Sne lykke (Ozzie)

Tid: 23:00
Sted: Gå gaden udenfor Kaitos hus
Vejr: Stille snevejr.
Dato: 12 dec.
Omkring: Tomt.

Kaito sad på en bænk lige udenfor sit hus, han havde benene over kors og så op på himmelen. Hans kul sorte hår var pyntet med hvide snefnug. Han lukkede øjnene og havde munden svagt åben, så man svagt kunne skimne hans hvide tænder. Han bar lyse klæder og havde et par hvide handsker på. Kaito havde et eller andet med sne, det gjorde ham glad, faktisk elskede han vinteren, det var den bedste årstid helt klart. Hans klæder var også fint dækket med små hvide snefnug. Han åbnede øjnene og så snefnuggende dale ned i ansigtet på ham.
Det så måske lidt underligt ud at han sad der og så op i himmelen som var det lykke der røg ned fra himmelen.

Ozzie vandrede utålmodig gennem gaden, faktisk var han farret lidt vildt, det var så typisk ham altid at fare vild, hvor var det nu havde været henne.. på club, tiden var bare lidt sløret for ham selv om han ikke var fuld overhovedet trods af alt det alkohold han heldt i sig.. men han kunne umuligt blive fuld. Han vippede hovedet ned igen og overvejde at snyde lidt, hvis han ikke snart faldt nogen der regn faktisk havde en hjerne.. så ville han altså snyde. Han kom til en anden gade og begyndte at gå gennem gå gaden, han løftede tøvende hånden og pillede forsigtigt ved knuden i nakken der holdte det blind han bar om øjnne på plads, men lod bare håndne falde ned igen, han ville ikke snyde.

Kaito hørte skridt og så ned af gaden, han så en dreng komme gående med .. bind for øjnene. det fangede Kaitos opmærksomhed så han rettede sig lidt op og holdte nøje øje med drengen. Han rejste sig op og sneen der havde dækket hans tøj rislede af. Han kunne først nu se at han faktisk så ud til at være ret forvirret eller ligende. Men han sagde intet. Han ville lige se hvad drengen havde gang i? Kaito var helt stille, drengen var ikke mere end 2 meter foran ham. Han betragtede ham nøje imens han var fuldkommen stille.

Ozzie havde beder hørelse end noget andet menneske, han vidste den ikke var lige så go' som vampyerense men den var lige så go' som dyrene i skovens var. han løftede hovedet af lyde der rørte på sig, her i stilheden hørte han selv det mindste, han var ikke alene længere han kunne høre den fremmeds åndedrat men alligvel gik han bare forbi den fremmed. Det var underligt, for han ville jo have hjælpe, men den fremmed var så stille? Det måtte da betyde han eller hun ikke ville findes.. eller ses/høres. Han sukkede larmene og trampede virkligt højt vider i et langsomt tempo, han overvejede stadig at vende sig om for at spørge den fremmed hvor han endelig var henne..

Kaito gik stille efter ham, han var nysgerrig, dette væsen var ikke menneske, Men han havde aldrig mødt en person som havde denne lugt. Han betragtede ham. Kaitos skridt var stille, man kunne kune høre sneen knase svagt. Han prøvede at regne ud hvad han måtte være af race, Engel eller Elver måske Vampyr? Nej han virkede for harmløs til det, Han kunne bruge ham lige meget hvad, så Han tog et fast greb om hans arm "Vent" sagde han så og fik ham stoppe "Skal du have hjælp?" Spurgte han så og frydet sig over at det var det andet væsen han havde fundet. Hans plan gik allerede godt, han blev tættere og tættere på sit mål.

// hvilken plan O.O //

Ozzie lyttede roligt til fodtrinene bag sig, ej.. måske ikke roligt for nu blev han bare parnoid, det var lidt uhyggeligt at den fremmed var begyndt at følge efter ham.. ville han ham noget.. godt.. ondt? Han stoppede da op da et greb blev lagt om hans arm, og han vidste at dette ville blive sådan en aften.. for.. Ozzie rodede sig altid ud i en masse lort, han var allerede blev bidt et par gange og overfaldet af dirverse vampyere. Han vendte hovedet mod den fremmed ved lyden af hans stemme, både blid og hård.. hmm. "Ehm ja.. det kunne da være rart.. ved du hvor jeg er?" mumlede han prøvende og trak forsigtigt og diskret sin arm til sig. Han brød sig ikke om at nogen hev rundt med ham.. ud over Jayden.. han kunne gøre hvad han ville.. men ellers brød han sig ikke om det.

Kaito smilede stille "Du er på en villavej, Lad mig følge dig tilbage så du kan finde hjem" sagde han så og tog stille fat under drengens arm og førte ham afsted. Kaito fulgte ham hen til sit hus som de stod næsten lige ude foran. Han åbnede lågen og førte ham ind i sin forhave. Kaito var stærkere end man lige gik og troede, så han fik snildt hævet drengen med sig op til sin hoveddør. Han trak sine nøgler frem og låste alle tre låse op som var på hans dør. Han åbnede døren til sit hyggelige hjem, som var dækket med malerier og gamle møbler. Han fik ham med indenfor inden drengen sagde noget og smækkede døren i "Jeg håber ikke de har noget imod at jeg bruger dig til mit projekt?" spurgte han så og låste døren plus en ekstra lås.

Ozzie stoppede lidt og vidste ikke om han skulle lade fyren følge sig eller bare gå vider som om han også var døv? Det kunne være sjovt bare at rive sig løs og gå sin vej, men havde nyttede det så ville han jo aldrig finde tilbage igen? "okay.. tak" mumlede ahn roligt, det indrede ham dog at fyren ikek spurgte ham hvor han boede så han kunne hjælpe ham.. Han smilte dog bare munteret "Jeg hedder Ozzie" mumlede han for at bryde stilheden, han hørte en låge gå op.. hvad var nu det, han drejde hovedet mod dren fremmed, "hvor skal vi hen.." sagde han men hørte lyden af en lås og døren inden han blev skubebt inden for "Hvad fanden laver du?" spurgte han imens små skælv af frygt for gennem hans krop.. vampyr, dæmon.. og så på den igen.

Kaito smilede, dette var snart ved at være en vane. Han så på ham "Jeg har ikke tænkt mig at gøre dig ondt, skal bare teste og tage nogle prøver på dig" sagde han så og smilede, selvom drengen ikke kunne se det "Det vil ikke vare særligt længe" sagde han så og åbnede døren til kælderen. Han tog forsigtigt fat i Ozzies arm og førte ham med neden under. Han scannede sit fingeraftryk og tastede koden ind så den store jerndør blev åbnet i det lille kælder rum. han trak ham med ind og låste endnu en dør op. Han tog ham med ind i laboratoriumet. Dørende lukkede bag dem, han slap ham og gik hen og tog et par gummi handsker på.

Ozzie åbnede øjnene bag bindet og så måbende på den person som han endelig ikke kunne se, men man kunne godt se på Ozzie han var forvirret "Prøver?" sagde han og rystede på hovedet han vendt sig om og prøvede lidt at slippe væk men han blev før han kunne nå at gøre noget slæbt med "NEJ.. det har jeg ikke lyst til" sagde han irreteret og prøvede at rive sin arm til, "det gider jeg ikke, lad mig gå!" næsten råbte han og strittede alt imod som han nu kunne, han hev sin arm til sig da han slap ham og falde mod gulvet, han løftede forvirret på hovedet, og kravled ehen af gulvet, prøvede at finde en udgang, han ville væk fra den sindsyge mand.

Kaito så på ham "Rolig nu, Det vil ikke gøre ondt" sagde han og gik hen til ham, Han tog fat i ham og trak ham op og stå "Tving mig ikke til at bedøve dig" sagde han så og så på ham. Han tog fat i hans trøje og trak den af ham. Han tog et apparat frem, et målebånd og en skriveblog, samt en blyant. Kaito var en venligsinde person, men lod ikke noget stå i vejen for hans planer eller når han havde sat sig noget for. IKke så længe der stadig var en mulighed for at nå målet, han var dog klog nok til at ligge det bag sig hvis det var helt umuligt.

Ozzie rystede på hovedet, havd helvede var det han skulel her? Han ville gerne, ud han løftede håndne for at tjekke halsterklædet stadig sad hvor det sad, hvad ville han.. forsøg? Hvad for noget, at det ikek ville gøre undt.. jov det ville gøre frygtligt undt på Ozzie, han var rimlig sart når det galt sådan noget, han hørte ordet bedøvelse, nej det vill han helst undgå for så kunne han jo ikke se hvad den fremmede havde tænkt sig at gøre ved ham og det skræmte ham ret meget. HAn gispede da trøjen blev fjernet fra hans mave "Hvad helvede laver du.. gi' mig den tilbage" sagde han og havde lyst til at gemme sig væk, men halsterklædet var der stadig, sikke et hel. Ozzie prøvede forsigtigt at dække sin bare mave med sine arme, det her var virklig ubehaligt og skamfuldt.

Kaito fjernede hans arme og satte nogle sugekopper på hans overkrop, arme og to i hans ansigt "Det er kun gavn for mig at du snakker, der indbygget lydbølge fanger i lokalet" sagde han så og smilede. Han tændte apparatet så det blinkede, Han skrev ned hvad der stod og gik hen og hentede sit målebånd. Han målte drengens krop og skrev også det ned. Han kiggede igen på apparatet og skrev ned. Han gik hen til sit bord og fandt en sprøjte frem, Han gjordet den klar og så hen på ham. Han gik hen til ham tog fat i hans under arm "Det her vil måske gøre en smule ondt" sagde han så og stak nålen i hans underarm, inden elver drengen kunne nå at svare eller gøre modstand, han trak ud i sprøjten så den blev fyldt med hans blod.

Ozzie skar tænder af den fremmeds svar på hans ælvlen, han ville jo virklig genr eud her fra, "hold op" sagde han irreterte og rev kobberne af igen så hurtigt som den fremmed nu satte dem på. Han pustede stressed af den fremmed "Jeg gider ikke?" sagde han irreterte som et lille barn der ikke gad have den røde is men kun den grønne. "NEJ" sagde han igen vredt og prøvede at bakke væk fra dregen han tog et tag om sin egen hals for at være sikker på at halsterklædet ikke røg, i hvert fald ikke uden kamp. Han mærkede det letter prik mod armen, han havde lyst til at brokke sig, men det gjorde ikke ondt.. desuden havde han prøvet det der var være det kunne de 5-6 bidemærker på hans hals vise. Men han kunne nu alligvel ikke lide at være den fremmeds dreng fange, hvorfor skulle han smide trøjen i det hele taget?

Kaito blev irriteret over at han skulle spolere hans projekt og samlede sugekopperne som var koblet til apparatet "Stop! Du ødelægger bare noget!" sagde han så og trak nålen ud og lagde den på bordet. Han tog hård fat i hans arme "Rolig, jeg har jo sagt at jeg bare skal teste noget fordi du er elver!" sagde han, Det irriterede ham at man ikke kunne se drengen i øjnene på grund af det tørklæde. Kaito rakte ud efter tørklædet om Ozzies øjne, han tog stille fat om det "Hvad gemmer du bag det tørklæde?" sagde han så og holdte fast i Ozzies anden arm så han ikke løb væk.

Ozzie sukkede surt over det drengen sagde "Jeg er ligeglad så lad mig gå" mumlede han stadig, han var begyndt at få klastruforbi igen, det var noget han havde udeviklet hjmme hos Jayden, han vippede hovedet ned ad. Han gispede kort igen da nålen blev fjernet, det var virklig over hans grænser det her, han kunne slet ikke ha' det, den fremmed skulle lade ham være, han ville råbe og skrige indne længe og han ville smader det hele i sin blindhed. "Og jeg har sagt jeg ikke gider" sagde han irreteret, så han vidste hvad han var? Han rystede lidt på hovedet, havd var han selv, ikke vampyr så havde han ikke kunne holde sig tilbage ved blodet.. dæmon muligvis? Han mærkede et raserri anfald stige op i sig da han tog om hans bind han havde virklig lyst til at råbe og skele ud, bindet var en del af hans personlighed, når man tog det væk fjernede man en del af ham. "Jeg er blind! Du skal ikke røre ved det" sagde han surt. Han rev sig løs af den fremmeds greb, selv om hans arm stadig var låst i hans hånd, men han slap bindet og Ozzie sank mod gulvet igen og gente hovedet ned mod benene og lagde en hånd over knudne i bag hovedet, ingen skulle fjerne hans bind uden han havde givet tilladelse til det.