En engels bekendelser - Ray

Sas stod foran den store kirke. Det var anden gang hun var kommet her, det var ikke gode minder hun havde herfra men lige for tiden følte hun at hun ikke kunne være i fred andre steder. Hun gik ind og hørte den tunge knirkene trædør smække i efter sig da hun slap den. Så trådte hun et par skridt længere ind. Der var tomt. Hun gik gennem gangen heltop til alteret og så på de udsmykkede helgen- figurer. I ruderne kunne hun følge en historie om et barn der blev født i billederne. *mærkelig tro* tænkte hun. Og hvad der var endu mere mærkeligt var at mennesker knyttede engle som hende til denne tro. Hun vendte sig om så hun stod med ryggen til alteret og så ud over de tomme siddepladser.

Ray kom stille og roligt gående stille gående ind mod Wareclare domkirke og viste endeligt ikke hvad han lavede der for han kede sig meget og nu var han endt på en kirke af en art som han gik ind i den og kiggede rundt og kiggede rundt der ind og fik øje på en kvinde "hey"sagde han og var ved indgangen.

Sas så lidt overrasket på personen der bare gik ind. Det måtte være en der søgte ro i sindet, ligesom hende selv. Hun betragtede ham lidt og besluttede sig så for at drive lidt gæk med denne 'troende' person. Han måtte da være troende... hvorfor skulle man ellers komme ind i en kirke? Hun svarede ham ikke men sendte ham blot et lille smil som tegn på at hun havde set ham.

Han kiggede rundt og gik hen til et kors med Jesus på og kiggede bare på det "hvad ser de dog i dig og har du endeligt levet som de siger du har"sagde han for sig selv og kiggede bare på det og viste ikke hvad han lavede her lige nu han var jo dæmon.
Han kiggede rundt og stod for sig selv

Sas stod blot oppe ved alteret og betragtede ham. Hun gik langsomt hen mod ham. "Tror du ikke?" Spurgte hun lidt overrasket. Hvis han ikke var troende...hvad lavede han så her? Hun havde armene over kors og så lidt streng på ham som om at det var en stor synd han havde begået ved at sige sådan noget til helgenfiguren.

Han kiggede på dette kors "ved ikke hvad jeg skal tro på Jesus er ikke ligefrem det man tror på når man er sådan en som jeg er"sagde han og kiggede på hende og viste skam godt hvad hun var bare ved den måde hun snakkede på til ham lige nu.
Han vente sig om mod hende og kiggede på hende

Hun betragtede ham lidt, slog vingerne ud for at vise at hun var engel. "Hvad så med nu?" Spurgte hun med et smørret smil og forventede at han ville bøje sig i støvet for hende som de fleste mennesker gjorde når de så hendes vinger.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "du er en engle ih hvor er det ikke noget nyt at ha set en har set mange af jer"sagde han og kiggede på hende og slappede bare af og smilte til hende på sin stille og rolige måde som han tit gjorde

Sas slog lidt skuffet vingerne sammen. "Du er ikke menneske vel?" Nu havde hun ellers lige glædet sig til at se hans forbløffede fjæs. Nu var det hele ødelagt. "Hvad er du så?" spurgte hun nysgerrigt og trådte lidt hen mod ham. Der var noget ved ham der virkede bekendt, men hun kunne ikke helt putte sin finger på hvad det var. "Jeg er Sas..." Sagde hun så før han overhovedet nåede at svare på hendes første spørgsmål.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Jeg hedder Ray og jeg er en dæmon men er venlig sindet så du har ikke noget at frygtet"sagde han med et smil på sine læber og kiggede bare på hende "der vel ikke noget galt i at jeg ved hvad du var"spurgte han med et smil på sine læber

Sas Blev lidt bleg da han nævnte at han var dæmon, indtil videre havde hendes møder med enten vampyrer eller dæmoner været særlig hyggelige, de endte altid med at hun blev udnyttet groft til langt ud på natten hvorefter de så bed hende og forlod hende. Hun blev lidt lettet da han sagde at han var fredelig og rystede på hovedet. "Det er bare sjovt at se menneskerne enten styrte ud af kirken af frygt eller kaste sig på knæ for" Sagde hun med et lidt drillende smil. "Man bliver aldrig træt af det"

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber og nikkede "det skal nok passe"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af "skal du noget sådan her til aften"spurgte han med et smil på sine læber

Sas så lidt overrasket på ham. Dét havde hun ikke ventet af en dæmon. "Hmm... lad mig se... jeg er desværre bange for at jeg bliver nødt til at blive her" Sagde hun i en sarkastisk tone. "Der er så meget at gøre... skræmme klokkere...skræmme graveren...og alle gæsterne" Hun kastede et blik ud over den tomme sal hvorefter hun så så på ham med et lille smil. "Hvad foreslår du som kunne være bedre?"

Han kiggede på hende "vil du med ud og slå dig løs"spurgte han med et stille smil på sine læber og var glad for at se hvad hun ville svare på det lige nu
Han var glad lige nu

Sas så lidt på ham. "hmm..." Sagde hun lidt. "okey... men på en betingelse..." Sagde hun og løftede pegefingeren. "DU giver...for jeg har ingen penge" Sagde hun og snoede en lok af sit hår omkring sin finger og så helt sød og uimodståelig ud. Dét trick havde aldrig slået fejl før. Men hun havde jo også kun prøvet på mennesker...dæmoner var måske anderledes?

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "det var også det jeg havde i tankerne"sagde han med et smil på sine læber og gik stille og roligt ud fra kirken eller hvad det nu var og kiggede på hende "kommer du sas"sagde han med et smil på sine læber

Sas nikkede lidt og trådte ned fra den lille afsats hun stod på og gik mod denne nye fremmede spændende fyr. hvem vidste hvad der ventede hende af oplevelser derude? Hun havde jo knapt nok turde gå ud siden hun blev overfaldet. Men når der var en med til at passe på hende følte hun sig mere tryg.

han kiggede på hende med et smil på sine læber og gik stille og roligt smil på sine læber og kiggede bare på hende "bor du her på kirken"spurgte han med det samme smil på sine læber men de var på vej ud af den

Sas smilede lidt. "På en måde..." *jeg har ihvertfald ikke andre steder at være lige nu* tænkte hun for sig selv. "Hvad med dig...hvor bor du?" spurgte hun.

"weclare eller hvad den nu hedder hvad da"sagde han med et smil på sine læber og kiggede bare på hende "vil du da gerne se det"sagde han

Sas så lidt på ham. Hvad var han ude på? hun trak på skuldrende. "Det var såmend bare et høfligheds-spørgsmål" Svarede hun. Hun betragtede ham lidt. "Vil du da gerne have at jeg gerne vil se det?" spurgte hun så lidt drillende tilbage.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hvis du da vil se hvor jeg bor så ja vil jeg da gerne han du ser det"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af for sig selv og kiggede på hende

Sas smilede og trak på skuldrende. "Jeg vil gerne se hvor du bor hvis du vil ha' mig til det" Hun smilede lidt og nød den lille 'leg' de havde gang i. Hun kom helt op på siden af ham. "Men kun hvis der er sjovere dér end i byen" Sagde hun så drillende. Det var ret risikabelt, sådan at tage hjem til en helt fremmed uden at vide andet om ham end hans race og navn, men sådan kunne hun jo lide det, farligt. Hun smilte igen for sig selv og så på ham.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Okay så kom med mig"sagde han og gav sig til at gå hjem mod sig selv af og ventede bare på hende når hun ikke sådan helt var med på farten når de gik

Sas gik ved siden af ham og holdt tempoet rimelig godt, men en gang imellem sakkede hun bagud og hun måtte småløbe så hendes kjole blafrede i vinden efter hende som et slør. "Bor du langt herfra?" spurgte hun nysgerrigt.