Sheria by i december.. det siger vel sig selv? - Kaito

Dag * Dato: irl.
Tidspunkt: irl.
Omgivelser: folk der skal til fest, eller folkd er er på vej hjem fra meget sent juleindkøb.
Vejr: snevejr, store dovne hvide flager fra himlen. koldt.

Jayden var endelig på vej hjemad. Sikke end dag! Godt nok fejrede han ikke jul med nogen, men han havde alligevel været ude og finde en gave.. men også kun den ene, for han skulle bare aflevere den og så var den jul overstået han brød sig ikke om jul, det var det samme hurlumhej og folk gik helt i panik i de sidste juledage. Han slængede den enkelte pose over skulderen og gik med en smule hurtige skridt for han gad virkelig, viiiirkelig ikke stå for længe med de hvide flager i håret og over alt og ligne en snemand. Der var få mennesker ude, nogen på vej til fest, andre på vej hjem. Egentlig var der vel en stemning over det, men Jayden nægtede at overgive sig til den dumme højtid, han kunne bedre lide dagene efter jul med druk, hor, og carelessness. Han grinte stille for sig selv, specielt nytår.. det var da den fedeste dag på hele året! Man fik lov at gøre.. ja nærmest lige hvad man lystede, det var ligefør han kunne gå rundt med sine vinger flagrende fra sine skulderblade, meeen det kunne man kun gøre til halloween.. hvilket også var en af de absolut bedste dage overhovedet.

Kaito stod midt på gaden med blikket mod himmelen, han holdte ikke selv jul, for han så ingen grund til det, da han jo ikke kendte en sjæl og ikke havde nogen bånd til nogen levende eller død sjæl for den sags skyld. Han selv var fyldt med sne i det hvide tøj og det sorte hår. Han slog blikket væk fra himmelen og kiggede rundt på folk "Nogen der kan hjælpe mig?" spurgte han og så rundt på de folk der bare farede forbi. Han bedte somregl aldrig om hjælp og det gjorde ham små sur at ingen svarede ham, Men dog viste han det ikke til folk da det ikke ydeligere ville hjælpe "I burde alle skamme jer" hviskede han så lavt.

Jayden var kort ukoncentreret da hans mobil ringede, hvem var nu det? På det sindssyge tidspunkt af dagen?.. han tænkte ikke på at han som regel aldrig sov, alt tid skulle bruges, alt tid kunne bruges og hvis ikke, så kunne man gå ud og bruge tiden. Men hans manglende koncentration fik ham ikke til at se hverken den unge mand eller den isglatte vandpyt foran ham. Han trådte på det frosne vand, og opdagede først der at hans underlag pludselig ikke var særlig fast længere. Og så skete det hele meget hurtigt, han vætede, lige ind i ham foran sig som så også væltede og landede på ham i sneen... Jayden var kort lidt omtumlet.. og forstod ikke rigtig hvorfor hans underlag var varmt, og ikke kol.. længere nåede han ikke at tænke før han så drengen under sig "hov, aj, aj det må du virkelig.. aj undskyld, slog du dig?" begyndte han en smule hakkende, for han havde stadig ikke helt styr på sig selv. Han rejste sig hurtigt op og tog hans hånd og fik ham op og stå. "Nu blev du helt sneet til.." mumlede han for sig selv, og børstede lidt af drengens jakke.

Kaito som faktisk hurtigt reagerede at drengen var på vej ind i ham, Men ikke nåede at flytte sig, Væltede ned i sneen. Han blev dog hurtigt hjulpet op "Nej'Nej det gør ikke noget .. Jeg kan godt lide sne" sagde han og så på drengen. Han børstede dog alligevel det værste væk i det det gik op for ham at han var Dæmon. Han havde længe gerne villet møde en Dæmon, i Japan var der ikke mange racer "Du er tilgivet hvis du tager med mig hjem" sagde han og så alvorligt på ham, dog ikke så det var skræmmende. Kaito ville gerne eksperimentere lidt med ham, så han kunne få mere viden omkring dæmoner.

Jayden så forskende på ham, han virkede lidt skrøbelig og.. hans jakke lugtde lidt af hund? Nå.. men han kunne jo have en hund derhjemme.. Jayden skød tanken fra sig, det var meningen at han skulle tjekke om drengen var ok, da han hørte at han godt kunne lide sne "nå okay.. ja så er det jo fint nok.." mumlede han, og børstede lidt sne af sine bukser da han hørte det alvorlige tonefald. Jayden så komplet forvirret op på ham.. han var vel ikke.. aj, det kunne han ikke være han lignede ikke.. men hvordan lignede trækkerdrenge? Tanken var foragtelig, og han brød sig ikke om det. Men der var også noget ved den alvorlige tone der lød som om det var noget vigtigt.. som en hjemmeopgave der skulle laves til tiden eller noget han skulle hjælpe med? Nu var Jayden ikke synderlig handy, han var faktisk lidt af et rodehoved og det tog ham altid mega lang tid at få taget sig sammen til at lave noget hvis det var i stykker. "øh.." startede han langsomt ud med, og så sig kort omkring.. hvorfor var der så mennesketomt "jeg.. det kan jeg vel godt.." sagde han så tøvende. Han ville gerne spørge hvorfor.. men det virkede også lidt uhøfligt.

Kaito nikkede og smilte tilfredst, dette var en stor dag for ham "Jeg bor lige herover" sagde han så og begyndte at gå og regnede med at Dæmonen fulgte med ham. Han stoppede meget kort tid efter foran et hvidt, lidt gammelt, men flot hus, som stod klemt i mellem de andre høje bygninger. Han åbnede den lille sorte stållåge og trødte ind i den lille forhave og fulgte sten stien hen til den sorte hoveddør. Han så sig hen over skuldern for at sikre sig han ikke var stukket af endnu. Hvis havde han allerede gemt hans ansigt i sin hukommelse, så det ville ikke være meget svært at finde ham, efter som han havde en fotografisk hukommelse. Han fandt sit nøgle bundt frem, låste alle tre låse op. Han havde mange værdifulde ting i sit hjem og var derfor på den sikre side.

Jayden så lidt på ham og nikkede langsomt. Han forstod ham stadig ikke, men måske kom det, han havde i hvertfald ikke tænkt sig at være dømmende overfor ham indtil han havde lært personen at kende "øhm.. jeg fik ikke fat i dit navn?" sagde han stille, og fulgte med. Han så på hans hus der var klinet ind mellem et par store bygninger. Det så underligt ud, da huset virkede mere hyggeligt, end butikkerne og bygningerne omkring. Dog virkede den sorte stållåge.. elegant men lidt afskrækkende og de tre låse. Han fulgte langsomt med, og så kort op af bygningen og lagde hovedet lidt på skrå "spændene sted du.. har valgt at bosætte dig" mumlede han tænksomt, og kløede sig kort i nakken.

Kaito så på ham og åbnede døren på vidt gab. Dæmonen var den første siden han var flyttet der kom forbi. Huset var flot og hyggeligt, der var varmt og de gamle møbler og dyre malerier gav huset et mystisk men trygt hjem. Han trødte ind, Smed sine sko og tog sin jakke af "Mit Navn er Kaito" sagde han så og smilede svagt. huset havde en kælder og en første etage, kældern var hans eget laboratorium af en art. På første salen var hans soveværelse samt et badeværelse og gæsteværelse. Kaito boede alene i det store hus, men havde også råd til det. Det betød dog ikke at han smed rundt med sine penge.

Jayden fulgte med indenfor, og så kort rundt. Huset virkede pænt indrettet, drengen havde god smag det var til at ses, både i...malerier? Jayden gik helt i stå da han så dem og blev stående i gangen og gloede på dem, et for et. Han rev sig hurtigt ud af sin beundrelse for de smukke malerier, og så lidt på ham "Kaito?.. okay.. jeg hedder Jayden." præsenterede han sig, og så kort på ham. Han var allerede ude af sine sko og jakke, så jayden skyndte sig at tage skoene af og hænge jakken op. Han så op på malerierne igen, det var virkelig interessant, og han var nødt til lige at studere dem, bare lige hurtigt.. når han fik tid til det.. Han så lidt på Kaito igen, og satte posen fra sig ved jakken "øhm.. hvad er det jeg skal hjælpe med?" spurgte han så, for han anede jo stadig ikke hvad det var han skulle hjælpe med.

Kaito lukkede hoveddøren og låste alle tre låse plus en ekstra som var indenfor. Han nikkede og gik hen til en dør som førte ned til kælderen. Han låste den op og åbnede så der kom en stejl trappe til syne. Han trykkede på en kontakt og små lamper hele vejen ned blev tændt "Kom med Jayden" sagde han så og gik ned af trappen. Rummet de endte i så helt normalt ud. Der var ingen vinduer og kun en dobbeldør. Han satte fingern på en lås som skulle bruge fingeraftryk og tastede en kode så der kom et bip og døren gik op. Han åbnede og gik ind "Skynd dig med" sagde han så, døren lukkede nemlig efter 5 min. Man ankom til et lille hvidt rum med endnu en dør som var af stål. Han trak endnu en gang sit nøglebund frem og låste døren op og gik ind. Rummet var stort og havde alle mulige maskiner og ting og sager.

Jayden nikkede og gik med ham ned i kælderen. Han så sig lidt om, og skyndte sig med ham. Han så sig lidt om i det meget høj teknologiske sted. Det var virkelig vildt, og Jayden så lidt på hans ryg. Jayden gik ind i rummet, og fik øje på maskinerne. Han blev stående midt i rummet, og vendte sig om og så på Kaito. Han rømmede sig stille og kløede sig i nakken "wow.. det er godt nok noget af et sted i har her" sagde han. Han følte sig dog ikke helt tryg ved de ekstremt sterile omgivelser, han var faktisk bange or at røre noget for at det måske ville gå i stykker, eller forurene et eller andet. Han så lidt på Kaito "øhm.. forresten pænt sted.." mumlede han og så sig lidt om.

Dørende bag dem smækkede i igen, han gik hen til et panel og trykkede på nogle taster. Han fandt nogle handsker frem "Smid trøjen" sagde han så og fandt nogle forskellige ting frem "Jeg skal bare undersøge dig" sagde han så "Det vil ikke gøre ondt, Bare rolig" sagde han så og så på ham, Kaito lignede måske ikke en der var ligeså klog som en gammel forsker og ligende faktisk mere en japansk skole dreng, som måske gik lidt pænere klædt. Kaito skjulte det også helst for omverdenen. Hvis ikke Jayden adlød, havde han massere bedøvelses middel. Han skulle bruge de her undersøgelser, de var vigtige for ham. fandt nogle apperater frem som skulle teste forskellige ting på ham.

Jayden så kort på dørene og blev stående hvor han stod, og fulgte Kaito med blikket. Smide trøjen? Han hævede et øjenbryn, og lyttede til det næste han sagde. det var nu ikke smerte han frygtede, han var mere bekymret for hvad der skulle foregå helt præcist. Han hev dog til sidst trøjen af, og lagde den hen over en stoleryg. Han så lidt på det lille menneske, for han mente at Kaito var for lille og spinkel til at kunne være noget andet.. måske engel, men det lugtede han ikke af. Han så lidt på apparaterne med lidt undrende blik. Han blev stående hvor han stod for han ville stadig ikke røre ved noget, han betragtede Kaito der rendte rundt og rodede lidt med ting. Han vidste ikke om han skulle syntedes at det var spændene eller lidt skræmmende.

Kaito var ekstremt lille af en varulv at være, han blev også mobbet som mindre af det, og også fordi han var så klog, han var slet ikke som de andre varulve. Det havde været grunden til at han havde flyttet væk også også blev forbudt at komme tilbage, men det var han sådan set ligeglad med. Han gik hen til ham, satte nogle sugekopper på hans bryst, arme, fingre, hals og to i ansigtet. Han tændte for et apperatet så det blinkede. Han tog derefter en sprøjte "Jeg tager bare en blodprøve" sagde han så og stak sprøjten i hans underarm inden Jayden sagde noget til det. Han trak ud i sprøjten så den blev fyldt med hans blod, Han trak den ud igen og tørte med en serviet, han satte sprøjten i en holder og så på apparaten, han skrev ned og lagde så kuglepennen fra sig igen, Han fandt et målebånd frem og målte ham.

Jayden så lidt på sugekopperne, og kort hen på apperatet de var sat fast til. Han blev stående, og tog det meget roligt indtil videre. Han tog en dyb indånding og fulgte Kaito med øjnene, for selvom han tog det roligt, kunne han jo godt være opmærksom på hvad drengen lavede "helt præcist hvad skal du bruge det ti.." længere nåede han ikke før han blev stukket med nålen, der undslap en kort hvæsen fra ham, som han kvalte let, han havde bare ikke været helt forberedt på at blive stukket på den måde. Han sad igen stille, og fulgte drengen med øjnene når han for frem og tilbage mellem ham og nogle noter og noget andet han lavede. Han var dog forberedt på at gå, hvis han ikke brød sig om det der skete, men indtil videre var det vel meget harmløst.. blodprøven var dog kommet lidt bag på ham. Han så kort i retningen af kanylen.. egentlig var han ikke så vild med at dele blodet med ham hvis han var en læge.. hans blod kunne vel ikke være det samme som menneskers og de sidespring han måske ville finde i blodet ville måske komme til at betyde noget.. menneskeheden skulle jo helst ikke vide at der fandtes væsner.

Kaito gik hen til apparatet da det begyndte at bippet, han skrev ned og tog sugekopperne af. Han lagde apparatet væk og fandt en pinsæt frem, Tog en tot af hans hår og proppede det i en plastik pose og lukkede den til. Han trak derefter handskerne af sig selv "Sådan, Det var det" sagde han så og tog hans trøje og rakte ham den. Kaito kiggede kort på hans krop, men så væk og gik derefter hen og tog et papir "Vent, Hvor gammel er du?" spurgte han så og smilede svagt. Kaito kunne godt virke lidt som en robot til tider, fordi han faktisk ikke virkede til at have de store følelser gemt, hvis man selvfølgeligt ikke var god til at læse folks indre.

Jayden rynkede let på næsen da Kaito tog et af hans hår. Han lod ham tage sugekopperne af, og tog imod sin trøje da han gav tegn til at det var det. Han trak den over hovedet, og realiserede at Kaito egentlig ikke havde svaret på nogen af hans spørgsmål til emnet. Det var vel egentlig også ligegyldigt, selvom han var nysgerrig. "19.. jeg bliver 20 til foråret.." sagde han, men hans krop var stoppet med at udvikle sig. Han havde faktisk troet at han ville nå at få skæg, men det skete ikke hans udvikling var som med mange andre dæmoner bare gået i stå.. Han vendte blikket mod ham "hvad er du egentlig.. du kan ikke være menneske for der er noget over dig der ikke stemmer" mumlede han og rettede kort på t-shirten der sad lidt skævt.

Kaito skrev ned og lagde blokken fra sig "Nej .. Det er jeg heller ikke" sagde han så og smilede svagt. Han gik hen til døren igen og låste op "Kom med oven på igen tak" sagde han så og holdte døren for ham. Jo kortere tid Jayden var her nede jo mindre fik han set. Han brød sig ikke om at nogen vidste så meget om det. Han var glad for at havde fundet en der ikke var så besværlig eller nysgerrig, det havde været svært at få de oplysninger han skulle bruge hvis han havde været bedøvet. Faktisk havde Jayden været rigtig venlig, de fleste folk havde ellers været ret ligeglade, da han havde spurgt om hjælp ude på gade.

Jayden himlede kort af de nærmest kodede og meget få svar han fik, og gned sig let i ansigtet "jaja.." mumlede han kort og gik med ham igennem døren. Han fulgte med op ovenpå igen og så sig lidt omkring, igen fængslede malerierne ham et kort sekund før han så på Kaito. Han undrede sig stadig lidt over hvad han var "Jamen jeg håber du kan bruge det til noget så.." sagde han, og smilede kort til ham. Han måtte vel hjemad nu så.. han skulle hjem og.. ja det vidste han ikke rigtigt, måske skulle han hjem og sove så. Hvis der ikke var noget at lave, så kunne man altid sove. Kaito havde været temmelig forvirrende, men Jayden havde ikke noget imod ham, han var bare forvirrende.

Kaito kom op lidt efter ham og så på ham ".. Går du allerede?" spurgte han så og undertrykkede skuffelsen, han havde faktisk håbet lidt på at Jayden ville blive så han i det mindste havde lidt selskab. Ja Kaito havde ikke noget imod at bo alene, men han kunne nu alligevel godt lide at have selskab "Jeg .. kan lave noget the?" spurgte han så og drak selv kun vand og the. Han var rigtig sund, det var måske lidt irriterende for andre. Men han var bare sådan, nogen sagde han ikke havde noget liv. Men sådan var han bare, han var blevet såret helt som lille og havde derfor altid holdt sig for sig selv, han havde haft én ven, men han havde svigtet ham da han blev venner med de større drenge.

Jayden stoppede op og vendte sig lidt om og så på Kaito "øhm.." sagde han sådan lidt.. undrende, han havde ikke regnet med at der var mere han kunne gøre for ham, men nu fornemmede han at drengen nok gerne ville have at han blev lidt. "Øhm.. the.. jo okay" sagde han og kløede sig tænksomt i nakken, det var.. år siden han havde fået the han kunne ikke engang huske hvad det smagte af, det smagte højst sandsynligt af varmt vand.. Han smilede lidt til ham, og så kort rundt i hans hjem "men.. så er du også nødt til at fortælle mig om dine malerier" sagde han og smilede skævt. Kaito virkede ikke direkte som sådan en man slæbte med på den lokale natklub.. han virkede i det hele til ikke at være sådan 'uh fest, alkohol agtig!' han virkede voksen, selvom han også virkede yngre end Jayden. Mere moden var den rette betegnelse, dog uden at han virkede sådan.. far agtig. For drengen, Kaito, virkede ikke så overdrevet følelses agtig, den eneste følelse der virkelig havde brændt igennem var skuffelsen, som han havde set ligefør.. ellers var han helt cool.

Kaito smilede stille og nikkede "Det vil glæde mig at fortælle om det" sagde han så "Bare sæt dig ind i stuen så laver jeg noget the" sagde han så og gik ind i køkkenet. Han satte noget varmt vand over fandt nogle the poser frem. Han to tog porcelæn kopper frem og en porcelæn thekande frem, han høldte det kogende vand i porcelæns thekanden og proppede theposen ned i. Han stilte det på en bakke og balancerede det ind i stuen til ham. Han stilte det forsigtigt på sofabordet og satte sig. Han hældte op til dem begge. Théen behøvede ikke sukker da det var en speciel the fra Japan, som smagte sødt men stadig så det ikke var for meget, den smagte lidt af karamel og duftede af kanel. Det fik det til at dufte at jul i hele stuen. Kaito havde kun en gammel nisse stående fremme her til jul, mere behøvede han ikke.

Jayden smilede svagt, så var han da ikke den eneste med den interesse. Han nikkede til at sætte sig ind i stuen, og gik derind. Han satte sig langsomt ned og så sig lidt om i det meget stil rene hus, der var ikke sådan.. ekstremt hyggeligt som hvis man var hjemme hos sin mormor, og der stod en enkelt nisse i hjørnet og kiggede tilbage på ham. Han smilede svagt af det, han havde faktisk overhovedet ikke pyntet op, der var ret så normalt hjemme i hans lejlighed, blottet for noget.. der kunne spores til nogen som helst højtid. Han så lidt på ham da han kom ind med theen, han ville gerne hjælpe ham, men nåede ikke rigtig at tilbyde sin hjælp før Kaito havde sat sig. Han snusede lavmældt og mærkede duften af kanel, og så kort på theen. Det var selvfølgelig også lige årstiden til den slags.

Kaito tog sin kop i begge hænder "Jeg holder faktisk ikke jul .." sagde han så og smilede svagt "Men nissen er en jeg har arvet af min oldemor" sagde han så og smilede svagt "Det siges at den skulle bringe lykke" sagde han så og så hen på nissen. Han så derefter på Jayden "Du ville høre om mine malerier?" spurgte han så og trak sine ben op under sig og så på ham. Han drak lidt af den varme the, det var behageligt at mærke den varme the flyde ned gennem hans hals. Han ville med glæde fortælle om sine malerier hvis det betød at han ville blive og holde ham med selskab. De fleste troede at der boede en gammel mand inde i det her hus og at Kaito faktisk var hans barnebarn.

Jayden lyttede og lagde hovedet lidt på skrå "nej det gør jeg heller ikke.. jeg syntes det er en dårlig undskyldning for at bruge en masse penge.." mumlede han og tog koppen mellem sine hænder og nød varmen der kom igennem porcelænet. Han skævede til nissen "nå ja.. arvestykker er der jo heller ikke noget galt med.." sagde han og smilede kort til ham og drak lidt af teen. Han havde ikke rigtig troet på sådan noget som lykkeamuletter. Han så sig lidt om på malerierne og nikkede "meget gerne" sagde han, og satte sig ordentligt til rette og drak lidt mere af teen. Det var et interessant sted, og forstod egentlig ikke hvorfor Kaito virkede sådan lidt hemmelighedssfuld, og en smule indelukket han kunne sikkert slæbe mange mennesker med rundt i huset og fortælle nogen interessante ting. Men Jayden så også ret lyst på tingene, han havde jo ikke tænkt over at Kaito kom fra et andet land, og måske ikke havde nået at skabe sig nogen venner.