Sheria by i december.. det siger vel sig selv? - Kaito

Kaito stilte sin the og så hen på det første maleri "Lad os begynde med det der, Det er fra Japan og betyder "Kærlighed", det er en gammel maler ved navn Shey Aikoshi, Han ville skabe et række malerier der skulle betyde de forskellige tegn for svagheder og styrker" sagde han så "Den første er så kærlighed som er en overordnet ord for svaghed, da han mener at alt svaghed kommer fra kærlighed. De næste billeder betyder utroskab, sex, familie, kærligheden til en genstand, Ægteskab og forbudt kærlighed. Ellers må du selv finde dig frem til hvad de mere kan betyde, der ligger mange små koder i de malerier" sagde han og tog en tår af sin The "De fleste af mine ting kommer fra Japan" tilføjede han så.

Jayden rejste sig med sin the i hånden, og fulgte med ham hen til det første maleri, og betragtede penselstrøgene, der virkede.. bløde, næsten lidenskabelige, han forstod godt dets navn. Han så på Kaito og nikkede "fascinerende.. det er en meget spændene idé at udforske den slags.. jeg havde en veninde der havde fotograferede menneskets svagheder.." mumlede han fpr sig selv, og lyttede da Kaito gik igang med at uddybe for ham, og lyttede interesseret med. Han så på de lidt anderledes penselstrøg og motiver i det andet billede, han nikkede langsomt, og stod og stirrede lidt på maleriet, så mange ting.. han kunne godt lide dem, de var.. interessante. Han vendte opmærksomheden til Kaito og nikkede "ja okay, de er i hvertfald spændene" sagde han og så kort på dem før han drak lidt af sin the.

Kaito tog en tår af sin the og så på ham "Hvad drømte du i din sidste drøm?" spurgte han så og satte sig ned i sofaen. Han drak den sidste sjat af sin the og stilte sin kop fra sig. Han lænte sig lidt tilbage og så på ham "Nej glem det spørgmål, fortæl mig hvad du drømmer i nat" sagde han så og smilede "Kom herhjem i morgen okay?" sagde han så og rejste sig. De sugekopper han havde haft på sig sendte nogle signaler som påvirkede hans tanker og derfor gjorde at han hundrede procent sikkert ville drømme eller få mareridt i nat "Husk det, jeg vil gerne vide det" sagde han så.

Jayden så på Kaito, og så en smule overrasket på ham "drømte.." hviskede han, og rystede lidt på hovedet "jeg sover ikke særlig ofte" mumlede han, og så på ham. Han virkede mest af alt som om han virkelig gerne ville have at Jayden kom tilbage. Han smilede lidt til ham, og nikkede så "nå.. men så for din skyld vil jeg sove i nat, så må vi se om der sker noget" sagde han og smilede let til ham. Han havde heller ikke drømt længe, i hvertfald ikke hvad han kunne huske af. Han nikkede og overvejede at ligge en blog under sin pude så når han vågnede kunne han skrive ned med det samme hvis der var noget. Han tvivlede, men han ville ikk dræbe Kaito's forventninger.. måske burde han opdigte noget hvis der ikke ville komme nogen drøm.

Kaito smilte et rigtigt smil "Tak, det er jeg glad for" sagde han og fjernede sit smil, han måtte ikke vise for mange følelser, det gik ikke at han endte med at blive venner med ham. Han gik ud i gangen og åbnede døren "Så må du skynde dig hjem og sove, Glæder mig til at se dig i morgen!" sagde han så og slå alle de følelser væk. Han måtte ikke holde af ham, kærlighed er en svaghed, venskab er en svaghed. Man bliver bare såret, huskede han sig selv på og tænkte. Nu kørte der 100 tanker rundt i hans lille kranie. Han trængde til søvn det var helt sikkert.

Jayden smilte roligt tilbage til ham. Han fulgte med ham ud i gangen, og kunne ikke lade være med at smile lidt af den indlysende eintusiasme. Han nikkede blot "ja me too.." sagde han og trådte ned i sine sko og tog sin jakke på. Han så kort på døren, og sendte så drengen et kort smil "hyggeligt at møde dig kaito.. vi ses imorgen" sagde han, og forsvandt ud af døren. Han havde den idé om at nu var han nødt til at gå hjem og sove.

//timejump til.. næste dag/aften? :3//

//jeps Lad os det ^^//

Kaito var stået op for et par timer siden, han havde spist mad og sad nu med en bog og en kop the i sin sofa. Han bar en hvid pyjamas. Han altid bar når han havde planer om at være hjemme hele dagen. Pyjamasen var lidt for stor men det gjrode ham noget, det var dejlig blød og behagelig. Han nappede til sin the og læste koncentreret i sin bog. Han ventede bare på at Jayden kom forbi, han var lidt bange for at han bare havde droppet ham.

Jayden var en smule ophidset, ikke på den måde, han rendte bare rundt om sig selv hjemme i sin lejelighed i Deepshell. Forvirrende. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Hvis det blev ved, ville han aldrig sove igen! Var det Kaitos værk? Han stod med en sort blod i hænderne, og slog random op i den.. alle siderne, plettet med bogstaver, detaljer om de drømme og mareridt Jayden havde haft i løbet af natten. Han forstod det ikke, han brød sig ikke om det. Han besluttede sig for at det nok var et godt tidspunkt at tage til Kaito. Selvom han så temmelig sjusket ud, for han havde været høj på kaffe siden klokken fem om morgenen. Han havde knappet sin mørkeblå skjorte forkert og hans hår sad som en høstak, men det var lidt ligegyldigt, for han ville have at vide om dette ville blive ved! For så agtede han ikke at ligge sig til at sove, nogensinde igen! Han skyndte sig ud af huset, og tog det nærmeste tog. Han var hurtigt i Sheria, og fandt hurtigt huset, og skyndte sig op og bankede på, med lidt hurtige bank. "Kom nu.." hviskede han sammenbidt, han skulle være hjemme.

Kaito hørte den banke på og stilte sin the fra sig og lukkede bogen i, han ville sagtens kunne huske hvor han var noget til. Han rejste sig og tøffede ud til døren. Han låste op og åbnede den stille "Jeg var lige ved at tro du ikke kom.." sagde han og så derefter på ham. Han så ud til at være helt ude af den. Det måtte havde været slemt, for sådan der så han ikke ud igår. Men det tydet da på at der var sket et eller andet. Han gjorde plads til at han kunne komme ind og lukkede stille døren i igen og låste, da han var gået ind. Kaito var spændt på drømmen og glædet sig til at høre om den, selvom det så ud til at det nok nærmere også havde været et mareridt.

Jayden så lidt på døren, utålmodig efter at Kaito ville dukke op bag den. Han stod stille i lidt tid og så så på døren da den blev åbnet. Han rystede på hovedet "nej jeg lovede det jo.." mumlede han kort som om det ikke vedkom sagen, for det gjorde det ikke, for nu var han der jo! Han så på ham, og gik ind, og vendte sig så lidt rasløst om og gav ham bloggen "her.. det er alt hvad det blev til.." sagde han og realiserede at det lød som om han havde drømt en drøm i læbet af natten. Han havde ikke selv lyst til at fortælle om dem, både fordi han ikke kunne huske de fleste af dem uden at skulle kigge i bloggen, og så havde han ikke meget lyst til at læse så meget mere.

Kaito tog imod bloggen og så kort på den og lagde den så fra sig "Tak" sagde han så og så på ham "Er du okay?" spurgte han så stille, han så forfærdelig ud. Havde det været en meget slem drøm? Han sank og stille "var .. var det en slem drøm?" spurgte han så og virkede helt menneskelig nu, end havde gjort igår. Han rettede sig dog hurtigt op. Det her var hans projekt intet andet, han så på ham dog med en anelse bekymring stadig. Kaito var jo ikke iskold, kun for fremmede og personer han ikke brød sig om. Men Jayden var bare så venlig og havde ikke sagt noget da han havde spurgt om han ville hjælpe, han hjalp ham uden at skulle have noget tilgengæld.

Jayden nikkede stille og vendte sig om så han kunne se Kaito ordentligt. Han var helt smadret og havde lidt på fornemmelsen at han lignede noget der havde været en tur i tørretumbleren. Han sukkede og gned sig i ansigtet ""ikke kun en.. op til flere.." hviskede han stille. Han flyttede sine hænder fra sit ansigt, og så på Kaitos mørke øjne. "Bliver det ved..?" spurgte han så i et mere normalt tonefald. Faktisk et utroligt fladt tonefald da han ikke ønskede at afsløre sine tanker omkring det at blive ved med at drømme, og havde marerigt. Han stod og tog nogen dybe indåndinger og så kort på døren igen "nå.. men det står altsammen i bloggen.. jeg skrev så meget ned jeg kunne huske og nå og så videre" hviskede han og gned sig i nakken og betragtede kort Kaito.. det irriterede ham stadig at han ikke vidste hvad han var.