Gensyn... (privat)

hun nød den blide måde han kunne tage hende på..
hun smilede roligt og kørte hendes hænder op ad ryggen på ham, hun nyssede ham roligt.
det var en hel anden nydelse end hvad hun ellers var vand til.
i øjeblikket var der ingen grund til at tænke på at han var en anden race end hende, blodt at hendes kærlighed var stærk.
hun havde ingen idé om, om der ville komme konsikvenser for at dee var sammen, men hun var også lieglad. hun elskede ham virkelig højt og i to år havde hun kun drømt om dette øjeblik og om ham...

Rail trængte en lille smule længere ind i hende, men ikke meget.
I virkeligheden plejede han at gøre det på en helt anden måde men dette øjeblik skulle huskes forevigt og holde så længe så muligt.
Han drøm var gået i opfyldelse. Han eneste ønske nu var at beskytte sin Ashley mod alt ondt og tilfredsstille hende på alle måder.

hun nød det, et øjeblik der aldrig ville glæmmes.
hun lavede en bølgende bevægelse med underlivet af nydelse.
hun holdt kun sit blik på ham, på hendes drømme fyr, han var perfækt..

Rail bundede hende helt nu og han satte farten lidt op.
Han kunne mærke at han var ved at komme, men han holdte det tilbage lidt endnu.
Hans hænder gled igennem hendes hår og alt var dejligt.

hun nød det, hun bevægede roligt underlivet i ren nydelse.
hun begynde lavt at stønne og krøllede let sine fingre da hun selv var ved at komme.
hun bed sig svagt i underlivet, hun havde virkelig savnet dette og der var ingen anden mand end ham der kunne få hende til at nyde denne følelse så meget som han kunne.

Det begyndte at blive hårdere og hurtigere, fordi han var ved at komme.
Han nød at høre hende stønne og se hende nyde det.
Hans indre var ved at explodere i ren nydelse, lige om lidt kom han.

hun nød den lidt halv hårde sex, det han gjorde ved hende var ren nydelse.
hun stønnede lidt højere, og efter lidt kom hun selv, det var blodt ren nydelse, hun nyssede ham blidt på ryggen.

Rail exploderede og kom.
Han knugede hende ind til sig.
Han elskede hende så højt og det havde han endelig fået bevist for hende.

hun holdt om ham. hans varme blik var alt for hende.
der var ikke et øjeblik hun fortrød.
hun kyssede ham blidt. hun trak vejret lidt hurtigere end hun plejede men det var ikke meget.
det var langtid siden hun havde oplevet sådan en nydelse.
hun var også blevet træt og hun vidste at hun havde en lang dag foran sig. men hun var lieglad hun var blodt så glad for at være sammen med ham igen.

Han trak sig stille ud af hende og lagde sig ved siden af hende. Han brædte dynen ud over dem og lagde armene om hende. Sådan kunne han ligge forevigt.

hun lagde sig blidt ind til ham og nød nærverdet.
men der gik ikke lang tid før at hun faldt i søvn.

At falde i søven med hende i armene var det dejligste han havde oplevet i lang tid.
Han håbede nu bare på at kunne få lov til at vågne med hende igen... for altid.

klokken var fem den næste morgen, hun vågnede til en lang dag, hun så roligt på rail der sov, hun smilede og kyssede ham blidt hvorefter hun stille rejste sig fra sengen og tog noget tøj på og gjorde sig klar. hun fandt frem til køkkenet og lavede noget morgenmad til ham, og til hende selv, hvorefter hun lavede noget og drikke.
hun skrev en lille sedel og stilte det på morgenbordet, på sedlen stod (jeg kunne ikke nænne at vække dig skat, men jeg på tage på arbejde, jeg vil være her igen ved en to fire tiden.. jeg elsker dig min skat.. )
hun tog sine sko og jakke på og listede ud af døren.
hun gik gennem skoven over til ulykkesstedet hvor hendes bil holdte, hun sadte den i gir og skulle til at køre. det var stadigvæk mørkt udenfor. hun kørte roligt da vejen var våd og glat.

Rail slog øjnene op. Denne nat havde han ikke kun drømt om hans elskede Ashley, de´nne nat havde det været virkeligt, det var han sikker på.
Han vente sig for at kysse hende.
*Nej!*
Hun var væk. Han kunne ikke tro det. Han var så sikker på det ikke havde været en drøm.
Han rullede ud af sengen, stadig nøgen og skyndte sig ud i køkkenet.
Der fandt han sedlen, og satte sig lettet på en stol.
*Årh Ashley min skat... Du må sgu ikke gøre mig så forskrækket* Tænkte han for sig selv og smilede ved tanken om hende.
Han gik ind og tog tøj på og gik så ud og spiste morgenmad.

hun kørte ind til byen og ind til hovede bygningen hvor hun skulle snakke med redaktøren om dagens forløb.
der var så mange ting hun skulle nå, på så kort tid. og som et kort øjeblik hvar tiden fløjet afsted og den lange dag var overstået.
det var allerrede ved at være mørkt, da hun sadte sig ud i bilen for at køre hjem til rail igen, da hun nåede starten af stoven var det begyndt at regne, og pludselig var der noget der ramte hendes tag, det lød som en kæmpe gren der var faldet ned i bilen.
hun steg ud af bilen for at se hvad det var, men hun kunne indet se, indtil hun vendte sig rundt og en høj muskuløs mand stod foran hende. hun kunne mærke en ond aura fra ham og ville sætte sig ind i bilen igen, da manden greb fat i hende og sagde, "du skal bøde for rail's forrederi" hun så på ham og anede indet og de fjender rail havde fået efter han var blevet til en engel.
på et split sekunt slog han hende ned og han greb fat i hende og førte hende langt ind i skoven og langt under jorden hvor hun kom ine i en form for selle, hvor hun blev spændt fast med pigtråd i hendes ben og arme. han forsvadt igen. da hun vågnede anede hun ikke hvor hun var, og det mindste hun prøvede at kæmpe sig fri greb pigtråden ind og rev hendes hud til blodt, det var smertefulgt men ikke en lyd kom ud af hende.

manden sendte et lille brev til rail hvor i der stod : (vis du vil se din lille kæreste igen, må du betale hvad du skylder for dit forræderi, hilsen BB)

Rail sad og spiste morgenmad da brevet kom.
Han hørte en banken på døren og en lille sedel kom ind uder dørsprækken.
Han skyndte sig hen og åbnede døren, men der var ingen at se.
Så samlede han det lille stykke parpir op fra gulvet.
Hans øjne løb i vand da han læste beskeden.
Nu var det hele jo lige så godt og nu forsvandt alt lykken som dug for solen.
Vingerne voksede lynhurtigt fram på ryggen af ham og som et lyn var han i luften.
Han fløj højt over skoven og så en mand langt væk bevæge sig gennem træerne meget hurtigt.
Han fulgte ham og de endte endelig ved et gammelt slot.
Rail så manden gå ind af en stor port.
Han selv fløj over den og landede foran den store tunge trædør der førte ind til huset. Manden var ikke at se mere.
Han bankede hårdt på døren. Han var vred, meget vred og han var ikke en man havde lyst til at diskutere med.