Alt falder sammen - Mike

Tid: 3 om natten
Vejr: Stjerneklart
Sted: Udenfor The Reggie club
Omgivelser: En masse unge fulde mennesker og væsner

Klokken var omkring 3 om natten, men ingen viste den præcise tid da de alligevel alle var fulde. Klubben var proppen af unge mennesker og væsner, som bare kom for at feste og der stod endda nogle udenfor bare for at få lov til at være tæt på der hvor festen var. Det var en af de nætter hvor folk var ligeglad med hvor fulde de blev, så længe de bare blev fulde og havde det sjovt. Der var dog en iblandt dem som ikke havde det på den måde, som bare drak for at glemme alt omkring sig. Andy var havnet igen der hvor han var igen, hvor alkohol var hans eneste ven og det eneste han ville bruge sin tid sammen med. Han prøvede at virke lykkelig når han ikke var fuld, men det var svært og den eneste lykke var nok når han havde nået alkohol i sin hånd. Han havde nok blot blevet sådan pågrund af sit liv, hans venner forsvandt som om han aldrig havde fundet sted i deres liv og hans mand så han knap nok. Ja! han følte sig virkelig alene og bestemt ikke elsket af nogen, og det var nok derfor hans liv havde blevet sådan som det var. Han tog knap og nap imod det `kærlighed´ som andre mænd ville give ham, selv om de bare smuttede igen og behandlede ham som om han var en eller anden luder.
Han havde siddet i klubben og drukket siden klokken lort om dagen, og var blevet mere end bare fuld. Han havde dog ikke brækket sig som de fleste havde gjort når de var nået på det punkt, men han havde ikke lyst til at få det ud af sig og blive sig selv hurtigere.
Han maste sig bare igennem de mennesker som stod og fylde døren ud, til han kom helt ud og kunne få frisk luft mod sig igen. det var koldt, men ikke så koldt det var nok bare utroligt varmt inde i klubben. Han holde sin jakke i hånden i det han begav sig ned af gaden, man kunne se på ham at han var fuld da han svingede fra side til side da han gik.
Tankerne inde i hans hoved var væk og han havde ikke engang hørt efter på andres tanker denne aften og nat, og det var vel nået af det som var nok ved når man var fuld at man ikke hørte efter.

på en lille bænk, ikke langt fra kluppen, sad en ung fyr og drak en enkel øl. Mike havde lært hvad han skulle lære af alkohol. han var færdig med at drikke sig i hegnet, det havde han fået nok af for længst. Han så lidt ned i sin øl og tænkte over tingende. han havde ikke været hjemme siden han havde mødtes med Jared i supermarkedet. han vidste ikke helt hvad der skete der hjemme, ikke andet en han havde fået en sms fra sin mor om at Louise savnede ham, men det var længe siden nu. han sukkede stille og så sig lidt omkring, hvor han hurtigt fik øje på en skikkelse der slingrede rigtig meget. det fik ham til at rejse sig op og gå derhen imod. han ville da altid hjælpe, det kunne være denne person ville blive glad for det, men da han kom tæt nok på, så han det var en han kendte.. og ikke bare en han kendte, men en han holdte meget af. Mike stod lidt tid og tænkte lidt over hvad han skulle gøre. han havde ikke rigtig set Andy i den tilstand længe, men han valgte dog at gå hen til ham "Andy?" sagde han stille, da han kom inde for høre vigte. han gik helt hen til ham og tog fat i ham, for at støtte ham "du burde ikke drikke så meget" sagde han stille og havde det ikke specielt godt med at se ham i den tilstand, men han ville altid hjælpe en han holdte af. han så lidt op på ham og rystede lidt på hovedet af den tydelige fulde udtryk. det forskrækkede ham ikke at se det, da det var et syn han havde set mange gange. godt nok ikke lide hvor det var Andy.

Andy brød sig endelig ikke om at drikke, det fik ham til at blive en helt anden hvor temperamentet ikke var nået at lege med. Men han kunne ikke holde sig tilbage når han virkelig ikke havde lyst til at leve længere, det var vel en slags medicin for ham i stedet bare for at tage sit eget liv. han hørte godt en eller anden side hans navn, men det lød bare til at det var ret så langt væk. Hans blik røg dog hurtigt over på den person som tog fat i ham, han blev endelig lidt overrasket over at se Mike der ved sin side "jeg har ikke drukket" sagde han bare og vende sit blik ned mod sin ene lomme hvor hans hånd røg ned i "jeg skal bare hjem" mumlede han og tog sine nøgler til sin bil op af lommen, hans blik røg så over på ham igen og han bøjede sit hoved lidt tætter på ham for at se ham bedre "hvorfor har du ikke fortalt at du har en tvillingebror? han er ret så lækker" sagde han i det han kunne se to af Mike

Mike tog hurtigt fat i hans hånd, da han så bil nøglerne i hans hånd "og det tror du jeg er naiv nok til at tror på?... Andy forhelved.. du skal ikke køre hjem.." sagde han bestemt og tog hans bilnøgler. han trådte lidt væk fra ham, da han kom tættere på da det egentlig føltes lidt ubehageligt, når Andy var sådan "Andy.. der er kun mig... jeg har ingen tvilling.. du ser dobbelt fordi du er fucking fuld.." sagde han ligeud og var egentlig ligeglad med om han gjorde Andy sur eller noget. han gemt bilnøglerne, uden Andy skulle opdage det, hvorefter han gik hen til ham igen og tog fat i hans hænder "hvorfor render du rundt her og gør det her mod dig selv?" spurgte han roligt og så op på ham med et let bekymret blik. rigtigt var han meget bekymret, men han ville ikke visse det lige nu.

Andy sagde det vel ikke bare fordi at Mike skulle tro på at han ikke var fuld, men nok mere på at han ikke selv ville tro på det. Han havde jo virkelig kæmpet for ikke at drikke mere, også fald alt sammen omkring ham og han kunne ikke modstå at ikke drikke mere.
Han så bare efter sine nøgler selv om det var svært, når hans øjne ikke ligefrem ville følge med "giv mig så mine nøgler" sagde han lettet snerrede i det, da han jo bare ville hjem og sove eller ikke hjem med hen til den gamle båd han havde købt for ikke at Adam skulle vide at han var begynd at drikke "jeg er ikke fuld" snerrede han og gad ikke diskutere det, da han ikke gad indrømme det og sådan var det jo bare. han så kort ned på deres hænder inden han så op på hans ansigt, han bøjede sig en lille smugle ned mod ham for ikke ligefrem falde ind i ham "du får det til at lyde som en forbrydelse.. jeg redder bare mig selv, fra dig.... og alle andre som burde være der, men blot forlader mig" hviskede han næsten hviskende i det, men man kunne godt høre den snerrede tone han alligevel brugte. han blev utrolig ærlig når han var fuld på nogle punkter, og mest når det var nået han havde haft sådan en stor lyst til at sige. han trak bare sine hænder til sig og rakte sin ene hånd ud til ham "giv mig så mine nøgler" sagde han og svingede let fra side til side.

Mike brød sig ikke om den måde han snakkede til ham på og blev faktisk lidt sur på ham. han sank en lille klump, da han hørte det sidste han sagde. han gik nogle skridt tilbage "ved du hvad?... jeg vil gerne være der for dig... men du er ikke hjemme.. jeg kan ikke gå i byen... jeg skal altid tage kontakt til dig... hvis vi skal have nogen kontakt... jeg har været væk.. og det har jeg undskyld for.. jeg vil gerne være der for dig, men det er sku svært når man ikke aner hvor du er... " sagde han ærligt og så ned. han kunne mærke tårene presse på og som altid var han dybt træt af han var sådan en lille tude prins. han ville dog skjule det denne gang. ikke fordi Andy ville ligge mærke til det i den tilstand "forhelvede Andy.. jeg prøver virkelig at være der, men det er svært for mig.. jeg tør ikke tage hjem og jeg prøver virkelig at kunne overskue alt... jeg vil gøre alt for dig.. det ved du godt..." sagde han stille og knyttede sine hænder, da han prøvede at undgå sine tåre. han kunne ikke lide Andy var sådan overfor ham og havde det virkelig skidt med hvad der skete.

Andy prøvede at høre efter på hvad han sagde, selv om det var ret så svært med en hjerne der var slået af og man knap nok kunne stå stille "hvis du var der, ville du vide hvorfor jeg ikke er hjemme" sagde han og havde nok fortalt ham det, hvis ikke det var fordi han havde mistet ham en gang og var ikke sikker på om det ville ske igen. han gik bare hen til ham igen, så de stod op af hinanden og så bare ned på ham "jeg er der hvor jeg bliver elsket" sagde han selv om det jo ikke passede, eller måske i det stykke tid hvor sexen var eller sådan følte han det. han viste ikke helt hvad han skulle sige, selv om der var så meget han ville sige selv om det ikke skulle gå udover Mike "du kan bare tage hjem, han er der hvor han høre til" sagde han og hentydet til hans far, det var nok det eneste øjeblik på det sidste at han var virkelig lykkelig. se en anden have mere smerte end ham selv "så havde du aldrig forladt mig" sagde han og ville virkelig ikke gøre Mike ked af det, men han kunne ikke holde sine ord inde og måtte bare få det ud hvordan han selv havde det "så havde du i det mindste kontaktet mig" sagde han og rystede på hovedet og trak sig lidt væk fra ham "jeg ved ikke om jeg skal fortryde at jeg valgte Dean istedet for dig,.. og du havde forladt mig selv om vi var sammen" sagde han og viste endelig ikke selv hvorfor han begynde snakke om det

Mike sank en klump og fik dårlig samvitighed over han ikke lige havde været der hvor det galt. han vidste jo ingen ting. det ville han nu ønake han gjorde, så han kunne forstå Andy. han sank en lille klump og mærkede tårene begyndte at trille "forhelvede" hviskede han stille mest til sig selv. han så ikke op på ham, da han ikke ville vise sine tåre "elsket?... i druk og folk der ikke kender dig?... er det kærlighed.. er det at elske andre.. nej det er det ikke" sagde han stille og så kort op på ham, men så hurtigt ned igen. det gik et lille sug igennem Mike da han godt vidste hvad Andy mente. han sank en lille klump igen og begyndte stille at ryste, hvorfor havde hans mor ikke sagt noget så? han så op på Andy "død..." hviskede han, da han ikke anede hvad han ellers skulle sige. han var lykkelig for han sfar endelig var væk.. at han ikke længere skulle igennem det misbrug... han var fri for sin far, men forvirringen ved hans mor intet havde sagt gjorde ham nervøs "jeg.. min mor ville havde sagt noget... jeg har intet hørt.. jeg..." han stoppede sig selv, da han ikke anede hvad han skulle sige. han tørrede sine tåre væk, selvom det bare kom flere. han så ned i jorden, da Andy trak sig væk... "jeg forlod dig?... hvis du tænker tilbage, var det dig der knuste mit hjerte... du var min første forelskelse... du var den der fik mit liv til at give mening.. også knuser du mit hjerte... jeg elskede dig af hele mit hjerte... jeg havde løst til at dø da du skred fra mig!.. jeg ville aldrig forlade dig.. men det måtte jeg nød til fordi du ville ikke have mig...du ville havde Dean.. en dum vampyr som har knust dit hjerte op til flere gange nu..!!" råbte Mike, med en tydelig gråd i stemmen. han var helt ødelagt. han kunne ikke klare de ting han sagde. det fik ham til at bryde sammen. han elskede jo stadig Andy.. så forpulet højt. Mike tog nøglerne frem og kastede dem hen til dig "så tag de skide nøgler.. hvis du ikke vil tage imod min kærlighed, skal jeg nok lade dig være" sagde han med gråde fyldt stemme.

Det var svært at følge med på alt der skete imellem dem, og mest når han var så fuld han var. han havde sådan en stor lyst til at bare råbe af ham og på den anden side at bare tage fat i ham og trække ham tæt ind til sig, og nu når han var fuld så var det svært at vælge det rigtige "nej! men det er den eneste kærlighed jeg får,.." råbte han og knyttede bare sine hænder og vende sit blik ned mod jorden, og var tæt på at falde selv om han ikke gjorde det "det ville du vide... hvis du var der" hviskede han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, han havde ikke lyst til at virke som en luder blot for at få kærlighed. Men han kunne ikke holde ud at føle sig fortabt hele tiden, at føle sig ensom og som om ingen elsker en. "hun tror at han er ude og rejse med arbejdet" sagde han og ville jo ikke have at de skulle vide at han var død og på den måde han var død på, så hvorfor ikke mere som om han havde forladt dem? han viste endelig ikke hvilken måde der var bedst. han så hurtigt op på ham igen da han blev råbt af, og brød sig bestemt ikke om det "je.." sagde han og viste ikke hvad han skulle sige, Mike havde virkelig fået lukket hans mund. hvis han virkelig skulle indrømme det, så fortrød han sit valg og havde endelig ønsket at han var blevet hos Mike. han så kort ned på nøglerne som landede foran hans fødder, men vende bare sit blik mod Mike igen. Han gik bare over sine nøgler og hen til Mike, ikke et eneste ord kom ud af hans læber. Han lag bare forsigtigt sine hænder på hans kinder og tørrede tårene væk fra hans kinder, han hadet når han græd det var virkelig nået der ødelag ham inde i og mest når han viste at det var ham som havde fået ham til at græde. Det var forkert af ham at vælge Dean den gang, det var jo Mike som havde reddet ham fra at begå selvmord når Dean havde slået op. han så bare ned på ham og lod sine øjne langsomt glide i, i det han lod sine læber forsigtigt mødes med hans.

Mike sank en klump, da Andy råbte af ham og sagde det var den eneste kærlighed han fik. det gjorde ondt på Mike, da han jo elskede Andy og ville vise ham det og virkelig også prøvede. men han var jo bare et lille menneske og han kunne jo ikke vide alting hele tiden. ligemeget hvor meget han ønskede det så ville han ikke kunne vide alting. han så bare ned og tænkte over det "okay..." sagde han blot, da han intet havde at sige. han var for knust over at få avide han ikke gav nok kærlighed til Andy. han lukkede sin øjne i da Andy kom han til ham og tørrede hans tåre væk. det var for meget. Mike kunne ikke overskue det der skete og var bare så ked af alle de ord der var blevet sagt. der gik et lille sug igennem Mike, da han mærkede det bløde læber mod sine. de læber havde han ikke mærket mod sine længe og han kunne mærke at hans læber havde savnet det. men det virkede forkert. Mike havde jo Jared og Andy havde ham Adam. men han kunne ikkelade være. de læber, dem kunne han jo ikke bare afvise. han elskede jo stadig Andy. han kunne ikke lade være, det var for tiltrækkende, så han kyssede stille med og lagde stille sin hånd på hans brystkassen. det var så længe siden. så forfærdelig længe siden.

Andy havde en mærkelig følelse inde i sig, en følelse som tog nået væk fra ham. Den dårlige følelse han havde bygget op alle de gange hvor han havde været tæt på Mike, og skulle modstå at kysse ham selv om hans lyst havde været stor. Selv om han var fuld og endda ret så fuld, så viste han også at han ville kunne huske det hele også når han var sig selv igen. Han var bange for dette, for hvad der ville ske efter når Andy ikke var fuld længere. Han åbnede bare på at Mike ikke ville stoppe med deres venskab, da han viste at det var en risiko for at det ville ske.
Det nedern af det hele var nok at han ikke tænkte på Adam eller på Jared, med Adam viste han at han ville have dårlig samvittighed af bagefter men det havde han jo alligevel hele tiden.. og med Jared ville han ikke havde nået, han kende jo ikke fyren og var derfor også ligeglad med ham.
Men lykkelig var han da han mærkede at han kyssede tilbage, så var han i det mindste sikker på at han ikke ville få en på hovedet af ham. Det stoppede ham derfor ikke i at kysse ham, da han jo alligevel ikke have lyst til at stoppe. han lod sin ene hånd langsomt glide ned fra hans kind, og ned i hans hånd som ikke lå på hans brystkasse. han kærtegne hans håndfalde kort, inden han lod sine fingere flette sig ind mellem hans.

Mike havde dybt blandede følelser. han elskede igen at kysse Andy, det var så dejligt og kan kunne mærke en rar varm følelse i maven, men der var noget, der gav ham dårlig samvittighed. noget som sagde dette var helt forkert. han vidste dette var forkert og ville nok havde det svært med det, men det føltes bare så godt. han vidste han aldrig ville kunne få sig selv til at stoppe venskabet med Andy, da han ikke kunne undvære Andy på nogen måde. det betød han alt for meget til. Mike lod stille sine fingre flette ind imellem hans og lod kysset vare lidt, men han stoppede det efter nogen tid. han lod deres læber være få millimeter fra hinanden, da han ikke ville får langt fra Andy "Andy...jeg..." hviskede han stille, men kunne ikke få ordende frem. der var så meget han ville sige, men han kunne ikke. han kunne ikke finde ordene. stille nussede han ham på brystkassen. han kunne ikke lade være med at tænke på dette kun skete fordi Andy var fuld, eller om han nu mente noget med dette. kort lagde han et blidt kys på hans læber igen, men det var kort. han havde løst til at lade det varer længe, men det virkede bare ikke helt rigtigt. han var bange for hvad det kunne føre til og om han nu kunne stoppe sig selv. for han var jo tiltrukket af Andy.

Det var det bedste! han havde oplevet længe, han følte sig elsket og det havde han virkelig savnet. Han havde lyst til at tude og skrige, bare for at få den klamme følelse ud af sig og bare være glad.. bare i et stykke tid, men det var han lige der hvor han stod og mærkede nogle læber han have savnet mod sine egne. han åbnede sine øjne en lille smugle når han mærkede hans læber forsvandt, han ville ikke have det! han ville bare have hans læber mod sine. han lyttede på de to ord som kom ud af Mike, og ventede vel på nogle ord som skælde Andy ud for det han havde gjort. Andy gjorde ikke dette for at han var fuld, men fordi han gerne vil og det var jo altid letter når man var fuld "undskyld" hviskede han efter hans mærkede hans læber for sine igen, selv om han bare ville mærke dem i længere tid "undskyld, for at råbte af dig.. undskyld for at jeg lod det gå udover dig" hviskede han og lod sit blik mødes med hans "undskyld fordi jeg kyssede dig... og undskyld fordi jeg har lyst til at gøre det igen og igen" hviskede han og så ham bare ind i øjnene, han begynde bare nusse hans kind med sin tommelfinger "men især undskyld,.. fordi jeg var sådan et fjols og slog op med dig" sagde han næsten lydløst i det

Mike så ind i hans øjne og lyttede til alle hans undskyldinger. det skar i hans hjerte ved det sidste og han havde svært ved at lade være med at bryde helt sammen. han rystede stille i kroppen og nussede ham forsigtigt på brystkassen "du skal ikke undskylde for noget Andy... dette er min skyld... jeg... jeg har bedt jeg om for meget og været for langt inde i mig selv til at se hvor meget du havde brug for mig... jeg har været for opmærksom på at få min egen psyke i bedring.. undskyld.... du havde sikkert en god grund til at forlade mig den gang... han betød jo mere for dig.. du skal være sammen med dem der betyder mest" hviskede han og følte en stor dårlig samvigtighed og havde det som om hans hjerte var gået i tu, noget så slemt. han nød at blive nusset mod kinderne og havde lyst til at stå helt tæt på Andy og kysse. han så ham i øjnene og betragtede dem så inderligt.

Andy havde det virkelig dårlig over at han sådan havde skældt ham ud, da han jo godt kunne høre at det bare gav bagslag. Han viste jo godt at det Mike havde gået igennem, var slemmer end det han gik rundt og havde det og det betød vel heller ikke lige så meget eller det gjorde det ikke for Andy. Han lag hurtigt sin pegefinger fra sin frie hånd på hans læber "syyyh" sagde han roligt i det og ville bare ikke høre på det han sagde, da det jo bare fik Andy til at skamme sig mere end han allerede gjorde "du skal ikke undskylde, du har gået igennem nået som ingen burde gå igennem" sagde han og lod sin finger glide ned af hans hage og lag sin rundt om livet på ham, i det han trak ham tætter på sig da han godt kunne mærke at han rystede og var bestemt ikke meget for det "han betød ikke mere, jeg burde have set det.. det var dig som reddet mig fra at begå selvmord, så det var dig som betød mest" sagde han og svingede en lille smugle fra side til side, da han jo ligefrem stadig var påvirket. han lod sit blik glide ned fra hans øjne og ned på hans læber, han havde det svært at modstå lyset da den var så kæmpe som den var. han bøjede sig langsomt ned og lod sit blik mødes med hans igen, i det han lod sine læber atter en gang mødes med hans.

Mike mærkede andy's finger mod sine læber og så bare op i hans øjne. han var helt tavs, imens han lyttede til de ting Andy sange. han sank en lille klump og bed sig stille i læben. det gjorde ondt hver gang han tænkte på sin far og hvad han havde gjort ved ham. det havde gjort så ondt og Mike havde haft det så skidt. hvorfor skulle det også lige være gået udover ham. han lod sig bare blive trukket ind i den trygge favn og lagde stille sine arme om hans nakke. igen så Mike ind i Andy's øjne og lyttede til hvad han sagde. han selv kunne ikke få et eneste ord frem. som om hans ordforråd var pist væk. han sank en lille klump og så ind i Andy's øjne med et dyb uskyldigt blik, hvorefter han lod deres læber mødes. han ville ikke trække sig væk. ikke nu.. kysse med Andy havde latid føltes rart og godt. det gjorde det stadig. Mike lukkede stille sine øjne i *det er forsent er gøre om nu...* tænkte han så, selvom han på en måde hadede det, men der var ikke noget at gøre. han havde Jared og det kunne han ikke løbe fra.

Andy havde ikke lyst til at sige nået, ikke der når han kyssede ham og havde det bare en lille smugle bedre. Selv om det gjorde ondt at høre hans tanker, da han vel et eller andet sted ønskede en chance til. han træk ham tættere ind til sig, og begynde bare at kysse ham mere kærligt i det. Han kunne ikke tro på at han heller ville vælge Jared end ham. Han træk sine læber bare en lille smugle væk fra hans "elsker du mig måske ikke?" Hviskede han helt stille i det

Mike lukkede hårdt sine øjne, da han hørte hans ord og trykkede sig så tæt ind til ham som han overhovede kunne "selvfølgelig elsker jeg dig Andy.. jeg elsker dig så forfærdelig højt.. og jeg vil altid elske dig.. du betyder så utrolig meget for mig og jeg vil på ingen måde kunne undvære dig.. jeg... jeg vil bare aldrig kunne vælge.. jeg holder af jer begge...virkelig.. jeg ville dø hvis jeg mistede bare en af jer.." hviskede han og ville bare ikke give slip på Andy. han anede ikke hvad han skulle gøre, hvis han mistede Andy. han ville ikke kunne forsætte livet. han ville heller ikke kunne forsætte livet hvis han mistede Jared.

Andy viste godt han ville fortryde nået af dette han sagde, når han engang blev ædru. da han jo ikke ville såre Mike på nogen måde, men når han blev fuld så sagde han jo bare tingene ligeud ligemeget hvor meget det kunne såre "hmmm... du elsker ham mere end mig?" spurgte han stille om og begynde pille ham let i håret med et par fingere, mens han bare blev ved med at svinge fra side til side "hvorfor kan du ikke elske mig?" spurgte han om og burde endelig bare sove, det var nok ikke det bedste tidspunkt at snakke om sådan nået på. han trykkede kort sine læber ned mod hans hår "jeg elsker dig Mike.. det gør jeg virkelig" hviskede han mens alle de fyre som betød så utrolig meget for ham gled igennnem hans hoved, og han skulle kæmpe lidt for ikke at komme til at sige det forkerte navn "vil du følge mig hjem? eller mere til mit sovud sted??" spurgte han om og havde ikke lyst til at give slip på ham, og ville endda bruge så meget tid med ham som han kunne få lov til.

Mike lukkede sine øjne hårdt i, da han hørte det Andy sagde. det var noget uretfærdigt noget at spørge om, da det var noget af det sværeste at svare på for Mike "nej.. jeg elsker ikke ham mere...jeg elsker bare dig på en lidt anden måde nu" hviskede han, for at være helt ærlig. han vidste det var dumt at snakke om det nu for Andy jo var så fuld og han brød sig egentlig ikke om at snakke om det når Andy var på den måde "jeg elsker dig Andy.. forstår du det! jeg elsker dig" sagde han og mærkede igen tårene trille, da det egentlig sårede ham at Andy ikke bare kunne forstå at han elskede ham så højt. han så op på Andy "hvis du elsker mig.. så vil du kunne se hvor højt jeg elsker dig" hviskede han og trykkede sig tæt ind til Andy. han nød at blive nusset i håret "jeg skal nok følge dig...jeg ville aldrig lade dig gå alene i den tilstand" sagde han stille og tænkte over de ting der var blevet sagt.

Det var jo helt forkert at bare snakke om sådan nået når Andy ikke helt var sig selv, selv om spurt jo bare gjorde ham mere ærlig i det så hjalp det vel alligevel ikke at begynde at snakke om sådan nået. Han viste godt at det var hans egen skyld at han ikke kunne få Mike tilbage, selv om han et sted ønskede at det var dem igen. Men måske var det bare fordi han følte sig så alene? han var ikke sikker og kunne endelig ikke tænke over det, da der alligevel ikke kom nået ud af at tænke over det. Han gav stille slip på ham og gik hen og samlede sine nøgler op, selv om han var tæt på at falde men fik balancen tilbage igen. han vende sit blik mod ham igen og hævede sit ene øjebryn en lille smugle "nej du gør da ikke" sagde han til at Mike elskede ham, selv om han jo ikke viste nået om det og ville vel heller ikke tro på det. han gik bare så roligt han kunne hen til ham og tog hans hånd i sin "så lad os gå" sagde han bare og begynde gå ned af gaden

Mike vidste ikke om han skulle tage noget fra denne samtale til sig, da han jo vidste Andy var fuld. men han talte jo sandt, var mike da ret sikker på. han så ned i jorden da den trygge favn forsvandt og stod ellers bare der og havde det som om en kniv langsomt stak ind igennem hans hjerte, ved Andy's ord. han fattede det ikke.. det gjorde Mike så ulykkelig at Andy ikke bare kunne forstå han elskede ham også selvom han var sammen med Jared. Mike havde på intet tidspunkt ønsket det skulle slutte mellem ham og Andy, men det havde Andy besluttet den gang, så Mike følte det ikke fair det nu skulle være hans skyld de ikke var sammen og han skulle havde afvide at han ikke elskede Andy, når han jo gjorde det. det var urimligt og meget ubehageligt, synes Mike. han tog stille dæmonens hånd og gik stille med ham, uden at sige en lyd. han så bare ned i jorden og kæmpede med sine tåre.

Andy havde det lidt svært med at indse at det var ham selv som skulle have skylden, det var jo ham der slog op med Mike den gang også selv om han til dato fortrød det. Han viste endelig ikke hvad han skulle sige, og kunne knap nok tænke på nået da hans tanker bare kørte rundt i hovedet og hvem han skulle tænke på. viste han sgu ikke hvem det skulle være? og det irriterede ham ret så meget, da han jo bare ville tænke på det vigtige lige i dette øjeblik og det var jo den person ved siden af ham. han gav hans hånd et let klem, inden han vende sit blik mod ham og åbnede kort munden for at sige nået. men der kom ikke et eneste ord ud af hans mund, da han ikke synes de var gode nok og lukkede derfor bare munden igen. han gik sådan i stilhed hele vejen til Werclare og til havnen, han fandt bare sine nøgler frem til den gamle båd som lå til ved havnen. Han stoppede op når de endelig stod på båden, og tænkte lidt "undskyld,.. undskyld for det jeg sagde" sagde han og viste ikke helt hvad han skulle sige, han åbnede langsomt døren og åbnede den. inden han vende blikket mod ham igen, han lag nøglerne ned i lommerne på sine bukser og lag istedet sin hånd på hans kind "undskyld" hviskede han og kyssede ham blidt på panden, og lod sine læber glide ned over hans ene øje og ned på hans kind "tilgiv mig" hviskede han mod hans kind og lod til sidst sine læber mødes med hans

Mike så slet ikke på Andy hele vejen. han stirrede bare ned i jorden og reagerede på intet af det Andy gjorde. tårene blev ved med at presse på, da det hele virkede håbløst og han bare ikke kunne klare dette press. han følte sig brug og svigtet. som en ting man bare kunne læsse på og være ligeglad med. han stoppede op, da Andy gjorde og så stadig ned i jorden, men så dog op på Andy, med triste øjne, da han mærkede hænderne mod sine kinder. han holdte vejret da han hørte alle undskylningerne og kunne slet ikke sige noget. han lukkede sine øjne sammen da han mærkede kyssene og mærkede tårene begynde at trille igen. stille kyssede han med og lagde sine hænder på hans brystkasse.

Andy havde helt ondt i kroppen over at Mike græd, han kunne virkelig ikke fordrave det og det gik vel lidt udover hans krop. han tørrede hans kinder af med sine fingere, og lod den ene hånd glide ned af ham og rundt om taljen på ham i det han træk ham tætter på sig. han slap hans læber ret så kort i det, dog nået han at sige "Syyh smukke ikke græd" inden han lod sine læber mødes med hans igen, han ville nok prøve alt han kunne for at få Mike til at holde op med at græde selv om det nok betød at han ikke selv kunne få det han ville. Men han kunne ikke stoppe sig selv i at kysse ham, han havde jo savnet det så længe.