Sne! - Amber

Amber mærkede hvordan han fik fat i hendes tajle hun prøvede vride sig fri, men kunne ikke. hun ramte gulvet med meget højt brag, hun gispede rasende af smerte, nåede ikke rejse sig før hun atter blev løftet. Hun værdigede ham ikke et blik før han tvang Amber til se på ham, hendes blik var hånligt. Men hun anerkendte alligevel sit nederlag. Hun hang stille for hun kunne alligvel gøre noget i denne stilling " jeg tabt du kan slippe mig" sagde hun vredt. Hun var stadig vred på ham, men også sig over selv, hun havde startet kampen og sunket ned på hans Niveau men sidst men mindst fordi havde vidst hun ville tabe.

han nikkede svagt og slap hende igen. træt tog han sig til nakken og gned sig.
roligt gik han hen og rejste stolen op for at smide sig i den sekundet efter. han pustede lavt og løftede blikket for at se på hende. "jeg er væk i morgen." sagde han så for at muntre hende op på en eller anden måde, da hun sikkert hadede ham helt vildt.
træt lod han en hånd køre igennem sit hår og hang en smule med ryggen. han blik søgte ud af vinduet hvor sneen falde roligt, tanken om det gjorde ham umådeligt træt.

Amber faldte ned på gulvet med blødt bump og blev siddende, betragtede ham da han gik. Hendes vejrtrækning var blevet mere rolig og hun slappede i hele kroppen den brændne fornemelse i halsen var forsvundet for en tid. Hun havde ikke fået hans navn sidst de havde været oppe slås, men hvis skulle være her i hytten til imorgen engang kunne vel lige så godt bruge hans selvskab " hvad er dit navn?" spurgte hun med stemme som både var vred, men også nysrrig. Hun fjernede ikke blikket fra ham, selvom hun havde lyst til fjerne blikket blev hendes øjne stift på ham, øjne som var utrykløse.

han så en smule fjernt på hende. måske havde hun endeligt besluttet sig for at affinde sig med hans nærvær. "minaka.." svarede han tom så man sikkert kunne nære tvivl om om han talte sandt eller ej. hans blik forandrede sig og han så spørgende på hende, et blik der hentydede til det samme spørgsmål bare henvendt imod hende. trætheden hang tungt over ham og han gabte svagt, selvom han dog gjorde et godt forsøg på at undertrykke det.

Amber smilede svagt da hun så hans spørgende øjne og åbende munden lukkede den, for tage sig sammen, han virkede okay sådan som han sad der lignede en der næsten var ved falde søvn, hun trak vejret dybt " Amber" svarede hun så på ham med øjene som blevet mere varme. Hun tænkte mere over det, kommet til konklusion at hun ikke kunne slippe af med ham lige meget hvor meget hun prøvede. Hun rejste forsigt for vise ham at hun ville gå til angreb at bare skulle op stå, men hende blik veg ikke fra ham. Hun gik hen satte sig på den stol nærmest ham, så de sad et par meter fra hianden. Smilede svagt og lignede næsten en der glemt hvad der var sket før, hun var nysrrig ville gerne vide hvad han lavede ude i skoven om vinteren for han var den første vampyr hun havde set ude i skoven, fordi jagt mulighederne ligesom ikke var så gode herude og især ikke vinteren " Hvad laver du engtlig ude skoven?" spurgte med en blød og saglig stemme

han blev en smule mistænktsom over hendes pludselige humør skifte. hans øjen vuderede alle hendes bevægelser. hun skulle i hvertifald ikke have den fornøjelse at angribe ham igen. han lagde hovedet en smule på skrå og sukkede svagt før han tog sig sammen til at svare. "jeg er bare på gennemrejse" sagde han afslappet og trak vejret roligt. sulten gnavede stadig i ham men han gjorde sig umagen for ikke at vise det.

Hun smilede svagt over hans mistænksomhed, den var så morsom at hun kom til grine, som sagt havde hun anerkendt hendes nederlag og så havde hun bestemt ikke lyst til havne på det hårde trægulv igen. Hun Betragtede ham *gemmenrejse var det virkelig det var* tænkte hun. det stykke tid før hun var færdig, og det kom overraskelse for hende, Minaka lignede ikke vampyr som gjorde den slags. Men hun vidste ikke tegn på at hun ikke troede ham, for det gjorde hun skam " bare rolig jeg angriber ikke" sagde hun med bredt smil om sine rosa læber " jeg vil nemlig ikke ned og ligge igen" sagde hun betragtede ham selv med mistænksomme øjne, for hun ville selvfølgelig forsvare sig hvis han prøvede på noget, Amber rejste sig gik om bag stolen klar til kaste den efter ham, hvis han prøvede på noget.

hun forundrede ham hele tiden og hende uventede påførelse forvirrede ham en smule.
han smilte roligt men kunne ikke holde sig tilbage for at le mildt af hende. det skønne ved at være vampyr var at smerter hurtigt forsvandt. da kedsomheden langsomt kom frem søgte hans blik rundt i lokalet for at finde et eller andet spændende at snakke om. "bor du virkelig her?" spurgte han en smule misbehaget. han rynkede en smule på næsen over hytten. *dårlig smag* tænkte han om hytten.

" nej jeg bor her kun om vinteren" svarede hun og gik hen foran stolen hendes blik var rettet imod ham og smilede svagt. Hun gik smule tættere på ham, men stoppede efter tre skridt der han måske kunne misforstå hende og det havde hun ikke lyst til slås med ham. Der var noget ved ham som fik hende til ville lærer ham bedre kende og det var en smule underligt for hun hadede ham for lidt siden. hun syntes også han var ret pæn med det var ikke noget hun gav udtryk for.

han så bare på hende, lidt forundret over hvor tæt hun egentlig var. det undrede ham, kvinder undrede ham sgu altid. han blinkede lidt for at holde sig vågen.
"okay..." svarede han en smule fraværende. han blik fløj fra hende og rundt igen. selv vampyre havde nogle gange brug for at hvile og han ledte efter et godt sted til det formål. han så op på hende igen som hun stod der. ærligtalt håbede han på at hun ikke ville angribe, han var alt for træt nu. men selvføldig ville han da nok godt kunne klare det alligevel.

Betragtede ham han lignede en der helst ville sove selvom han ikke kunne " du kan gå der ind" svarede hun som hun kunne læse hans tanker, men det kunne hun ikke. Amber pegede på døren smækket med da var kommet, vidste ikke hvorfor sagde det, men hvis kunne hjælpe ville bestemt ikke stå i vejen, gik hen til døren åbende den så han kunne se hvad rummet inholdte. Det var ikke stort rum ved begge sider af rummet var der køjesenge som mændne brugte når de skulle sove. Lagnerne var rimlige slidte og det samme var sengne også. Vendte sig for se om det var noget der friste ham, men sank ret hurtigt blikket ned jorden. Hun var flov over at hun havde angrebet ham, men deres sidste møde hvor hun havde tabt havde gjort hende vred. hun gik forsigtigt væk for døren med blikket ned i jorden, så var der mere plads til kunne komme igemmen døren.

han lænede sig en smule frem og kastede et blik ind i rummet. han rynkede på næsen, det så ikke ligefrem fristende ud. det var nu ikke fordi han selv boede meget bedere selv men alligevel. "tak.."sagde han ret toneløst og gjorde ikke det mindste tegn til at rejse sig. stolen føltes utroligt bedre nu, efter at han havde set værelset. han kiggede på hende med sine klare øjne. erindringerne om deres tidligere kamp var ret svage, men han huskede da at det havde været ret voldsomt. roligt svang han det ene ben over det andet og gabte stille.

Hun betragtede ham kort da han kiggede ind i rummet, lignede ikke der ville der. Hun gik satte sig på stolen overfor ham " du kan vel også blive der" mumlede hun begyndte pille ved sine finger. Hun vidste overhovdet ikke hvad hun skulle fortage sig. hun lod sit blik glide undersøgende hen over ham, han så ganske træt ud og han kunne godt få lov til være her hvis bare forsvandt når hanm havde fået sig et hvil.

roligt lænede han sig frem på stolen og støttede sine arme imod sine knæ. han betragtede hende indgående. det var et eller andet over hende, noget ukendt. "amber?.." spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå. ".. hvad tænker du på?" spurgte han spontant. måske var det et ret sært spørgsmål, men hun var svær at aflæse og han ville gerne vide det.

Hun smilede svagt imens rettede sit blik imod, hun lod blikket glide ret hurtigt væk igen " åhh det var ikke noget" svarede hun og gav sig til kigge ind i rummet hun legede igen med de slanke finger. Hun var klart en smule nervøs, men det overaskede hende en smule at de kunne have normal samtale. " kan du huske hvad det var kom op skændes om sidste gang vi var oppe at slås?" spurgte hun og kunne ikke selv komme tanke om det.

han vuggede stille frem og tilbage og smilte svagt ved hendes ord. han kunne være en meget flink fyr til tider. hans blik søgte imod gulvet men så dog hurtigt op da hun stilte sit spørgsmål. "nej.." lød hans stemme mildt og rystede roligt på hovedet.

Hun så tænksomt på ham, da hun gjorde op med sig selv at han fortjente chance mere, smilede svagt til før hun igen kiggede hen på ham " det kan jeg heller ik så besluttet mig give dig chance og lære dig bedre at kende" sagde hun lod hovdet falde en smule til venstre side. Hendes øjene lyste for første gang imødekommende. Han fortjente chance, når de alligevel ikke kunne huske hvad de var kommet op skændes om, så havde det åbenbart heller ikke været vigtig.

han lo mildt over hendes venlighed. det betød ikke det store for ham, det ændrede jo heller ikke ligefrem noget. "ehm tak." sagde han venligt og syntes at det virkede lidt somom at han var tilgivet for et eller andet. det var han vel også, men hvorfor skulle det være hans fejl? han rystede forvirret på hovedet og kunne ikke få sine tanker til at hænge sammen, så var det nemmere bare at glemme det hele. "fortæl et eller andet om dig selv.." sagde han og så opmærksomt på hende.

hun tænkte lidt hvad var der fortælle, hun overvejede i lang tid før lyste op i smil " jeg tegner og faktisk godt eller det vil sige jeg var" sagde hun efter hun var blevet vampyr, havde mistede gnisten for kunsten. Det gjorde nærmest ondt på hende tænke på det, men det ikke vigtigestel. Kunsten havde stor del af hendes liv, men det var en ting mere som måtte undvære. Familien havde hun også mistet al kontrakten til. For hun bange fo såre dem, hvilket også var derfor boede herude i stykke tid. Alle duftet inde byen gjorde hende ør i hovdet. kiggede lidt på ham. Var der mere at sige, sytenes hun heller ikke at hun var så intersant snakke om og ville helst være fri.