First timer...

Sted. Petronia Night Club
Vejr. Koldt og regner
Tid. 01.32
Omkring. Væsner (mest vampyre og dæmoner)
Dag+dato. IRL
Påklædning. https://2img.net/h/oi54.tinypic.com/34yekk2.jpg

Rose sad inde i Petronia Night Club, helt for sig selv. Hun sad i et hjørne og betragtede nattens væsner som bevægede sig rundt omkring hende, og kunne ikke tro at hun faktisk var derinde. Hvis hun havde gjort dette for en måned siden, havde hun været død på dette tidspunkt. Hun bed sig blidt i underlæben og rystede på hovedet for at få tankerne ud af hovedet og havde ikke lyst til at tænke i de baner.
Hendes ene fod var oppe på den bænk som hun sad på og hun havde en arm halvt omkring knæet. Et lavmælt suk undslap hendes læber, og hun prøvede at være lidt usynlig og brød sig egentlig ikke om at være inde i natklubben sammen med disse væsner, selvom at hun var en af dem..

I skyggerne eller rettere ind af Døren trædte Demetri nu ind.
Han kiggede på alle de smukke hun væsner som i alt sin pragt
kiggede med respekt for Demetri, han kiggede rundt men så ikke
Rose som bare sad der og sad.
Han gik hen mod det sted hvor han normalt sad.
Et rum med en slags V.I.P aura på sig.

Rose kunne mærke irritation vokse inde i hende da Demetri trådte ind. Hun gøs svagt og så sig omkring for at finde kilden til denne følelse. Blikket stoppede på en fyr som lignede Demetri utrolig meget, og Rose vidste ikke helt om det ville være en god idé at blive eller gå inden han fandt ud af at hun var der. Hun lod hurtigt sit blik gå væk fra ham da hun ikke ville have at han skulle opdage noget som helst, og ville prøve at holde så lav profil som overhovedet muligt.

Demetri sad nu i sofaen og kiggede rundt ved alle sammen, og opdagede i det samme Rose,
men der var noget anderledes over hende, noget dødt, og smukt.
Noget der iværtigfald tiltræk Demetri og hans opmærksomhed.

Rose kunne mærke Demetris blik, men prøvede for alt i verdenen at holde sit eget blik væk fra ham. Hun vidste ikke helt hvad hans syn på hende ville være efter hendes forvandling, og var egentlig lidt nervøs over hvordan han mon ville reagere. Hun strøg en hånd gennem sit hår og sukkede lavmælt og kunne med lethed mærke hvor svært det egentlig var at holde sit blik fra at møde Demetris.

Demetri smilte stort med dyster øjne og gik direkte mod Rose.
Da han kom der hen satte han sig over for hende, og stirrede
bare på hende uden at sige et eneste ord til hende eller nogen
anden der gik forbi. Han smilte bare det smil som kun Demetri
nu engang kunne smile.

Rose havde blevet ved med at se væk fra Demetris retning mens han nærmede sig hende, og lod sit blik gå langsomt op på hans ansigt da han satte sig overfor hende. Hun var blevet lidt overrasket, men viste det ikke på nogen som helst måde, og havde et udtryksløst ansigt og lod langsomt sit ansigt vende sig væk fra ham igen "Og hvad skyldes din selskab ..?" spurgte hun lavmælt så det kun var Demetri og hende selv der kunne høre det.

"Dig" sagde han helt roligt og med et ret afslapped smil,
Rose skulle ikke frygte ham lige nu eller jo det skulle hun vel faktisk
dette var hans teriorium og hun var kun en lille my Vampyr.
Men lige nu ville han iværtigfald hende intet ondt-

Rose løftede et øjenbryn af ham og havde egentlig ikke set ham på denne måde før, og var egentlig lidt overrasket "mig? Og... hvordan kan dette være?" spurgte hun og kunne ikke lade vær med at smile skævt og lod sit blik gå over på ham.

"Tja" sagde han og nikkede anerkendede til hende, "Velkommen" sagde han
og rakte sin hånd mod hende, han var stadig helt rolig.
Og hele stemningen var dejlig og mystisk men sådan var sammenværet med
de salgs racer der befandt sig her.

Rose så på Demetri og smilte et svagt, men venligt, smil og havde aldrig troet at Demetri faktisk kunne være... sød, mod hende. Hun kunne måske godt vende sit til dette. "Tak, Demetri.." sagde hun lavmælt og så lidt usikkert på hans hånd, og selvom at han var venligere mod hende, kunne hun ikke lade vær med at have en fornemmelse som om at noget ville gå galt hvert øjeblik det skulle være. Måske var det bare på grund af de ting som havde foregået mellem dem imens de har kendt hinanden, og prøvede at skubbe de negative tanker væk. Hun rakte sin hånd, langsomt og lidt tøvende, frem mod ham og tog fat i hans egen fremstrakte hånd og gav den et lille klem.

Han gav også et klem i hendes hånd og slap den lige så roligt igen.
" Nårh" sagde han og kiggede på hende, "HVordan føles det " sagde
han i et toneleje der nærmest lød som om at han intrersesede sig for
hvordan Rose havde det med sin nye Race/art.

Rose tog langsomt sin hånd til sig og trak svagt på skuldrene "Jeg ved det ikke helt.. Underligt, tror jeg.. Jeg prøver stadig at vende mig til alle disse nye ting.." sagde hun og strøg en hånd gennem sit hår og smillede over sig selv og så over på Demetri "Men.. Det bliver nok bedre i længden" sagde hun med et skævt smil og betragtede ham med sine blårøde øjne og undrede sig lidt over om han oss følte det sådan dengang han lige var blevet forvandlet, eller om det bare var hende som var underlig.

Han nikkede kort og kiggede så rundt efter nogen andre som han måske kendte.
Faktisk havde han tænkt sig at måske gå fra Rose lige nu da han havde lidt vigtigere ting at skulle lave. Han kiggede igen på Rose, "Så er der noget du vil sige?" sagde han og kiggede stadig på hende imens han talte.

Rose så på Demetri og kunne se at han gerne ville lave noget andet end at sidde og snakke med hende og smilte drillende og charmerende "Jeg har en hel del at sige, men hvis du har noget at lave så kan det jo være lige meget" sagde hun og lagde hovedet let på skrå og ville egentlig gerne se ham blive lidt irriteret da det egentlig var lang tid siden at hun havde gjort ham virkelig irriteret... (:b)

Han vendte hoved, "Så snak" sagde han og havde ikke taget det som irretation overhoved.
Demetri kunne blive irreteretr på sine egne vampyrer men det var sjælden at han blev irretret på andre vampyrer sikkert noget Rose først v ille lære om lang tid.
"HVem bed dig" udbrød han pluselig.

Rose så på ham og løftede et øjenbryn af hans det spørgsmål som han pludselig udbrød "En som du ikke kender..." mumlede hun og trak på skuldrene. Hvorfor skulle hun dog fortælle sådan en ting? Måske kunne hun, men hvem sagde at hun gad? Det var det egentlig oss lidt underligt at det var Demetri som pludselig spurgte om sådan en ting.

Han kiggede lidt på hende, og smilte så stort, "Hvorfor tør duikke sige det" sagde
han med et galant smil på de ellers altid så sure læber han havde.
Han løftede kort sit ene øjenbryn alt imens hans øjne begyndte svagt at få gnister rundt i den grå farve-

Rose så lidt op på Demetri og trak på skuldrene "Det ved jeg ikke rigtigt..." mumlede hun og vidste det faktisk ikke. Hun sukkede og strøg en hånd gennem sit hår ".. En vampyr ved navn Orlando.." sagde hun lidt tøvende og så lidt over på Demetris smil og derefter ind i hans øjne.

"OKay " sagde han derefetr og kiggede over på nogen andre folk kort tid efter
at Rose så ham i øjnene.
Han havde et svagt smil på sine kolde læber, et tænkende og ret så undrende smil.