No one and then again...

Rose så op på jægeren med et bedende blik og rystede på hovedet "Jeg er ligeglad.. Jeg er villig til at gøre hvad som helst.." sagde hun lavmælt og vidste at hun virkelig ville ende ude hvor hun ikke kunne bunde lige meget hvad hun gjorde. Hun vidste ikke hvad han ville sige, men vidste at hvis hun ikke fik ham overtalt, så var det farveller til lille Rosie...

han overvejede det. roligt satte han sig på hug en meter fra hende og satte knæet i jorden for ikke at vælte. evnen hun havde brugt før foruroligede ham meget, hvis hun kunne få ting til at svæve hvad kunne hun så ellers? et stille suk lød fra ham da hendes desperation var tydelig, men det var dumt at tvivle. det virkede en smule akavet at han slet ikke så hende i øjnene, men det var en vigtig regl for ham. det var før sket at han var blevet barmhjertig, en fejl der havde kostet ham dyrt. fustreret bed han sig i læben og så ned i jorden. tankerne fløj af sted og virkede meget usammenhægende for ham.
*det er noget lort det her..* tænkte han for sig selv og kastede for første gang et blik på hendes kønne ansigt. det var tydeligt at alt hans beslutsomhed var væk.

Rose så på jægeren og kravlede lidt tilbage da han satte sig på hug ved hende og havde været lidt bange for at han ville gøre noget og kunne ikke være for forsigtig. Hun så på ham og sagde intet og ventede blot på hans beslutning, og kunne godt se på ham at han faktisk overvejede det.
Hun gispede overrasket da han faktisk så op på ham og blinkede et par gange. Det var faktisk fristende at bruge sine evner mod ham, men så ville hun jo dø med det samme. Så var det sikkert at han ikke ville stole på hende igen. Hun tog nogle dybe vejrtrækninger og så roligt på jægerens ansigt og lagde mærke til hver bevægelse han lavede "Hvad er din beslutning" sagde hun lavmælt, men dog alligevel med en stærk stemme, og selvom at hun var skudt i benet så prøvede hun at virke stærk.

han vuderede hende. selvom hun var såret var hun stadig farlig for ham. han sukkede igen og så sig omkring for at tjekke at de ikke blev overvåget. han ville være i store problemer hvis der dukkede en tredje person op nu. dette var ikke et problem der normalt skete.
hans mørke klare øjne betragtede såret, det ville sikkert ikke tage mange timer før hun var healet igen. en kvalmende følelse steg op i ham ved tanken. "hvad er dit navn?" spurgte han udrende og kløede sig på kinden.

Rose så på jægeren og løftede et øjenbryn af hans spørgsmål. Selvom at hun ikke plejede at give sit navn ud til jægere og bare folk som hun vidste at hun ikke kunne stole på, men var nødt til at gøre det hvis hun skulle få ham til at bare stole lidt på hende. "Rose" sagde hun lavmælt og bed sig blidt i underlæben og vidste ikke hvad hun skulle gøre og ville gøre alt for at få at vide hvad der gik rundt oppe i hovedet på ham i det øjeblik.

han brummede lavt over hende ord. flasken holdte han stadig i hånden, men forsigtigt satte han den ned på jorden for ikke at komme til at ødelægge den hvis der skete noget.
"nå..Rose." spurgte han nysgerigt og så på hende mens han forsatte. "er det ikke en smule ynkeligt for en vampyr? jeg mener...det gør ikke ligefrem jagten sjovere for mig" sagde han ærligt og var heller ikke selv helt sikker på hvor han ville hen med det. efter at have siddet stille et stykke tid var trætheden igen ved at melde sig. han tænkte hurtigt sine muligheder igennem. *1. skyde hende igen og efterlade hende til solen og dem der nu finder hende, 2. hjælpe hende nu og tage hjem....3. bare få det overstået.* . en hver anden dreng ville nok have taget imod hendes tilbud og udnyttet hende sekuelt, men det var ikke vladimirs stil, især ikke når det handlede om en vampyr.

Rose så på jægeren og løftede et øjenbryn og løftede et øjenbryn af ham "Tjaah.." mumlede hun og trak på skuldrene "Hvis jeg nu var en jæger, så ville jeg da syntes at det var sjovere at have en vampyr tæt på sig end bare at pløkke hovedet af vedkommende. Så er det jo det.. Intet efter det. Altså..." sagde hun og selv inde i hendes hoved gav det ingen mening overhovedet. Hun sukkede lavmælt og så lidt ned på den lille flaske af vievand og brød sig ikke om at den stadig var så tæt på ham. Hun koncentrerede sig og brugte sine evner til at få den til at glide langsomt gennem sneen og over mod hendes hånd.

han lyttede til hendes ord og smilte skævt. et eller andet havde hun gang i, det var han sikker på. lavmeldt mumlede han noget i retning af 'jeg er snart træt af det her'. det gav ingen mening det hun sagde. "det er da for latterligt..." sagde han skarpt og rejste sig op igen. geværet blev vendt en omgang i hans hænder før han igen knækkede det over for at lade. vievandet lagde han ikke mærke til, han havde travt med at fiske en kugle op af sin frakkelomme.

Rose kunne ikke lade vær med at himle med øjnene af ham "Ja, det er hvad man kan forvente af en knægt som dig..." hviskede hun flabet, men holdt hurtigt mund da han rejste sig op for at lade. Hun rystede på hovedet og kravlede langsomt baglæns "Nej! Gør det ikke..!" sagde hun højt og ville ikke have at det skulle ende på sådan en måde!
Hun prøvede langsomt at komme op på sine ben og gå et skridt, men måtte indse at det ikke rigtig nyttede noget, og faldt på knæ og hulkede lavmælt over den smerte som han havde forvoldt og at hun ikke engang kunne flygte og hendes liv snart ville ende...

"slap af..du er jo allerede dø. hvilken forskel ville det gøre?" sagde han køligt og knækkede geværet op igen med en hurtig bevægelse. han betragtede hende roligt og lagde hovedet på skrå, overvejede kort hvad der skulle se, og gik så de få skridt helt hen til hende.
langsomt lænede han sig ind over hendes og trak vejret tungt. det ville bare være et skud til også en omgang vievand. et let suk kom fra ham før han satte geværet for hendes pande.

"Det vil gøre en stor forskel!" snerrede hun og så på ham og rystede af ren skræk. Hun ville ikke dø! Hun havde aldrig bedt om denne skæbne og syntes ikke at hun burde straffes for noget hun ikke havde bedt om.
Hendes blik forlod aldrig geværet da jægeren kom tættere på hende og lavede en lille klynkende lyd da hun kunne mærke det kolde metal mod hendes hoved.
Fuck nej!
Hun så op på geværet med et koncentreret blik og lige inden at han ville skyde, brugte hun telekinese til at vende geværet op ad, så han havde spildt et skud som havde blevet fyret op i luften.

hans smil voksede roligt, stivnede så og forsandt helt da hans hånd blev styret. en lav brumme lyd kom fra ham og hans blik betragtede hende i foragt. "hold op med det der!" råbte han lige ind i hovedet på hende. hans tunge vejrtrækning blev hurtigere og han mærkede vreden pludse op i ham. med en hurtig bevægelse hamrede han geværet ind på siden af hendes hovede med al kraft. hun skulle fandme ikke have lod til at bruge sine heskekunster imod ham.

Rose så op på jægeren og kunne ikke lade vær med at smile hånligt da hun så hans ansigt efter hun havde brugt sine evner mod ham "Aldrig!" snerrede hun ad det som han råbte og nød faktisk at se ham blive så vred da det underholdte hende noget så grusomt.
Hun spilede dog sine øjne op da han så til at skulle slå hende og nåede ikke at reagere på det. Hun mærkede geværet hårdt mod siden af hendes hoved og faldt sidelæns med hovedet ned i sneen og klynkede og jamrede sig lavmælt. Hun tog sig til sit dunkende hoved og kunne mærke hvordan stedet hvor hun havde blevet ramt, var ophævet og værkede i hendes tindinger hvilket forvoldte hende smerte. Det var lidt tåget i kanterne af sit syn og blinkede kraftigt og hurtigt med øjnene og var lidt rundt på gulvet.

vievandet? han kastede et blik rundt og så til sin forbavselse af flasken havde flyttet sig. elegant samlede han det op. det var ret utroligt at hun ikke kæmpede mere imod, selvom det sikker forvoldte hende smerte, så burde hun da stadig kunne forsvare sig. msåek var hans bytte bare ikke så stærkt som han havde troet. skuffet vendte han sig om imod hende igen. hans øjne betragtede hendes smukke krop men kastede hurtigt tanken væk igen, det var jo bare et job, og måske var det bare trætheden der spillede ham et pus.
det hele så sikkert ret dramatisk og voldsomt ud hvis man kom gående forbi nu. "kan du flere tricks?." spurgte han, stadig med vrede i stemmen, og satte sig foran hendes hovede for at betragte hende. geværet blev knækket igen..

Rose trak vejret i dybe vejtrækninger og ventede på at smerten ville gå væk, hvilket den gjorde hurtigt. Hun kunne mærke at han kom helt tæt på hende og kunne mærke hans vejrtrækning mod hendes hud. Hun grinte lavmælt af det som han spurgte hende om og så langsomt op på hans ansigt og smilte skævt og hånligt "Ja, en hel del.." hviskede hun og inden han kunne nå at få ladt geværet igen tog hun hurtigt fat omkring hans ansigt, hev ham helt tæt på og bed sig hårdt fat i hans hals. Ingen skulle opføre sig sådan overfor hende! Og slet ikke tro at vedkommende kunne slippe godt afsted med det!..

det hele skete så umenneskeligt hurtigt at han havde svært ved at følge med. hans tanker prøvede at følge med men blev hurtigt afbrudt af smerte fra halsen. det tog han ikke lang tid at opdage hvad der var sket. *nej, nej!* skreg han inde i sig selv og gjorde et godt forsøg på at virke stærk. det brændte somom hun havde sat ild til ham, varmen bredte sig fra halsen og pumpede igennem kroppen. "AHGR!!" råbte han panisk. ikke så meget pga smerten men mere over den skam der rullede ind over han. hende, det ækle monster havde bidt ham. hun åd af ham.. han havde kvalme og lyst til at brække sig. hans hænder søgte efter noget han ikke kunne se, hendes ansigt. et kort øjeblik fik han fat i hendes skulder og skubbede til, men uden hænd. hun rokkede sig ikke det mindste.
"slip mig! SLIP! STOP!" råbte han forsat. hans stemme virkede denne gang bedende og bange.

Rose lyttede ikke til det som han sagde og ville ikke stoppe! No way in hell! Han skulle se hvordan det var at blive skadet på sådan en umenneskelig og pinlig måde. Hun stramte sit greb i ham og bed hårder til og sugede at hans blod og kunne ikke lade vær med at smile hånligt mod hans hals. Hun nød at høre hvor bange han var og nød at tænke på at dette var en af de bedste måder at såre ham på da dette ikke måtte føles særlig godt for en dusørjæger..

han følte sig som et offer, ynkelig og klynkende. ville hun dog ikke snart stoppe? han ville ikke dø..ikke sådan. de tunge åndedrat fra han dannede store skyer i den kolde luft. det var ikke sådan det skulle end. det værste var følelsen, følelsen af blodet der langsomt forsvandt ud af ham, hans blod. han sendte et fjernt blik ud i luften ved siden af hendes skulder. "stop.." hviskede han klynkende et sted i nærheden af hendes hovede. han ville ikke kunne vende hjem efter denne aften, de andre, hans familie ville ikke længere kendes ved ham. han så det hele for sit indre blik. modet vendte tilbage til ham og fik han til at slå ud efter hende. hans hænder fandt vej ned af hans egen hals og greb hurtigt og hårdt fast i hendes hår da hans fingre mærkede følelsen af noget blødt. med et kraftigt ryk hev han hende voldsomt i håret. dét måtte da få hende til at reagere.

Rose drak af hans lækre og tykke blod og elskede hvert dråbe som kom ud og ramte hendes tunge. Det var oss så rart ikke at føle sig så svag længere og ikke følte sig som et offer.
Hun blev ved med at drikke fra ham indtil hun mærkede hans hænder i sit hår og nåede ikke at stoppe ham før hun mærkede ham hive i det for at få hende væk.
Hun hvæssede og kunne ikke gøre andet end at lade sit hoved følge med da han hev, men havde dog sørget for at have revet sine tænder lidt ned af halsen, så det formede to lange ar. Hun slikkede sig langsomt om munden og så vredt på jægeren og havde sit ansigt lidt væk fra hans hals og vidste ikke helt hvad han kunne finde på at gøre ved hende, og vidste at han var rasende over det som hun havde gjort.

at det overhovedet virkede overaskede han en smule. hurtigt fik han skubbet sig selv et stykke væk ved hjælp af sine ben. hans lettere skræmte blik ramte hende og gled derefter over på flasken som stod ved siden af ham selv. halsen sveg som bare pokker men han turde ikke at mærke efter hvor slemt det var. frygten blev hurtigt skiftet ud med vrede. det fik det til at sitre i hele kroppen og hans lyst til at kvæle hende var stor, selvom det ikke ville hjælpe. hun ville sikkert angribe ham med det samme hvis han gav slip, så han knugede bare endnu hårdere om håret. mon han bare skulle prøve på at komme væk.. ?

Rose så på jægeren og grinte højt og hånligt over hans skræmte opførsel "Hvad er der galt? Er den store stygge jæger bange for den lille vampyr?" spurgte hun med en hånlig og barnlig stemme og elskede at se ham på denne måde. Han var da den svage nu. Hun kunne ikke forstå hvordan han havde kunnet kalde hende for ynkelig og svag når han jo ikke var dyt bedre og var da en værre bangebuks.

nu kunne det hele være lige meget, ikke engang gud kunne hjælpe ham af med de ar hun havde lavet. han slap håret og men i stedet løftede han det ene ben op, hev buksebene opaf og afslørede en dolk der sad ved hans ankel. en kniv var ikke meget værd imod en vampyr, men heldigvis havde han erfaringerne i orden. hurtigt skyndte hans sig at hælde virvand ud over kniven. den dybbede nu i hans hånd. flaksen var endnu ikke tom og han overvejede kort om han bare skulle kaste den i hovedet på hende, men kunne godt regne ud at hu sikkert bare ville bruge sine evner igen. det pjaskede en del da han hældte resten ud over sig selv og smed flasken fra sig så den blev smadret imod gaden. den hvide sne under dem var smeltet af vand og farvet rød af blod. måske var det et dumdristigt forsøg, men i det mindste et forsøg. et smil gled over hans læber før han huggede ud efter hende.

Rose så på kniven med store og urolige øjne, men vidste godt at hun ikke ville kunne dø af det, men spilede dog sine øjne op da han begyndte at hælde vievand ud over den og derefter sig selv. Hun rejste sig hurtigt op og kunne mærke at hun ikke var kommet sig helt over at være blevet skudt, men måtte ikke tænke på det. Hun sprang hurtigt et skridt baglæns da han huggede ud efter hende og stønnede af smerte da det gjorde ondt i hendes ben, men forblev dog oprejst.

igen og igen huggede han ud efter hende, og tog et skridt længere frem hver gang. han bevægede sig i hurtige overdrevne bevægelser. det var ikke ligefrem elegant men ret effektivt. "er du stadig sulte?." spurgte han hæst og bittert og vendte sin hals imod hende, den dryppede af vievand, selv såret glinsede. smerten hang dog stadig der hvor hun havde bidt, manglen af blod gjorde ham svimmel og engang imellem sine skridt vaklede han let.
dog forsøgte han at skjule det så godt han nu kunne. at de nu igen havde byttet roller morede han ganske meget.

Rose sprang elegant ud af vejen, selvom at det gjorde pokkers ondt i hendes ben. Hun så nøje efter hvad jægeren gjorde og udregnede nogle gange hans næste træk og gjorde sit bedste for at undgå kniven. "Hold dig fra mig!" snerrede hun iskoldt og vidste ikke om hun ville dræbe ham hvis hun fik chancen, eller om hun ville lade ham leve.