Mødet med en anden varulv//Alex.

Tid: 15:23.
Dato: 22 december.
Dag: Torsdag.
Vejr: Solen skinner men sneen lægger der stadig.
Sted: Den lykkelige eng.
Omgivelser: Træer, buske, kratte.
Tøj: Lange stramme bukser, t-shirt med print på af en pote, læderhalsbånd, støvler og en lædderjakke.



Alane var på vej hjem fra Sheria, hun havde været ude for at købe ind og havde valgt at tage til Sheria for at få en gåtur ud af det. Hun havde en bærepose i hånden, bare en af de kedelige brune papirsposer som ikke kunne holde til noget. Stille stoppede hun og lod sit blik glide over engen, det var længe siden hun sidst havde været her. Sidst havde det været sommer og hun havde vist været en smule fuld som hun selv husker det. Et smil spredte sig på hendes læber, det var her hun havde mødt Embry første gang. Nu hvor hun tænkte over det var det længe siden hun sidst havde set ham.

Alex lå ude på engen som en ulv. En sort stor ulv. Han sov tungt, han var lige kommet her til byerne, han kendte ikke så meget til noget af det. Han havde hellere ikke mødt nogen end nu. Han vippede stille med ørene i søvn. Han vågnede dog langsom, da han mærke hende tæt på sig. Han knurrede lavt, og kiggede mod hende med sine grønne øjne. Han lå stille stille, han åndede tungt. Han tænkte lidt på hvordan han kunne komme væk, uden af hun ville kunne se det. Han pressede sige mere ned i græsset.

//Ikke rigtig noget kreav lige nu -.-'

Alane havde set ham men hun sagde ikke noget, hun gik roligt imod ham. Stilte bæreposen fra sig. Det var tydeligt hun var en varulv på hendes duft. Hun stoppede ikke så langt fra ham. Hun så på ham og gjorde ikke tegn på at ville skade ham. Langsomt, meget langsomt strakte hun armen frem mod ham og nussede ham forsigtigt hen over hovedet. Hun vidste ikke om han ville bide hende eller hvordan han ville reagere. Hun havde ikke selv forvandlet sig siden hun var 11. Hun bed sig i læben og betragtede hans sorte skinnede pels som hun langsomt og kærligt strøg fingerne igennem. Han minede om hende selv i ulveform.

//Det er okay ^^//

Alex kiggede på hende, han snusede ind. Han vidste med det samme at hun var en varulv. Han knurrede stille og let. Han lukkede stille øjnene. Han kiggede på hende, han havde alt sin opmærksomhed hos hende. Han ville ikke skade hende, men han ville være på den sikkert side. Han svingede let med halen, lidt legesygt og nuttet. Han kiggede varsomt på hende, da hun strakte armen frem mod ham. Han vippede lidt urolig med ørene, indtil at hun rørt hans hoved. Han løftede hovedet, men et stille ulvesmil. Han havde tungen ud af munden. Han lagde hovedet på skrå og kiggede hende ind i øjne. Det var lang tid sidst at han havde været et menneske. Han betragtede hende stille, før han spang op. Han svingede legesyg med halen. Han vippede med ørene, og lagde hovedet på skrå. Hans øjne sagde det klart – Lege? Okay, måske var han for gammel til det hvis, han havde været i sin menneskeform. Men nu var han jo ulv.

//Aww, han er så sød :D//

Alane så på ham og nussede ham forsat i pelsen, den var blød, dejlig blød. Hun var glad for at hun havde mødt en anden varulv. gad vide hvordan han rigtigt så ud? Langsomt rykkede hun sig tættere på ham og sad nu lig foran ham. Hun kløede ham forsigtigt bag øret. Hun ville ikke skræmme ham væk. Hun elskede at møde sin egen race selvom det var meget lang tid siden hun havde mødt en anden varulv. Hun smilte skævt da hun så hvor opsat han var at lege. Hun knurrerede drillende og så på ham før hun kastede sig over ham for at lege med ham som de små hvalpe gjorde. Hun var jo ikke voksen endnu.

Alex nød hendes nussen bag hans øre. Han smilte sit ulve smil, og lagde hovedet let på skrå. Han havde ikke mødt en anden varulv i mange år. Han svingede med halen, og kiggede på hende. Han var selvfølgelig en dele høj end hende, da han var i sin ulveform. Han vidste ikke helt om han ville være højere end hende, når han var menneske. Han kunne ikke rigtig husk hvornår sidst han havde været menneske. Han blottede drillende sine tænder. Han smilte mere drillende, han lod sig falde da hun hoppede mod ham. Han knurrede drillende af hende.

//Jaeh :D

Hun smilte et dejligt smil, hun overvejede lidt selv at forvandle sig men følte ikke rigtigt for det lige nu, hun gad ikke igennem den smerte som der skulle til for at man kunne forvandle sig. Hun bed sig i læben da hun så på ham. Han var virkelig nuttet, hun havde bare lyst til at tage ham med hjem og beholde ham. Hvor lød det egentlig forkert. Hun rystede en smule på hovedet af sig selv før hun så ned på ham med et smil, han var en del større end hende men det havde hun forventet. Hun lænte sig ned og bed ham drillende mens hun knurrerede drillende.

//Hehe :p//

Han smilte til hende, han vendte dem om. Han stod over hende. Han knurrede drillende af hende. Man kunne nemt hører det i hans stemmen. Han vippede ørene lidt, han lod blikket lægge på hende. Han tænkte lidt på hvorfor hun ikke selv blev til en ulv, men selvfølgelig han kunne godt forstå det lidt. Smerten. Han kunne ikke selv li den, måske var det derfor at han ikke forvandlede sig tilbage til et menneske. Han kunne ikke li smerten. Den var for slem sommetider. Især når det skulle gå hurtigt.

Hun kunne ikke lade være med at grine. Hendes latter var meget musikalsk. Hun bed sig stille i læben og så op på ham da hun nu var endt nederst. Hun smilte et dejligt men drillende smil. Hun elskede at lege, desværre var det noget hun ikke fik lov til særlig tit. Hun knurrerede drillende af ham og forsøgte at få dem vendt om igen mens hun snappede ud efter ham. Hun havde ikke tænkt sig at forvandle sig foreløbig. Hun hadede smerten som hun skulle sættes igennem for at skifte til hendes ulveform. Gad vide hvordan han egentlig så ud som om menneske, hun kunne godt tænke sig til at han havde grønne øjne og sort hår som hun selv havde.

Han klukkede stille, han rystede let, da han gjorde det. Han lagde hovedet på skrå, han havde et drillende smil hen over hans ulvelæber. Han knurrede drillende. Han svingede med halen. Han blinkede med øjnene og kiggede på hende. Han bukkede sig lidt ned mod hende, så hun kunne nå ham. Han puffede hende blidt med sine næse. Han kunne jo ikke bide hende, det ville ikke være så godt. Han vippede let med ærene og kiggede på hende.

Hun så op på ham og smilte stille, hun var faktisk rigtigt glad for endelig at kunne leje igen, det var meget længe siden hun havde fået lov til det var hun faktisk rigtigt ked af det, hun elskede nemlig at lege. Hun havde ikke haft nogle legekammerat. Hun grinte stille og nappede ham i øret, hun gjorde det ikke hårdt så det gjorde ondt men bare så kunne mærkes. Hun fik endelig vældtet dem rundt så hun nu lå øverst. Hun knurrerede drillende og blottede tænder af ham selvom hun ikke var særlig skræmmende. Hun var mindst lige så legesyg som han var.

Han var glad for at ha en og lege med, hun var jo sød, eller virkede. Han kunne jo ikke sige det med det samme, men for ham var hun en engel. Men ikke som race. Han knurrede smilende. Han grinte stille, og vendte sig om, da hun ville. Han vippede med øret, da hun bed ham i øret. Han blottede tænder af hende med et smil. Han svang med halen, lidt voldsomt. Han passede godt med ikke at ramme hende.

Hun smilte et dejligt smil, det var længe siden hun havde hygget sig så meget som hun gjorde nu med ham her. Hun anede ikke engang hvad han hed men hun var ret ligeglad. Han var sød eller sådan virkede han ivertfald. Hun lagde sig ovenpå ham og nussede ham bag øret. Hun elskede at nusse ham på grund af hans bløde pels. Hun blev bare liggende ovenpå ham og nussede ham forsat indtil hun lænte sig op og nappede ham i øret igen mens hun knurrerede drillende.

Han smilte stille til hende, han havde dog stadig også det drillende over hans smil. Han vippede med ørene mod hende. Han elsket at lege med hende nu, hun var sjov, også var hun så damn cute mod ham, hvis man lige så bort fra nogle ting, eller selvfølgelig de legede jo kun. Han lagde på en måde armene om hende, da han lå på ryggen. Men han vnedte dem om, hvor han så lagde sig ved siden af hende. Han kiggede på hende, han lagde hovedet på skrå. Han blinkede let med øjnene, han slog halen kort ned i jorden med en smil. Han havde tungen ud af munden.

Alane smilede stille. Han var rigtigt sød overfor hende. Han var både legesyg og kælen som hun selv var. Hun kunne ikke lade være med at grine, hun havde det så hyggeligt med ham at hun faktisk ikke have lyst til at tage hjem igen, hun havde lyst til at blive her med ham. Hun bed sig kort i læben. Hun havde tænkt sig at forvandle sig. Hun vred sig i smerte mens hendes krop transfermorede sig, et kort skrig forlod hendes læber men endelig lå hun nu som sin ulve form ved siden af ham. Kulsort pels som skinnede i solen, hendes dyriske grønne øjne. Hun så på ham og logrede med halen.

Alex kiggede på hende med et ulvesmil. Det var dog lidt mærkelig ikke at snakke med hende, men han ville ikke blive til et menneske. Han lagde hovedet lidt mere på skrå, hun var sød også sjov. Han kunne lege med hende, hun var for en rigtig ven. Han lod mærke til at hun ville forvandle sig, han kunne ikke li at se hende i smerte. Han vippede ørene tilbage og holdte op med at blotte tænder. Han vippede ørene frem mod hende, da hun var en ulv. Han knurrede stille, mest for sjov.

Hun vendte stille hovedet mod ham, man kunne godt se at hun ikke var helt voksen og en del mindre end ham. Hun knurrerede drillende oglagde sig så tættere på ham, lod hovedet glide på skrå mens hun så på ham. Hun anede ikke om han var bange for hende nu eller ville gøre hende fortræd. Hun lagde hovedet på jorden så og lå nu bare der og slappede af. Det var dumattende at forvandle sig og smerten var der stadig, hun skulle lige vende sig til sin anden krop, sin ulvekrop og ikke sin menneskrop.

Han kiggede rolig på hende, han var ikke særlig bange for hende. Hun var jo ikke farlig, det havde hun bevist. Han rettet hovedet op igen, han smilte stille til hende. Han ville ikke gøre hende ondt, men han vidste ikke helt om hun var bange for ham. Men det havde hun jo ikke været før, så hvorfor skulle hun være det nu. Han rejste sig stille op, han gik over og puffede blidt til hende, for at se om hun var okay. Han kunne nemt regne ud af hun ikke gjorde det særlig tit.

Hun åbnede stille øjnene og holdt øje med ham. Der var mange som forblev i deres form og aldrig havde set deres menneskelige form. Gad vide om han var en af dem? Hun havde sidst set sin ulveform da hun var 11. Hun blev skubbet ud af sine tanker da hun mærkede at han kom tættere på hende. Stille rejste hun sig da han puffede til hende og lagde hovedet på skrå mens hun lagde ørene fremad. Hun forstod ikke helt hvorfor han havde puffet til hende.

Logger :3//

// Ses (: //