Hvorfor er jeg her igen? - Privat Joee.

Tid: 18. 30
Dato: 7. december.
Vejr: koldt og snebyger.
Omgivelser: En flok teenage drenge og piger.
Påklædning: En lang hvid kjole, og et par høje stilleter, men en lille sommer jakke udenover for at skule sine vinger.


folk var kommet i kirken for at føle skam eller får at klynke for sin famile, men umelbart var der osse kommet folk som havde lyst til at svine domkirken til, men det var ligemeget, da det jo på ingen måde påvirkede dem i kirken, da de var ligeglade med en flok teenagere.
Camilla sad aller bagerst i domkirken og havde hænderne ført sammen, mens hun bad en bøn som aldrig ville kunne lade sig gøre ' sprul tide tilbage så jeg kan undgå brænden hjemme hos mig' Lød bønnen, men lige så snart hun bad den gav hun op igen.
Hun var bange og skræmt da det var et par uger siden det skete, hendes mor, far og søskende og sig selv brændte op, men det lader til at gud kun valgte hende som skulle fortsætte livet, men bare livet som en engel.

Joee en ung udsende fyr med blondt hår og olivengrønne øjne stod i et af de andre rum som der var i kirken dog kendte folk ikke til det, han var nu heller ikke normal for han var født engel og havde nu levet i 100 år dog lignede han kun en fyr på 20, han sukke svagt men smilede så hvorefter han forlod lokalet og trådte ind i det store kirkerum hvor alle de andre folk også var, da han kom ind i rummet blev folk med det samme mere rolige fordi han havde en beroligende effekt på mennesker, han smilede let til nogle af folkene hvorefter han satte sig ned på en bænk og folede hænderne sammen og lod øjne gå i hvorefter at han begyndte at bede en bøn for sin bror som blev dræbt af en blodsuger.
tøj:http://images2.fanpop.com/image/photos/9500000/Alex-Pettyfer-alex-pettyfer-9509813-571-799.jpg

Camilla sukkede svagt efter at hun jo selv var død, som hende mor, far og søskende var, men hvorfor velsignede gud lige nøjagtig kun hende og ikke hendes søskende, det var noget af en gåde, men alle arene var gået væk efter hun var bleve en herlig engel, men hun begyndte at bede igen, mens hænderne blev flettet sammen, men hun begyndte at sukke, men alligevel tænkte hun på at det nærmest var hendes og hende søskendes skyld at de døde, da de kom til at lege med komfuret inden senge tid, så hun kunne ikke se hvorfor hun skulle have lov at leve mere.

Joee sluttede bønnen hvorefter han rejste sig op og så let rundt, han se de unge børn og rystede på hovedet af dem hvorefter han gik hen mod dem"i skal være stille ellers skal i gå ud "sag han kort til dem før han vendte sig om og gik op mod altret med et smil på læben, han nød kirken og kom her når han havde tid, han var utrolig kristen nok fordi han er født engel han havde endda fået tatoveret af et kors på venstre bryst, han smilede varmt til de folk der var rundt omkring, han betragte dem let og smilede over en flok turister der gik og tog billeder af alt.

Camilla blev færdig med det hun skulle og tænkte på at holde en pause, da hun intet sted bor og bare vandre fra forladte huse, men idag havde hun været heldig at kunne skrabbe en smule penge sammen, ved at synge på gaden, der havde hun fået et par små mønter måske 500 kr, dem havde hun brugt på mad og drikkelse, og så en ny kjole. resten af pengene havde hun gemt, men hun kom til at tænke på sin familie og lettede sine ben op på bænken og lagde hovedet på hendes knæ, men så hørte hun en som sagde noget til teenagerne som havde ødelagt fornøjelsen af at være i domkirken * Dejligt at de ikke snakker mere * Tænkte hun kort og kiggede lettet efter ham.
Endnu et dybt suk dukkede op, hun havde sin kusine hun kendte, men ingen andre og hun vidste ikke om hun skulle tage hen til Cecilie og snakke med hende eller om hun skulle blive inde fra snebygen.

Joee smilede og stoppe ved altret hvorefter han vendte sig om mod resten af kirken og så ud over folk som var her, nogle af dem var på vej ud men der var også mange andre som blev her inde, hans blik faldt på en ung kvinde som så ud til at ha det lidt skidt, han trak svagt på skulderen men begyndte roligt at vandre ned mod hende"hvad er der galt?"spurgt han forsigtigt da han kom tæt på hende, han ku fornemme at hun ikke var menneske men spurgt dog ikke ind til det.

Camilla lod hovedet hvile på hendes knæ, hun kunne ikke klare at skulle fortælle det så hun vidste ikke om hun skulle lyve, men så tænkte hun sig om og tog en dyb indåning " Jeg har ingen, ingen familie mere kun en kusine, jeg vandre rundt i små forladte huse" fortalte hun og tåre trillede da hun var glad for ikke havde fortalt det hele om hende, men hun var trist over alt der var sket tidligere.

Joee så på hende og satte sig ved siden af hende og lag en trøstende arm om hende"din stakkel, jeg kan tilbyde dig at du kan sove her i krikken hvor du er i sikkerhed"sag han blidt, han var van til at trøste folk og gjorde det tit vis han så folk som var triste i kirken som han holdt utroligt meget af her brugte han flere timer på bare at tænke over fremtiden og om alt muligt andet.

Hun kiggede på ham og smilte " Mener du det?" Spurgte hun lettet, men lugten af en anden engel kom hende imøde " Er du en engel?" spurgte hun da hun ikke var særlig god til det der med lugte endnu, da hun jo var en nyforvandlet engel. * Vis han er en engel så er det ikke så dumt at snakke med ham?* tænkte hun kort og vente hovedet imod ham, hun havde fundet et lile smil frem.

Joee nikke let"det gør jeg skam"sag han roligt"ja jeg er engel en ret gammel engel, du er os engel ikke sandt?"svarede han og klappe hende let på skuldren før han slap hende igen, Joee var en flink engel som bare elske sit liv eller det meste af det for nogle ting ville han helst havde set var anderledes.

Camilla smilede, men aligevel forsvandt smilet " Jov det er jeg desværre " sagde hun og fik et glimt af hende selv brænde op, et øjeblik sad hun og kiggede op * Det er alt sammen min skyld * tænkte hun og kiggede på den søde engel, men en tåre var igen dukket op.

Joee betragte hende let og lag igen armen om hende"vær glad for at du er blevet til en engel, vi engle er fine folk"sag han og klappe hende blidt på skuldre.

Camilla kiggede på ham og betragtede ham lidt " Ja men, jeg burde ikke engang være engel " sagde hun og kiggede lidt væk og hen på nogle andre.