stillheden før stormen (Samilla)

Sted: Stranden.
tid: kl 22:00
dag: irl
dato: irl
årstid: irl
påklædning: går i helt sort og stramt tøj.

Lusia kom gående hen af stranden og kiggede på det smukke vand hun kiggede sig om og smilte for sig selv, hun var træt og kiggede sig om for at se om hendes familie havde fult efter hende, men det havde de ikke hun kiggede lidt væk og så en fyr stå og glo mod havet hun gik bare langsbreden, *hvad skal jeg gøre* tænkte hun da hun tænkte på sin søster.

Samilla gik roligt ned imod stranden hun havde taget sine lyserøde converse af og gik så imod sneen på bare tæer, det var koldt, men forfriskende * Ihh fuck, jeg kan se at jeg møder en pige om lidt ved navn * Tænkte hun kort for sig selv og fortsatte længre ned, hun kunne se folks fremtid og vis der sker en ulykke eller sådan noget * ved navn Lusia* Tænkte hun igen og fuldte sit hovede.

lusia gik stille og rolig hen af breden ved strenden, hun havde sit hår op i en hestehale der sad højt på hendes hobvde, hun smilte af sig selv, selv om hun tænkte på sin søster, hendes søster var ti gange så smuk som hende, og ti gange så klog som hende, og 1000 gange sjover end hende, det syns lusia i hver fald, *jeg savner dig katarina* tænkte hun, hun hørte en stemme i sit hovede. *lusia lad vinden føre dig og du vil finde den rette vej* sagde stemmen, lusia kunne tydeligt høre det var hendes søsters. hun smilte mod himlen, ''ja så gerne katarina'' sagde hun og væltede ned i sneen.

Samilla fik øje på den pige som hun havde set inde i sit hovede, hun fik et billede af Samilla som der ville ligge i kæften på hende * Måske ser jeg forkert* Tænkte hun * Måske er hun slet ikke vampyr, eller måske er hun venlig* Tænkte hun igen kort. Vinden fløj imod hende " Dit syn taler måske sandt, det er kun dig der kan se det " fortalte den susende og skrigende vind mod hendes øre.

lusia kom gående stille og rolig, hun smilte af sig selv, hun gik ud i vandet og smilte hun så mod himlen og så sin søsters ansigtig, *du vil altid være i mit hjerte* tænkte hun for sig selv, hun var så trist over det hun havde gjordt mod hende, hun så ned og kiggede sig om og fik øje på pigen lidt længer nede,
lusia så op mod himlen igen og smilte da hun fik et billede af sin søster som lille.