Mørke Tidspunkter. (Joee)

Tid: 18:11
sted: Domkirken
Omgivelser: Ikke en sjæl at se.
Vejr: sne grå himmel (solen er væk) roligt ned fra himlen
Tøj: https://2img.net/h/oi52.tinypic.com/3476uyo.jpg

Natten faldt langsomt på. Sneen dalede ned fra himlen, Solen var så godt som væk. Catherina sad på en bænk i kirken. Hun anede ikke hvad hun lavede her. Catherina sad og tykkede på en Brunkage. Lydene var kun Catherina tykken på kagen, og de 1000 støvfnuger der faldt. Catherina havde været i kirken længe, Så sent at hun ikke turde gå hjem alene. Sidst hun gjorder det blev hun forfulgt. Catherina rystede tankerne af sig. Catherina rejste sig op og gik op ved klaveret. Hendes fingre gled over klaveret. Langsomt begyndte hun at spille Bad Romance. Det var den sang hun hørte efter hendes død. Catherina stoppede med at spille, Hun gik ned. Catherina satte sig på bænken igen. Ldt efter gumlede hun på sine brunkager igen. Og kiggede ude af det snedækkede vindue.

Joee var på vej mod domkirken for at bede til gud som han gjorde året rundt alle dage, han var iført en grå vinterjakke som sad godt på hans spinkle høje krop, han bar os et par grå jeans samt en skjorte men ikke se fordi han havde jakke på og på fødderne bar han et par hvide all stars, han smilede let da han ku se den store smukke kirke "mit andet hjem" sag han let til sig selv hvorefter han gik hen til kirkens store dør og så kort rundt* igen blodsuger, godt*tænkte han hvorefter han skubbe døren op og smutte ind i kirken, han smilede varmt og gik hen til en af bænkene hvor han satte sig ned og folde hænderne sammen og lod øjne glide i hvorefter han begyndte at be en bøn, han lage ikke mærke til den kvindelige engel som var her.

Catherina spærrede øjne op da hun hørte fodtrin. Hun undrede sig over hvor lyden kom fra. Hun kiggede overalt indtil hendes blik ramte en spinkel høj dreng. Catherina betragtede ham, Det så ikke ud til at være andet end en vampyr. Hun tog mod til sig, Hendes smil bredte sig i ansigtet. Catherina kom sjældent her. "Hej..." Halvhviskede hun. Ville hun forstyre. Hun sparkede lidt med benene. Catherina mobil vibrarede en smule, Hun kiggede på den. Det var hendes søster Kate der ringede "Hallo" Hviskede hun. Hun hørte sig søster lette af bekymring 'Hvor er du?' Spurgte hendes søster søster bekymrede. Catherina undrede sig over hvad hun skulle sige "Jeg er i domkirken..." Inden hun nåede at sige mere sagde hendes søstser 'Hvad søren laver du der?' Catherina himlede med øjne for sig selv "Kan vi snakke om det her når jeg kommer hjem?" Svarede Catherina irriteret og lagde på. Hun lagde mærke til de mange beskeder der lå på hendes mobil. Hun lagde mobilen fra sig igen og gumlede på sine kiks.

Joee mumlede videre men stoppe dog bønnen da han hørte en stemme, han åbnede øjne og så lidt rundt da hans blik så faldt på en kvinde som sad et par bænke væk, han lage hovedet let på skrå imens ha smilede varmt da han ku fornemme at hun ikke var til fare eller noget, han fik så taget mod til sig"hejsa"svarede han roligt tilbage og sendte hende et smil hvorefter han tog sin jakke af så man nu ku se den hvide skjorte han havde på samt en halskæde i sølv med et lille vedhæng som lignede en lille cirkel med en grøn sten i midten.

Catherina følte sig mere genert for hvert sekund der gik. Hun var rædselslagen for de mange dusørjægere rndt i Werclare. "Mit navn er Catherina...Catherina Silverstone" Fik hun frem. Catherinas næse kløede afsendigt meget. "ATJU!" Udbrød hun. *Forbandede Sne!* Snerrede det i hendes tanker. Nyset gav en genlyd i kirken. Catherina skar en grimmase. Genlyden var forsvundet så hurtigt...Så hurtigt som den var kommet. Catherina knyttede neglene ind i hånden. Catherinas hoved føltes tungt. Hun satte sig ned. Lidt efter kom den akavede sitation, Og lidt efter æøb hendes næse, hun tog et papir og fnyste ind i det.

Joee smilede let hvorefter han lage jakken på bænken og rejste sig op hvorefter han gik over til hende og satte sig roligt ved siden af hende"Joee Pettyfe jeg kan godt li dit navn"sag han helt roligt hvorefter han smilede varmt til hende"du engel ikke sandt?"spurgt han"det er jeg nemlig"sag han muntert hvorefter han begyndte at se lidt rundt, han elskede kirken den var næsten som et hjem for ham han tog hertil ver dag for at bede for gud.

Catherina betragtede Joee. Hun undersøgte ham for våben. Hun smilede "Tak. Ehm Jo. " Catherina smilede. Hun vippede lidt frem og tilbage. Hun kiggede der hvor hun sad før. Hun kiggede tilbage på Joee "Vil du ha' en brunkage?" Spurgte hun. Catherina smilede. Hun kigged eude af det snedækekde vindue, Tågen steg på. Catherina kiggede ned i gulvet. Hendes ben sad på kryds af hinanden, Hendes arme på ryggen. hun følte sig som en 7 årig pige der skulle indrømme niget for hendes mor.

Joee smilede let til hende han havde skam igen våben da han ikke var en person som brugte sådan noget vis han sku kæmpe havde han sin evner dog håbede han på at han aldrig sku bruge dem, han smilede til hende"godt og ja tak"sag han med et smil på læben.