Så jul igen og jeg har ingen at holde den sammen med (Rail)

Amber gik stille rundt byens gader, byen var pyntet op til jul og lysene var meget flotte som de hang ned over byens gader. Hun stille blikket glide ned over en kæde som hun ønskede, men som sagt havde hun ingen at holde jul med og det gjorde hende smule trist tænke på at hun ikke kunne holde jul med familien som alle andre gjorde. Et kærste par stildte sig op ved siden af Amber betragtede kæden som hun selv kiggede på. Amber mærkede et stik er jalousi over parret, hun ville ønske at der var nogen som holdte af hende, hun sukkede kort før hun atter satte kursen ud af byen. Amber var iført nogle slidte jeans og en jakke af læder. Hun havde nogle sko på som gav genlyd ned af gaden.

Rail kiggede op fra den bog han havde bladret i ude foran den overfyldte boghandler, da han hørte en klikkene lyd på vej ned af gaden.
Ind i hans synsfelt kom en meget smuk pige gående.
Det var koldt og han begyndte at trippe lidt.
Converse var ikke ligefrem det varmeste i snevejr.
Han kiggede igen på bogen han stod med i hånden.
Herman Bang.
Denne forfatter var ikke en af hans ynglings, men Bangs værker var bestemt værd at læse.
Han lagde bogen tilbage igen og trak en ny op.

Amber stoppede ude foran boghandleren og smilede forsigtigt, det var rart se så mange mennsker der inde, hun betragtede svagt de bøger som de havde udstilet i vinduet, før hun fosatte for at komme hjem, hjem var det nu ikke, men det var nu der hun boede lige for tiden, hun mærkede hvordan brandende fornemelse voksede i halsen. Hun måtte jage noget mad inden hun tog ud i skoven igen.

Rail vendte sig om med bogen i hånden. 'Dødsspillet' hed den.
I det han vendte sig, gik han direkte ind i den smukke pige han havde set før og tabte bogen på gaden.
"Øhm... Undskyld..." Sagde han og kiggede på hende.

Amber kiggede smilede venligt, hunsamlede bogen op rakte den til ham " det er vidst din" sagde hun kiggede ned på bogen i hendes hånd, hun var ikke selv den læste meget og anede ikke hvem forfatteren var, men det gjorde hende ikke noget. sukkede svagt han lugtede så skønt, men på den anden side ville hun ikke gøre ham noget.

"Heh tjah den kan være lige meget" smilede han og lagde bogen tilbage i kassen.
"Undskyld men du ser ikke frisk ud. Vil du ha' hjælp?"
Han kiggede indgående på hende.
Hvis hun havde det skidt kunne han ikke bare lade hende gå alene rundt.

Hun og forsatte hen imod døren, men der var noget ved ham som fik hende til ville følges med ham, hun stod vippede lidt og lignede faktisk en der var ved besvime, selvom hun ikke var det. Hun betragtede ham med sløve øjnen som havde hun fået influnza " Jeg vil gerne ud" svarede hun og trak vejret tungt. Hun gispede en gang imellem for at understrege at hun ikke havde det godt, hun vaklede fartruende hen imod døren

Rail stod et sekund efter bag hende og støttede hende.
Han slog armene om hende og løftede hende op.
Han begyndte at gå udenfor med hende.
"Hvor vil du hen?" spurgte han forsigtigt.

Hun kiggede sig tænksomt hun kendte ikke stedet og byen så godt, hun trak kort på skulderne før lukkede øjnene, hun åbende dem op ganske kort tid efter kiggede " jeg kender ikke byen så godt, jeg skulle mødes med der ikke dukkede" svarede hun svagt man kunne næsten få ondt af hende. Men det jo løgn for hun fejlede jo ikke noget.

"Jamen okay... Vil du med mig hjem?" Spurgte han så.
Hun havde fået en ubehalig farve syntes han og han ville ikke bare efterlade hende et tilfældigt sted. Men helt hjem blev det nok ikke.
Han begyndte at gå.

Hun nikkede svagt, hun havde alligevel ikke andre steder at tage hen, hun smilede svagt og lod som hun havde ondt hendes ansigt lod i de rigtige folder, hun lukkede øjene og trak vejret dybt, lugten af englen var så ren at næsten blev smule svimmel. hun smilede svagt til imens hun havde øjnene lukket, for farven var blevet meget lys og det betød hun var sulten, hun puttede sig ind til med svagt smil så hendes hugtænder ikke kom til syne. " forresten så er mit navn Amber" sagde hun så svagt hun kunne.

Rail der stadig bar hende.
Gik over til et nærlæggene hotel.
Han fik et værelse og gik op med Amber.
Han lagde hende forsigtigt på sengen og gik ned igen for at betale.
Han kom ind igen og lukkede stille døren.

Amber lod som hun sov og da han kom vendte hun sig forsigtigt om så hendes lukkede øjne var vendt imod ham, hun undrede sig over at der var nogen som kunne være så søde, nej Amber kunne skade ham, for han havde jo hjulpet hende selvom han ikke kendte, hun smaskede svagt før hun åbende øjnene, lavede dem stadig sløve, men smilede til ham " Tak" sagde hun svagt og havde smil på hendes læber. hun satte sig besværet hun lod stadig som hun var svimmel.

"Ingen årsag" smilede han stille,
og satte sig på kanten af sengen.
"Hvordan har du det?" Spurgte han så og kigge på hende.
Han lagde en hånd på hendes pande.

" jeg har det bedre, men er lidt svimmel" løg hun rykkede en smule tættere på ham, det gjorde hende glad at der var nogen som ville hjælpe. hun støttede sig op af ham smilede svagt, hun betragtede ham kort. " jeg tror ik jeg fik dit navn" sagde hun smilede svagt.

Han aede hende let over håret. "Rail... Og du hed Amber ikk?" spurgte han så.
han sank ned ved siden af senegen.så de nu var i øjenhøjde med hinanden.

" jo Amber det er mig" sagde hun kiggede ind hans øjene, hendes øjene var selv umennskelige lyse, men i hans nærvær sulten ikke så brændende så hun kunne godt vente, hun blikket glide rundt rummet med et smil på hendes læber, før atter vendte blikket imod, trak vejret dybt " der noget jeg må fortælle dig" sagde hun alvorligt hun ville fortælle ham hvad hun også selvom måske selv havde gættet det.

Hvis hun ville fortælle hun var vampyr, havde Rail regnet det ud, for han var blevet bidt for ikke så lang tid siden og kunne stadig huske sammen stødet.
"Hvad vil du så fortælle?" spurgte han bare stille.

Hun trak vejret dybt betragtede ham, han vidste det allerede, det var hun sikker på, men hvorfor havde om så slæbt hende her op hvis hann vidste hvad hun var, hun kiggede ham stadig i øjene med tænksomt " jeg er vampyr, men jeg ønsker ikke skade dig" svarede hun stille og bed svagt læben. Skade ham var det sidste hun ønskede sig.

Rail lo stille.
"Dine øjne... De afslørede dig" smilede han igen.
Han holdte sit håndled frem mod hende. "Drik" komanderede han.
Hvis hun ikke drak af ham ville det bare gå ud over en anden uskyldig og det var han ikke intresseret i.

Amber kiggede længe på hans håndled, hun kunne ikke få sig selv til gøre det, mens hans komanderende tone overraskede hende. betragtede kort hans ansigt for se om han mente det. hun tog forsigtigt fat om hans håndled, strøg to finger hen over hans arm, som føltes brændende mod hendes kolde hud mumlede svagt før hun gjorde op med sig selv at mente det. Hun mumlede svagt undskyld inden hun bed sig fast, hendes tænder gemmenborede med lethed hans hud, hun mærkede hvordan det varme blod stømmede fra hans arm ned i hendes mund. Blodet smagte hende, det var rent og godt, måtte næsten være engel, for så godt syntes nemlig heller ikke mennskeblod smagte. hun sugede i stykke tid, men stoppede forholdsvist hurtig for som sagt var det ikke hendes hensigt at dræbe ham. Hun kiggede på ham smilede taknemligt til ham, hun på måde glad for at tilbudt sig selv hvis man kunne kalde det sådan, med lette strøg fjernede hun det blod som havde siddet mundvigen da hun var færdig.

Rail smilede svagt til hende.
Det var efterhånden en føelse han kende, at være tappet delvist for blod og selvom hun ikke havde taget så meget, var han alligevel svag.
"Har du det bedre nu?" Spurgte han blidt.

Amber nikkede hun betragtede ham, imens skar grimasse hun huskede godt hvordan det blive suget næsten tom, men så alligevel ikke for huskede kun delen hvor hun havde været ved bevidsthed. smilede kort før vendte blikket op i loftet. hun havde ikke godt tilpas som var nu, ihvetfald ikke efter hun blevet vampyr. Hun smilede kort " du er en engel" sagde hun betragtede ham for at se om der kom nogen reaktion da hun sagde det. Smilede svagt for det var første gang hun smagte engle, men det godt.

"Jah...Ja det er jeg..." Sagde Rail stille.
"Og du er vampyr." Sagde han afsluttene og smilede drillene.
Han satte sig i en stol og strakte benene.
Han var træt.

Smilede svagt til imens hun lagde sig tilbage på sengen, som var dejlig og blød hun
betragtede loftet det var smukt hun sukkede svagt før hun vendte blikket imod Rail
Rail så meget træt ud.