Utroligt (Ashley)

hun tænkte lidt.
hun så sig roligt omkring, og helt henne i det fjerneste hjørne, lagde nogle små fine enkle kæder. "hvad med en af dem her?"
hun så roligt på ham og smilede.

Han vendte sig om og gik over til hende.
Han så lidt på smykkerne da han fik øje på en enkelt halskæde med et lille hjerte på, hvor der var en lille fin sten i.
Den var enkel, men sød.
"Hvad med den?" forslog han

hun tog den op, og så på den.. "den er rigtig smuk" hun så roligt på ham og smilede venligt.
hun tænkte, lidt og kunne altså ikke placere hvor hun havde set ham henne før.

Han nikkede, han gik over til damen der passede butikken og lidt efter kom hun over og låste glasskabet op og tog halskæden ud.
Hun gik over og pakkede den sammen og Zean betalte.
Han lagde pakken i en af lommerne på sin jakke og sammen med Ashley gik han ud af butikken.
"Jeg kommer til at tænke på jeg ikke kender dit navn?" smilte han

de gik roligt ned af centre torvet.
"åh... øm undskyld.. jeg er Ashley.." hun så på ham med er skævt lidt kægt smil.
hun tænkte lidt. de gik ved siden af hinanden. de menneskker der var der var langsomt ved at være væk da aftenens mørke var ved at slå til.

Han nikkede lidt
"Zean" præsenterede han sig så
"Og tak..." han mente for hjælpen med halskæden. På en måde kunne man kalde det gengæld, han hjalp hende, hun ham.
Han så roligt på omgivelserne og hørte hvordan der langsomt blev mere stille som folk gik hjem, dog var der nogen der udnyttede at der nu var plads og gik stadig rundt og handlede ind.
Han kunne godt forstå det.

hun smilede.
de gik forbi en lille caffé, "vil du med ind og have noget at drikke?" spurgte hun roligt.
"det var så lidt" svarede hun ham roligt.

Han trak på skuldrene
"Okay" svarede han og gik med hende ind på cafeen.
I cafeen sad kun nogle få mennesker og afsluttede dagen med en kop kaffe eller te og måske et stykke kage.
De havde også pyntet op til jul, selv om julen først startede om nogle dage, typisk, men det skulle vist gøre det hyggeligt.
Han havde bare lidt svært ved at leve sig ind i den såkaldte hyggelighed.

hun sadte sig ved et bord.
"hvad vil du gerne have..jeg gir" sagde hun roligt og smilede venligt.
der var en underlig duft af nogle forskellige ting.
det var dog en meget mild og behagelig duft. og hun havde indet i mod den.

Han så lidt på menukortet, han havde ikke lyst til noget stort eller noget.
"Bare lidt te" smilte han, selv om man nok ikke skulle tro det, var han en stor tedrikker, han elskede te og elskede sjove og nye blandinger.

hun rejste sig og gik over og fik en kop te, og en smoothie.
hun gik ned og hav ham hans te.
"hvor kommer du egentlig fra?" spurgte hun med et venligt smil

Han virkede pludselig lidt usikker, måske lige frem nervøs? nej, bare lidt...usikker.
"Tak" mumlede han da han fik sin te, han så lidt på og nød duften af skovbær, noget af hans ynglings.
i et øjeblik tænkte han på han ikke behøvede at være ærlig, hun var jo et almindeligt menneske og kendte nok ikke til racerne.
Men alligevel kunne han ikke helt bare gøre det, han vidste ikke hvorfor, normalt så han mennesker som svage og uduelige.
Han rystede på hoved
"Det er lige meget" sagde han så

"det okay... " sagde hun mens hun smilede roligt.
hun kunne godt forstå at sådanne spørgsmål var svære for nogle.
hun tog roligt en tår haf hendes bløde jordbær smoothie.

Han nikkede lidt og så tomt ud af vinduet, ud på resten af centret.
Så rystede han blidt på hoved og smagte på sin te, den dejlige, bløde smag fordelte sig i munden, dejlig beroligne.
"Hvad med dig?" spurgte han så

hun betragtede ham roligt, og smilede venligt.
hun kørte en hånd op og fjernede blidt en tot hår og sadte det bag hendes øre.
"min opvækst og baggrund er ikke særlig speciel... den ligner vel mange almindelige menneskers opvækst, selvfølgelig har jeg oplevet specielle ting, men har alle ikke det?"
hun så roligt på ham.

Han trak på skuldrene
"Det kommer an på så meget, alle kan ikke have oplevet det samme, selv om man måske oplever noget magen til, faktisk syntes jeg enhvers liv er lidt interessant, alle de små og store ting der gør folk til dem de er, selv det mindste kan have sin indflydelse.
Og med specielt...Bestemmer man selv om de er specielle, så af det du siger, kan jeg gætte mig til at du i hvert fald har oplevet en ting der er speciel for dig" sagde han, han kunne ikke helt gøre for han sagde alt det, han havde levet så længe så han havde haft masser af tid til at tænke over det, og når folk næsten bad om det...Han trak lidt på skuldrene og drak af teen.

"der er sket mange ting i løbet af mit liv, men jeg betragter min barndom ligesom alle andre, du hved at kunne lege uden hindringer. at min ungdom har været meget anderledes og speciel, er jo noget for sig."
hun så roligt på ham... hun ville virkelig gerne høre lidt om ham også. men hun ville ikke tvinge tingene ud af ham.

Han trak lidt på skuldrene
"Barndommen er mere speciel end at være ung" sagde han stille
"For der kan man rigtig nok lege, man kan gå på opdagelse og lave ulykker, uden der sker for meget, man ved ikke det de voksne gør og kan leve i dejlig uvidenhed...Jeg syntes man er alt for lidt barn" sagde han og drak lidt af sin te mens han så ud af vinduet igen.

hun så roligt på ham. mens hun roligt nikkede og gav ham ret.
"man bliver alt for hurtig voksen." hun holdte en lille pause og drak lidt af hendes smothie..
"vis man som voksen går ud og leger med sne, bliver man hurtig betragtet aom anderledes... " hun elskede faktisk at lege i sne og det havde hun altid gjordt.
hun så ud af vinduet og kiggede på det efterhånden tomme center.
hun så op på klokken. hun skulle til samtale med nogle designere næste morgen, efterhånden havde hendes arbejde taget meget af hendes fritid.
men det var dog også første gang hun oplevede en der ikke behandlede hende anderledes, en der ikke ligefrem kastede sig over hende. hun havde stor respækt for sådanne folk.

Han trak på skuldrene, selv var sne ikke noget han holdt så meget af, det var flot og noget der hørte til, men ikke mere end det.
Han drak lidt mere af sin te og så på hende igen.
"Jeg forstår nok vis du har travlt eller skal noget" sagde han da han bemærkede hun så på klokken.

hun så roligt på ham og smilede. "det går nok.. " svarede hun roligt.
hun drak lidt mere af sim smoothie og så ud.
"hvor kommer du egentlig fra?" spurgte hun roligt med begejstrine i stemmen.

Det spørgsmål igen.
Han tøvede lidt med svaret igen og trak tiden ydeligere ved at drikke af sin te.
"Well...." mumlede han så endelig
"...inden jeg kom her boede jeg i Irland" svarede han, han kom til a tænke på a han nok ikke behøvede at sige direkte hvor han var bleve født, det hele hed jo noget andet dengang og det vil bare sætte spørgsmål igang.

hun så roligt på ham.
"ej det må da have været utrolig spændende" hun virkede meget afbalangceret. og rolig.

Han så lidt på hende og lænede sig tilbage i stolen og lagde armene over kors, bare roligt og ikke ment fordi han var sur, irriteret eller noget.
Han lagde hoved let på skrå og så fortsat på hende, på en underlig...tænkende, måske lidt bedømmende måde? Som om der var noget han prøvede at finde ud af.
"Tjo, det var fint.... Men jeg kan ikke se hvorfor min historie interessere dig så meget? Tro mig, den er lang, selv om der det meste af tiden bare er sket det samme som nok vil være kedelig i længden"

hun så roligt.
"jeg ved det ik. for mig interresere ting som fortid osv... mig meget. jeg elsker at lytte, specielt fordi, jeg er så van til at jeg skal snakke hele tiden"
hun så lidt ned og bed sig blidt i underlæben.