nydelig tur i byen-Jameelah-privat

S-Sheria-byen
T-18.00
O-lidt folk
P-flotte bukser og t-shirt og sko
V-lidt blæst


Ray var ude i byen og kiggede sig omkring for han var mere eller mindre ny i disse byer så han håbede på at der var nogen som ville tage godt i mod ham når han mødte noget eller om han bare skulle være helt alene som han næsten altid var fordi enten var folk blevet bange for ham eller også gad de ham bare ikke og sådan havde det været de sidste mange år i ray's liv og siden det gik sådan var der ikke nogen der havde kunne se hans øjne for hans sorte hår som var foran dem han var meget indelukket nogen gange men eller var han udafvendt hvis han syntes om en så kunne han sagtens snakke men hans øjne kom aldrig frem.
Han gik hen og stilte sig op af en lygtepæl.

Tøj: Sorte stramme jeans, en grå frakke og grå støvler

Jameelah gik lydløst igennem Sheria by. Klokken var ikke særlig mange, men hun var alligevel på vej hjem. Hun havde været til en fødselsdagfest for en af hendes menneskelie venner og selvom festen fortsatte meget længere, havde hun besluttet sig for at gå hjem. Eller ikke gå hele vejen hjem, men bare gå indtil der ikke var flere mennesker, som kunne se hende folde sine vinger ud af ryggen og flyve hjem. Hvis mennesker så hende med vingerne ude, ville de måske prøve at angribe hende eller noget. Og hun havde ikke lyst til at blive angrebet. Ikke mere. De tre gange hun var blevet overfaldet af den samme vampyr var nok for hende. Det havde også nær kostet hende livet alle tre gange og hun havde også fået tre ar på halsen. Dog var der ingen andre end hende der så dem. De var nemlig gemte væk bag det lange, bløde, røde hår.
Hun sukkede og fortsatte gennem byen.

Ray kiggede sig omkring og tog en tandstik i munden og gumlede lidt på den med et stille smil på sine læber og gav sig til at gå stille vider gennem byen og smilte bare for sig selv og gik og kiggede på nogen butiks vinduer og fik sig på fornemmelsen at der var andre end ham i nærheden af ham og han kiggede sig omkring og gav sig til at gå og fik øje på en eller anden pige.
Han smilte stille og gik hen mod denne pige og stilte sig op "hejsa"sagde han med det sammen smil og ventede på at få et svar fra denne pige.

//bare så du ved det Ray er Dæmon//

Jameelah havde været så fordybet i sine egne tanker og på at komme hjem, at hun slet ikke havde lagt mærke til at der var andre i nærheden end hende selv. Derfor fik hun et mildt chok, da en dæmon talte til hende. Pga. af forvirringen og chokket kunne hun ikke dufte at han var dæmon, men efter et par sekunder kom duften. Den fik hende til at stoppe op og smile venligt. "Hej" hilste hun og bed sig en smule nervøst i læben. Dæmon. Dem havde hun aldrig været gode til. Faktisk havde hun kun mødt en dæmon et par få gange. Derfor anede hun ikke hvordan de reagerede.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og smilte for sig selv "hvad laver du så her og mit navn er Ray"sagde han venlig og gik lidt nærmere på hende men ikke for at skræmme hende eller noget han ville bare se hende an for det havde man vel lov til og hvis de skulle vide hvem de var og lære hinanden at kende måtte man jo se personen an for at kunne det.
Han smilte venligt til hende og var bare glad for hun ikke løb væk fra ham som så mange andre ville ha gjort.

Da han trådte nærmere, kom hun helt automatisk til at træde et enkelt stridt tilbage. Hun var ikke vant til at være så tæt på nogen, da hun for det meste holdt afstand for sin egen skyld. "Jeg er på vej hjem" svarede hun ham med et lille, engle blidt smil. Et smil der kunne smelte alle. "Jeg er Jameelah" præsenterede hun sig og bed sig svagt i underlæben. Inderst inde var hun ret nervøs. Hvad ville han hende? Hun turde ikke spørge, for hun var bange for hvordan han reagere. Derfor var hun bare venlig.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "du skal ikke være bange for mig jeg vil dig ikke noget ondt eller noget ville bare snakke med dig og måske lære dig at kende hvis jeg da må ha lov til det"sagde han med et stille og roligt men dog venneligt smil på sine læber og ventede på hende "Jameelah flot navn"sagde han og kiggede på hende og han syns der var noget over hende som han ikke kunne lide for hun gik det skridt tilbage.