men han ville ikke lade hende være.
Faktisk så hun bekendt ud...Fra en af reklamerne måske? En af de andre? Han trak på skuldrene og så sig omkring da han lagde mærke til manden fulgte efter hende.
Han sukkede lidt mens han gik og så sig omkring, nogen havde set det, men folk passede altid dem selv og var bange for at blive blandet ind i noget.
Han rystede på hoved af dem og var snart oppe ved manden, som han greb fat i.
"Forstår du ikke hun vil være i fred?" Manden var spinkel og ingen hindring på nogen måde for ham, han så også ud til selv at være opmærksom på det faktum.
Så behøvede han altså ikke bruge sin evne, rart.
"Jojo, selvfølgelig...Jeg ville jo bare...ja, jeg går nu!..." han virkede nervøs.
Han klemte lidt om hans arm for at understrege det, slap ham så og så efter ham da han gik, så han vidste han ikke bare skulle komme tilbage.

hun stoppede op og så sig tilbage, og så på den unge mand der tydeligvis hjalp hende, hun var vand til stalkers, men det var nu ikke noget hun var stolt af.
hun gik tilbage og så på den unge mand.
hun smilede roligt.
"tak" sagde hun roligt mens hun stod foran ham.

Han trak på skuldrene
"Hader selv når folk følger efter mig" svarede han og så lidt på hende
"Du er indten van til det eller træt af det, men genkender jeg ikke dig fra nogle af reklamerne eller noget?" spurgte han, med om hun var van til det mente han at folk spurgte til om det ikke var hende osv.

hun så roligt på ham og smilede.
"jo det har du sikkert" svarede hun roligt og smilte.
hun kendte ikke noget værrer end folk der stalkede hende.
der var en helt anden atmosfære om ham end der var om de andre mennesker.

Han nikkede lidt
"Fint nok" uden rigtig at sige begyndte han at gå igen, for ham var samtalen allerede slut, hvad mere var der at snakke om? Han gjorde bare en...Tja, nogen kaldte den måske god? En gerning i hvert fald og kun fordi han var i godt humør...Han rystede svagt på hoved, hvorfor tænkte han på hende hele tiden?

hun smilede roligt, og kiggedevidre på nogle fine kjoler. hun holdte dem op foran sig mens hun så sig selv i et spejl.
hun rystede lidt på hovedet og tænkte at det måtte blive en anden gang.
der var noget ved hans blik, hun blev ved med at se hans blik og hans ansigt foran sig.
hun måtte få ham ud af hovedet da, han tydeligvis ikke var interesseret i hende, på en venlig måde.
hun nynnede roligt, og gik vidre.

Han havde forventet noget mere, måske at hun ville have forlangt et mere normalt farvel eller...Ja, et eller andet.
Han trak lidt på skuldrene, måske ville hun også bare have fred? Han fik faktisk lyst til at snakke med hende igen...En opsurd ide dukkede op, at hun skulle hjælpe ham med nogle ting så han kunne gøre Dawn glad, men det kunne han da klare selv!
Han stoppede op foran en smykkebutik og stirrede tænksomt på smykkerne, ikke fordi han ville købe et, men fordi han ikke rigtig vidste hvad han skulle.

hun gik roligt rundt, og kiggede på mange forskællige kjoler.
hun nynnede lidt, mens hun gik.
hun fik øje på ham igen og tænkte lidt. hun ville faktisk gerne snakke med ham igen, men hun ville ikke præsse på da han virkede som om at han ikke rigtig ville have noget med hende at gøre...
hun si lidt ned og gik roligt vidre.

Han så op fra sine tanker da han mærkede nogen så på ham.
Hende, igen, ikke fordi han havde noget i mod det...han kom til at tænke på om det var det såkaldte skæbne? At han havde mødt hende fordi...et eller andet?
Han stod lidt ubeslutsomt men gik så over til hende og indhentede hende.
"Hei igen" sagde han

hun så roligt på ham og smilede skævt.
"hej" sagde hun roligt.
"jeg troede du havde travlt.." sagde hun roligt
hun stoppede op og så på ham.
hun var meget roligt. men der var noget ved hans øjne hun synes om, de fortalte en historie, og de fik hende til at ville lære mere om ham.

Hans øjne var dybe og indeholdte rigtig nok mange hemmeligheder og mange erfaringer.
Han smilte lidt til hende og rystede blidt på hoved.
"Nej, overhoved ikke" svarede han og trak let på skuldrene, han vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige til det: Nejnej, jeg gik bare? Eller nææ...bare næ? han slog tanken væk, nu havde han jo svaret.

hun så roligt på ham... der var noget ved ham der var bekændt.
hun smilede roligt. hun tænkte lidt.
"vil du med rundt?" sagde hun roligt..
hun blev ved med at tænke på hvor hun havde set ham før... var det en drøm? ...

Selv huskede han hende ikke nogen steder fra andet end reklamerne.
"Tjo, hvorfor ikk?" smilte han lidt og gik med hende, folk rendte stadig rundt som forvirrede mus, dog var der nogen der var taget hjem i takt med det langsomt blev mere og mere mørkt udenfor, det var jo snart vinter, eller han ville faktisk sige det allerede var vinter, og derfor blev der hurtigere mørkt udenfor.

HUN så roligt på ham, og smilede.
De gik roligt rundt, og de kom forbi den samme smykke forretning, som han havde kigget på.
der var nogle smukke ting i vinduet dog ikke noget hvor hun tænkte wau. smilede lidt."vil du med ind og kigge "
Hun så roligt på ham

Han virkede pludselig lidt nervøs og tøvende, men svaret kom alligevel lidt hurtigt.
"Ja" bare et ja, helt almindeligt ja.
Han så på lidt af tingene.
"Er du...god til at vejlede...eller måske mere komme med gode råd?" spurgte han lavt da de trådte ind i butikken.
Inde i butikken skinnede smykker over det hele til dem og lokalet var fuld af en sær lugt som der altid var i sådanne butikker.

hun så roligt på ham.
"Har du brug for et råd om smykker?"
Svarede hun roligt med et smil på læben.

Han knurrede let da det lød som om han selv skulle have nogen.
Hvorfor havde han også spurgt? han var lidt sur på sig selv men kunne vel ikke rigtig andet end at fortsætte.
"Jeg har en pige" sagde han så, ligeud.

"Du må forstå at det ikke ver nogen hentydning, men jeg vil gerne hjælpe dig"
sagde hun roligt, og smilede venligt.
"Hvordan er hun?" spurgte hun roligt.

"Tja..." svarede han tænkende og så sig lidt omkring
"Hun er lidt... ja, hun kan godt virke lidt stille, men der kan også være gang i hende, hun er sød, selv om det ikke giver nogen dybere indblik, hun..." hvordan skulle han forklare det?
"...Hun leder efter nogen der bare vil være hos hende og give hende tryghed, hvilket har fejlet en del af hendes liv, så man kan vel sige hun trænger til en ordentlig opkvikker, hun bliver tildels let ked af det, så det vil sige hun er følsom" prøvede han sig frem

Hun så roligt på ham og tænkte.....
Hun smilede og kiggede lidt rundt til hun stoppede.
"Den der" sagde hun roligt og smilede. Hun pegede på en smuk enkel halskede med et lille vedhæng af en sommerfugl der var på vej ud af sin pubbe.
Hun sa roligt paa ham og ventede på hans reaktion.

Han så lidt på den og rystede så på hoved, i teorien var den flot nok, men det med sommerfuglen... det var bare lidt for meget i forhold til den enkle kæde.
Men hun havde fanget noget af det rigtige, det skulle være flot, smukt, men enkelt.

hun tænkte lidt... så, så hun op på ham. "hvad synes du?" mun mente hvad han kunne finde på vis han skulle vælge.
hun kiggede rundt.

"Jeg syntes..." han så sig roligt omkring, et sted ovre i hjørnet stod en forlovet par og prøvede ringe, ellers var der tomt for mennesker, eller, der var selvfølgelig er der passede butikken.
"...En halskæde eller at armbånd, gerne enkelt med et eller andet mønster eller noget, helst i sølv eller med sølvlegering" sagde han og kiggede lidt på en hylde med sølv smykker.