Hvor vi mødes //Camilla//

Camilla smilede trygt, hun følte sig tryg da han holdte fast i hende.
Hun sank hovedet da de fløj for at dække at hun græd.
Camilla græd fordi hun var glad, for hun havde aldrig grinede eller
snakket rigtigt med nogle efter hendes forældre var døde.

Rail den anden om hende, og en tåre landede på armen.
Han kigged den på den lille glitrene vanddråbe og holdt hende lidt tættere for at trøste hende.
Han fløj højere, og de første tågeskyer begyndte at lægge sig omkring dem.

Camilla var glad for at hans trøstende arme.
Hun lo mens de fløj, hun havde ikke selv brugt sine vinger endnu.
Hun vidste ikke hvordan hun skulle flyve med dem.

"Du er engel?" Spurgte han mens de fløj.
Han holdte stadig tæt om hende, dels for at trøste hende, og dels fordi det var koldt.
En busk med lange spidse blade stak op mellem trærene, den var stadig grøn selvom at det sneede.
Han fløj ned og plukkede i farten en af grenene af. Det var kristjørn, og han satte den i håret som om det var en blomst.

" Ja jeg er en fjorten årig Engel " sagde hun og kiggede så lidt op på ham, og hun lo lidt da han havde sat en blomst i håret " Den klæder dig " sagde hun med et sødt smil.
" når Rail har du så en kærste der bor der hjemme?" Spurgte hun og kigged elidt op p åham.

"Tak" Smilede han. " Og nej, ingen kæreste" Grinede han og kiggede ligeud for ikke at flyve ind i noget.
"Har du?" Han kiggede igen ned på hende.

" Nej der er ingen drenge der passer til mig " Sagde hun og smilede lidt til ham.
" Er der ingen piger eller som man nu siger kvinder du kan lide?" spurgte hun med et smil.

"Alså mener du bare en type generalt, eller en helt særlig person?" Han kiggede igen ligeud og fløj snildt forbi et træ.
Han fløj lidt højere for ikke at ramme noget.

" Jeg mener en specel person er der nogle eller en du er besat af?" spurgte hun venligt, ikke for at være en plageånd, for hun synes selv hun virkede som en plageånd nogle gange.

Rail grinede "Nej det er der heller ikke".
De fløj ud over en sø. Midt ude på søen lå en lille ø med et lille hus på. Det var der han boede.
Han begyndte at flyve lavt over vandet.

Hun kiggede lidt og troede en smule at det ville gå galt, men det så ud som om han havde styr på det.
" Er det der du bor?" spurgte hun, det så virkelig hyggeligt, for hun var overhovedet ikke vant til luksus.

"Ja det er her" Smilede han og lavede en perfekt landing og stod fast på begge ben.
Han slap hende og gik hen og åbnede døren. Der var ingen lås på. Der var ikke mange væsner der havde vinger, og søen var dyb og fyldt af strøm. Det ville være næsten umuligt at svømme over, selv for en vampyr.
Mens han gik ind spurgte han "Hvor længe har du være engel? Hvor meget ved du?".

Hun havde ærligtalt ikke den helt store lyst til at fortælle men gjorde det.
" ja jeg har været engel i... i.... i omkring 1 år tror jeg" Sagde hun, hun vidste ikke særlig meget om at være engel endnu "Jeg kan lige så godt svare ærligt, jeg ved ikke særlig meget endnu" sagde hun og kiggede op på ham med et smil.

"Jamen så må vi jo bare lære dig det" Smilede han tilbage og trak sine vinger ind igen og smed sin jakke over en af stolene ved spisebordet. "Kom ind og vær hjemme" Smilede han og kiggede sig rundt.

Hun smilede og trådte ind i det helt nye hus, hun vidste intet om dette, men her så hyggeligt ud " har du lyst til at lære mig det?"Spurgte hun og trak en smule på skuldrene.
Det kunne måske være han have han ikke havde tid til det, ellers var det noget andet.
Hun gik rundt og betragtede det, dette her var jo som ren luksus, hun havde jo vandret fra hus til hus og nu boede hun her, det var sjovt hvordan en kold dag kunne ændre sig til en hyggelig dag.


// Undskyld gleme emnet.

"Gerne" Smilede Rail over skulderen, mens han fandt noget spiseligt frem fra et af skabene. "Ved du hvordan du skal folde dine vinger ud endnu?" de fleste af de ting han fandt frem var frugter, og kun lidt kød. Kød var ikke en engels fortrukne spise, men det skulle bruges til at holde ens system i orden. "Vi skal også finde et sted til dig at sove..." Mumlede han mest til sig selv, og kiggede lidt rundt. Han havde en gæste seng, men den var fyldt med bøger, så den skulle han nok lige ha' tømt. "Ta' hvad du vil ha'" Sagde han og tog selv endnu et æble.

Camilla kiggede kort ned i gulvet " Nu kan jeg vel godt være ærlig, jeg ved overhovedet intet " sagde hun og kiggede så hvad han fandt frem. Hun gik hen og snuppede et æble også, hun gnavede de små tænder ned i og kiggede så ind i de forskellige rum der var. Hun var overhovedet ikke vannt til sådan noget " Har du nogle ideér til hvor jeg kan sove ?" Spurgte hun også så ind i gæstesengen, hun kunne sagtens ordne den vis det var.

"Det skal vi nok lære dig" Smilede Rail og kiggede tænksomt på hendes ryg, mens hun gik rundt.
"Og sengen skal jeg nok klare" sagde han så fraværende og begyndte så at gå udenfor. "KOm her ud så begynder vi nu" Råbte han ind til hende, og foldede sine vinger ud igen.

Camilla luntede rundt og da han gav et lille kald fra sig, venede hun sig om, kunne man også komme ud her? Hun vidste ikke så meget om dette hus endnu, men hun skulle nok lære det. " Jeg kommer " råbte hun en smule tavst og gik hurtigt der ud.