Hvor vi mødes //Camilla//

Dag: Tirsdag
Tid: ca kl 18
Vejr: Vindstille og solnedgang
Omgivelser: Træer?-..

Rail sad op af et træ og kiggede mod solen. Han havde siddet der mange gange og set solen gå ned.
Han sad i bar overkrop og et par løst siddende cowboybukser.
Bladene på træerne reflekterede solens stråler.

Camilla lå i sneen, det lignede hun havde lavet en engel i sneen.
Hun avr ikke den store sne elsker, men kunne godt lide, det hun var taget her ud for at glemme nogle ting der var sket tidliger, da hun var menneske.

Rail sad der bare og kiggede ud i luften.
Han vidste ikke hvad han ventede på... At noget skulle ske vel sagtens?

Camilla lå og tænkte på minderne med sin gamle døde familie.
Som nu er brændt op, men hurtigt rejste hun sig og begyndte at få tårre i øjnene, hun satte i løb, men snublede hurtigt over noget og ved siden af var et træ hvor en fyr sad " God aften "sagde hun flovt.

Rail kiggede på hende.
"Godaften" Sagde han, fuldstendig ligeglad med at hun var faldet.
"Vil du ha' en hånd?" spurgte han så og rakte en hånd ud for at hjælpe hend op.

" Nej jeg klare mig" sagde hun og kom hurtigt op på knæ.
" Hvad laver du her?" spurgte hun får at dække sin ydmyghed.

"Hvad laver du selv her?" Spurgte han og smilede venligt.
han trak hånden til sig igen og rejste sig.

" Ehmm ligger og soler mig i skygge "sagde hun og smilede.
Denne 14årig pige burde nærmest skaffe mad nu.

"Du er vampyr?" Spurgte han så og så roligt på hende.

" Neej er en engel " sagde hun " En sulten engel" tilføjede hun.

Rail rodede lidt rundt i sin taske og fandt et æble.
"Vil du ha' det?" Spurgte han og så på hende, mens han rakte æblet ud mod hende.

Camilla kiggede lidt ned " Ja Tak " sagde hun.
Hun rakte en arm mod æblet og begravede sine tænder ned i æblet.

Rail så på hende mens hun spiste.
Han smilede til hende, for han kunne se hun havde grædt.
"Du er da ikke her fra " Sagde han stille.

CAmilla tyggede det sidste hun havde i munden.
" Nej, jeg vandre bare rundt, da jeg intet sted bor" fortalte hun og kiggede ned i sneen.
Hun begyndte igen på en ny bid.

"Hmm..." Han tænkte sig lidt om.
"Skal jeg hjælpe dig med at finde et sted?" Spurgte han så.
"Jeg vil gerne tilbyde dig du kunne bo hos mig, men jeg går ud fra du ikke vil bo hos en totalt fremmed."

Hun kiggede lidt på ham og spiste det sidste af æblet.
Hun fik kuldegysninger ved tanken om at skulle bo udenfor mere.
Hun havde jo heller ikke lyst til at bo hos en vildt fremmed, men hun tænkte en smule.
" Ehmm, vi kunne bare lære hinnanden at kende så er du jo ikke fremmed mere ?" Tilbød hun og smilede lidt.

"Okay" Smilede han.
"Jeg hedder Rail og er engel,.. Så , nu har jeg started" Smilede han drillene.

" Hihi, hey Rail " sagde hun og smilede.
" Jeg hedder Camilla, er en engel på 14 år, min familie døde sammen
med mig i en brand som jeg startede ved et uheld " sagde hun og kiggede på ham.

"Fair nok" smilede han så.
Han ville ikke selv bryde sig om at fortælle så meget om sig selv på en gang frivilligt, men hun måtte gøre som hun ville.
"Jamen så velkommen i huset" smilede han skævt til hende.

Camilla smilede en smule.
Det var fedt at hun kunne komme hjem og bo hos en.
Det var nu ved at være et stykke tid siden " Tak" sagde hu nog grindede kort.

"Er der noget du mangler? Nu hvor vi alligevel er så tæt på byen?" Spurgte han. Han stod lænet op af træet og så på hende.
Hun var næsten et hoved lavere end ham.

Hun kiggede op på ham " Ehmm næh jeg har hvad jeg skal have, men nu vil jeg gerne se hvor jeg bor " sagde hun og smilede en smule til ham....

"Okay" Smilede han.
Han rullede lidt med skuldrene, og nu var der vokset et par store hvide engle vinger frem.
"Det her går lidt stærkere, men vi kan også gå hvis du hellere vil det?" Sagde han og så nysgærrigt på hende.

Camilla kiggede på hans udspredte vinger og smilede så lidt.
" Ehmmm flyve lyder fint " sagde hun da hun ikke var så glad for højter.

Rail lagde en arm omkringe hende på en venlig måde.
"Hold fast" grinede han og satte hurtigt af.
Træer og buske susede forbi da de fløj lavt gennem underskoven.