Gensyn... (privat)

skoven
aften
efterårs dag
køligt

ashley var gået tilbage til det sted hvor hende og rail var kørt galt for præcis to år siden.
for hende føltes det som en evighed. da hun kom til stedet kunne hun mærke hvordan følelserne kom op i hende og tårene begyndte at trille ned af hendes kinder, det var første gang hun havde kræfter nok til at tage tilbage til stedet.
men måske var hun ikke stærk nok til det afligevel..
hun savnede ham virkelig, han havde bare betydet alt for hende, og hun var så bange for at hun aldrig ville kunne komme til at se ham igen, men hun vidste at han altid ville have hendes kærlighed...
hun gik mod det træ de var kørt imod, hun hagde hånden på et og kørte blidt sin hånd hen over barken, hun lændte sig op ad træet mens hun blev ved med at se de mange minder foran sig.

Rail gik langs den vej, han og hans elskede Ashley var kommet kørene da de, så voldsomt, var stødt ind i Det store træ.
Han så det for sig og igen følte han en ond smærte i brysted af savn efter sin smukke Ashley.
Hendes skrig ville han aldrig glemme. Det gav ham en usigelig trang til at holde om og beskytte hende.
Nu var han næsten fremme ved træet Og han så op.
Han så igen den kønne pige han altid plejede at se i sine drømme, stå lænet op af træet.
Han troede ikke hun var virkelighed.

hun så ned, mens tårene ligeså langsomt trillede ned af hendes kinder.
hun rystede lidt på hovedet og sadte sig ned, hun kunne se ham gå, igen og igen...
hun holdte stille om sig selv, mens hun ikke kunne slippe tankerne, om rail.
han betød så meget for hende, og for første gang tog hun tilbage og kun sorg kom, frem.
der var noget i hende, der var ved at midste håbet, efter to år uden at have set ham.
efter to år havde hun endelig taget mod til at tage tilbage.
hun ville så gerne se ham igen, hlde om ham igen. blodt fortælle ham hvor meget hun holdte af ham, hvor meget hun elskede ham.

Rail gik stille hen til hende, og satte sig på knæ.
"Undskyld jeg gik fra dig min skat... Hvis jeg får lov at holde om dig bare en enkelt gang, lover jeg at jeg aldrig gør det igen..."
Han rakte stille sin hånd ud og aede den person på kinden som han troede ikke var virkelig.
Hånden røg tilbage da han mærkede den varme kind.
Var hun virkelig?!

hun så chorkeret på ham. hun kunne ikke tro det..
"rail?..." tårene trillede mere og mere ned af hendes kinder..
hun mærkede hans hånd, på hendes kind, og hun bliv sikker på at det var ham.. at det ikke bare var noget hun forestillede sig.. "rail.. det er dig!..."hun vidste næsten ikke hvad hun skulle gøre, hun var så glad, men hun var også, forskrækket og skræmt..
hun smilede svagt mens tårene trillede blidt ned af hendes kinder.
hun rækte stille sin hånd frem og rørte hans kind, hun kunne ikke tro det...
men det var virkelig ham..

Rail stirrede på hende.
Så hev han hende ind til sig og holdte tæt om hende.
"Min elskede Ashley, det er dig! Det er ikke en drøm... Det er dig" hviskede han.
Han løsnede sit stærke greb om hende og så på hende.
Smukke øjne, skinnene hår og en mund man bare havde lyst til at kysse, hun var endnu smukkere end han huskede hende.

hun så på ham, hun kunne ikke tro sine egne øjne.
"rail.. jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen... "
tårene trillede mere ned af hendes kinder, mens hun holdte arneme om ham, hun var virkelig, virkelig glad for at se ham igen. hun kunne ikke tro hendes egne øjne.
han var ligeså fantastisk som hun huskede ham.
hun så på ham mens hun blidt tog hendes hånd op og kertegnede hans kind.
hun smilede blidt mens tårende trillede ned af hendes kinder.

Rail kunne ikke holde sig væk mere. Han bøjede sig langsomt ind mod hende og hele hans hjerte skreg efter at kysse hende.
Men han fik sig alligevel stoppet.
De havde været skilt længe. For længe.
Og hvad nu hvis hun ikke ville ham mere.
Han kiggede hende spørgene ind i øjnene.

hun så på ham, og smilede stille. "rail.. jeg elsker dig... det har jeg altid gjordt" hviskede hun stille.
hun så roligt i hans øjne mens hun blidt nussede hans kind. og kunne ikke fatte at han virkelig var ved hende igen.. det var virkelig ham..
tårene trillede stille ned af hendes kinder, men af glæde.
denne gang var det hende der stille lænede sig mod ham, og kyssede ham meget blidt og stille på læberne, uvidende om han ville kysse hende igen. hun træk sig meget stille lidt tilbage og så blidt i hans øjne.

"Jeg elsker også dig, min engel" Sagde han med et varmt smil.
Han var så lykkelig over at hun havde kysset ham og at hun var hos ham nu.
"Jeg går aldrig fra dig igen.. det lover jeg!" Sagde han så og aede hende over håret.
Nu var det hans tur til at kysse hende og denne gang var det lidt hårdere, mere lidenskabeligt.

hun smilede roligt og lagde armene om ham.
hun kyssede med, og kunne mærke lidenskaben, og den rare varme følelse hun havde sidst hun så ham. hun havde så store følelser for ham, og de var aldrig gået væk.
hun håbede at hun alddrig ville midste ham igen, det ville gøre for ondt.
hun nussede ham blidt i nakken og nød det øjeblik.

"Kom det er er koldt"
Han rejste sig og rakte hånden ud for at hjælpe hende op.
Han var ved at dø af lykke inden i og han håbede aldrig det ville gå væk.
En brise kom og purrede op i hans sorte hår så det stod som en glorie om hans hoved.
Han tænkte på et citat han engang for længe siden havde hørt *Hvis dette er virkelighed så lad mig aldrig vågne, Hvis dette er en drøm så lad mig aldrig sove...*

hun tog roligt hans hånd, og rejste sig roligt hun håbede aldrig at de skulle skilles igen, han havde altid været lyset i hendes liv.
hun betragtede ham roligt. for hende havde der aldrig været nogen anden end ham. og der ville aldrig være nogen andre end ham.
"jeg troede virkelig aldrig jeg skulle se dig igen... hvad skete der?"
hun vidste indet om at han var blevet en engel. sidst hun så ham var han menneske.
de begyndte roligt at gå. hun kunne mærke vinden i handes hår, der kærtegnede hendes kind.

"Min smukke Ashley...." Tøvede han et øjeblik og så ned i jorden"...Jeg er engel"
Idet han sagde det kiggede han roligt op og mødte hendes blik.
*Nu må vi se hvad hun syntes om mig nu... * Tænkte han trist.
Han ville dø for hende, og det havde han altid villet.
Hvad hun end pegede på, så skulle han nok skaffe det til hende.

Hun så roligt på ham og smilede blidt."rail. Om du er engel eller ej. Vil det aldrig forandrer mine følelser for dig."
Hun så roligt på ham og smilede blidt.."jeg elsker dig og det har jeg altid gjordt"
Hun tog blidt hans hånd, og nussede den ...
Hun ville gå gennem ild og vand for ham.

Rail trak hende ind til sig. Han kunne bare ikke få nok af hende.
Næsten umærkeligt begyndte et par store hvide vinger at folde sig ud af ryggen på ham.
Det var store, bredde uglelignen fjer, og da han baskede lidt med dem lavede de ikke en lyd.
Lige pludselig tog han forsigtigt men bestemt Ashley op i sine arme... Og satte af.
Nu var de ca. 30 meter oppe i luften.

Hun holdte om ham, og så ned hun smilede roligt. Og så på ham. HUn troede virkelig ikke at hun skulle være så tæt på ham. Hun var virkelig lykkelig. Hun lænede sig ind til ham, og kunne mærke hans varme.
Han var endu mere fantastisk end hun huskede, hun håbede aldrig at hun skulle være væk fra ham, igen.

Rail fløj over vand og landede på en lille ø midt ude i søen de lige var fløjet over.
Der lå en hytte på øen, det var der han boede.
Han vidste ikke hvorfor han havde valgt at bo så tæt på det sted de kørte galt.
Det var vel for at være tæt på mindet om Ashley.
Vingerne brusede da han satte hende pænt ned foran huset, for derefter at flyve hen og åbne døren til hytten elegang for hende.
Han bukkede let da han åbnede døren.
"Kom indenfor" Tilbød han.

Hun så roligt på ham og grinede blidt.."hvor er du sød" sagde hun roligt med et blidt smil på læben.
Hun gik roligt ind og blev ikke overrasket over at han boede så tæt på.
Hun vendte sigt roligt rundt, og så på ham. HUn kunne ikke fatte at hun endelig var sammen med ham igen. DEt var som om at det var en drøm der var gået i opfyldelse.

Rail gik ind og lukkede døren efter sig.
Han gik stille hen til hende og lagde armene tæt om hende. "Min smukke Ashley..."
Hviskede han stille og kyssede hende stille.
Det var det her han havde ønsket de sidste 2 år af sit liv og nu var det endelig sket.
Hvor havde han ventet længe.

hun tog stille sin højre hånd op til hans ansigt, og kørte den blidt fra hans kind op i hans hår.
hun kunne slet ikke fatte at det endelig var sket, at hun endelig var sammen med ham igen, det var det hun havde drømt om siden ulykken.
hun var så glad, og mere lykkelig end hun længe havde været. hun smilede blidt, og ønskede at dette øjeblik ville vare ved for altid.
hendes øjne var blanke og skindede, da solnedgangens stråler ramte dem.
"rail, jeg er så glad for at være sammen med dig igen..."
hun var så lykkelig, mere lykkelig end hun nogensinde havde været.
hun kyssede ham blidt men inderligt. og lagde så armene tæt om ham, og knugede sig blidt ind til ham.

Rail knugede hende bare ind til sig.
Han snoede en tot af hendes hår om bag hendes øre og kyssede hende.
Der var intet han kunne sige.
Han ville fortælle hende alt og alligevel sagde han ikke noget..
Han kyssede hende lidenskabeligt på munden og halsen, og holdt hende bare tæt...

hun holdt sig tæt ind til hans varme krop.
og hviskede blidt i hans øre "jeg elsker dig" det var meget lidenskabligt..
hun kyssede ham blidt på øreflippen og ned af hans hals. mens hun nussede ham i nakken med sin ene hånd.
hun så ham blidt i øjnene og smilede charmerende.

Rail lagde en hånd på hendes lår og kørte den anden blødt ind i hendes lange hår.
"Jeg elsker dig højest" Smilede han og gav hende et lille kys på kinden.
Han sad bare og så hende dybt i øjnene.
Han var hendes.
Hans blik veg ikke fra hende. Hun var det eneste han tænkte på.

hun så roligt på ham. hun smilede blidt, hun havede altid elsket ham, i fortid, nutid og i al fremtid.
hun nød hans blide hånd der lagde på hendes lår, hun nød bare alt hvad han gjorde ved hende. hun havde virkelig aldrig troet at hun skulle blive hel igen, men det var hun blevet.
han betød alt for hende han betød mere end livet for hende.
hun lænede sig roligt fremover og lod blidt hendes læber røre hans.