Alex gik stille rundt ude i skoven, selvom at det var juelaften. Han var i ulvform. Hans familie var ikke her, han havde nu hellere ikke nogen mere. Ikke fordi at han var trist over den ting, han havde ikke noget imod at være alene. Han var jo ikke særlig tit menneske, han forvandlede sig ikke på grund af smerten. Han kunne ikke li det, så han blev på fire ben, i stedet for to. Men han var nu også nogle gange menneske, men det var ikek noget han var tit. Han smilte stille, han snusede i luften. Han kunne lugte vampyr, han smilte skævt. Han gik hen til hytten.