Angel sing for me - Paulina

Dagen derpå: irl
klokken er slået: 22:21
når man har taget tøj på: sort bind for øjnene, sorte tætsidene bukser, en blodrød t'shirt med sort skrift ' afterlife ' stående på den, [b]sort og hvide converse sko, nitte bælte der henger skævt ned i den ene side, sort læderjakke.
Kulden siger at der er blevet: Vinter
udenfor: sner det stadig og er det forst grader.
_________________________________________________________________________________________________________________

Ozzie rakte ud efter vodkaflasken satte den hen mod næsen og lugtede til den inden en eller anden trak den ud af hånden på ham, det lød som om personene bællede det sidste der var tilbage i den, Ozzie fortrak en mine, hvordan kunne han eller hun gøre det? Det stank så forfærndeligt.. men måske handlede det bare om hvor fuld man var.. men Ozzie var sikekr på han aldrig nogen sinde ville drikke vodka. Han vendte ryggen til de dansende mennesker og væsner og smilte til bartenderen som havde betjenet ham det meste af aften, faktisk troede han at hun syntes han var intresant, han kunne føle hendes blik på sig, om det så var for hans mystiske handicap, eller fordi han faktisk var tiltrækkende vidste han ikke, men man kunne jo altid håbe.
Han fortrak igen en mine da en hvilkensom helst pige der havde drukket lidt fo rmeget kom hvinene mod ham og kaldte hans navn imens hendes hånd gled om hans håndled og han blev trukket ud på gulvet mod sin vilje. Han nærgtede at danse og kæmpede af alle krafter imod, men der var selvfølige intet at gøre, tøssen var vampyr, og hun havde bestemt sig for at de skulle danse. HAn lod hende danse lidt og stod bare selv andspændt med hænderne om livet på hende, indne hun blev træt af han var så.. kedelig.. og gik vider til den næste.
Ozzie vendte om på forden, han måtte væk indne en eller anden fik en ide om at danse med en blind altid kunne være sjovt, ikke fordi hun havde tænkt det hende pigen, men.. alligvel. Han sneg sig op i baren og smitle til bartænderen enu engang, inden han vendte sig ldit på stolen. HAn havde da nydt festen.. hans bekendte som holdte den havde go stil i dette, og det havde været hyggeligt og sjovt, men det var snart påtide at tage hjem, det mente han fuldt ud.

Paulina stod et stykke væk fra alle de andre og betragtede resten af festens gæster... Hun vidste ikke rigtig hvad hun lavede der, jo hun var blevet indviteret af en bekendt, som hun kendte gennem en anden af sine venner, men hun vidste ikke hvorfor hun var taget derned, hun var ikke lige typen som havde den største trang til sådanne fester, nej... Hun var mere til at sidde derhjemme sammen med en lille gruppe af de næreste og hygge... Store forsamlinger var ikke hende, ikke når hun alligevel næsten ikke kendte nogen...
Hun bed sig kort i læben og så en dreng med et bind om øjnene blive trukket ud på gulvet... Enten legede de blindebuk, eller også var han blind, hun gættede på det sidste, eftersom blindebuk, vidst ikke gik ud på at den ene hoppede rundt og dansede, mens den anden strittede imod... Hun bed sig kort i læben, rystede lidt på hovedet og tømte det sidste af den højrøde drink som sad i hendes hånd og lignede noget der absolut ikke var noget man i virkeligheden burde drikke, af en eller anden underlig grund smakte det faktisk også af det samme, hendes ansigt fortrak sig derfor i en grim grimasse... Der var ét eller andet galt med den bartender der havde lavet den, måske han selv havde drukket en anelse for meget?
Hun bevægede sig op mod baren for at stille glasset, men endte i skødet på en eller anden idiot, som hev hende ned da hun gik forbi der hvor han sad... Hendes ben blev kylet baglæns med en voldsom kraft, mod hans skinneben og hun rejste sig op, hvorefter hun gik op i baren med en irreteret, men alligevel ret stolt miné... Hun sukkede da hun kom derop og satte sig på en af stolene, hvorefter hun langede glasset over baren og nikkede kort til bartenderen, som kom hen for at tage det, for at vise at det var det der var meningen...

Ozzie løftede let på hovedet og stod lidt i baren ventede på en af stolene ville blive forladt så han kunne sætte sig, han prøvede lidt at tjekke efter men han var ikke meget for at skulle røre ved andre på den måde, det var så uhøfligt, desværre var der bare ikke andre måder at finde ud af om der var nogen, jov hvis de gave lyd fra sig som kun de aller fludeste gjorde, der sad og skabte sig og råbte op om det ene efter det andet.
Han løftede roligt sin hånd og strejfede en fremmed dreng hen over knæet hvor efter han fik et skub af den fremmed indne han så meget som kunne nå at komme med en undskyldning. Han løftede fortabt hovedet mod den fremmed dreng, kunne han ikke få lidt medliden hed med ham, Ozzie var jo blind, der var ikke så meget andet for ham at gøre. Han væltede forvirret ind i en pige bag ved sig, indne fyren begyndte at råbe op om alt det som overhovedet kunne såre Ozzie og Ozzie løftede bare hovedet, "undskyld" mumlede han til fyren og vendte sig så mod pigen han var falden ind i "undskyld" sagde han til hende og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, drenegn blev ved med at råbe op, kalde ham bøsse, osv. Felere drjede hovederne og ville følge med i dramaet, Ozzie vidste ikke havd han skulle gøre, der kunne det have været rart at have en Jayden eller Rose at gemme sig bag.

Paulina lagde mærke til den blinde dreng som hun havde set før... Det lød dumt at sige 'Den blinde dreng' men hun kendte ham ikke så hun vidste ikke hvad hun ellers skulle tænke/sige... Hun bed sig kort i læben, da hun hørte at en begyndte at råbe og derefter mærkede en tumle ind i sig... Hun kiggede forfærdet på ham og så at det var ham der råbte der skubbede, hun bed sig i læben "Du skal ikke undskylde!" sagde hun og rettede blikket mod ham der stod og råbte "Hallo?! Har du ingen manerer? Kan du ikke se at drengen ikke kan se noget?!" hendes stemme var skarp og klart irreteret... Det gjorde man squ da ikke! Hun klemte øjnene sammen og stirrede på ham der stadig stod og råbte "Pas på eller du også ender med at skulle komme sådan rundt, så kan det være at det bliver dig som der bliver råbt sådan af" han kiggede om bag hende og lagde mærke til ham som hun havde sparket stadig sad og ømmede sig, han havde åbenbart godt opdaget hendes spark... Hun kunne simpelthen ikke holde ud at folk var sådan... Hun så fortsat på ham der havde råbt sådan og så at han så meget... Tænkende ud... Han rejste sig og gik med ret ryk og et fornærmet ansigtsudtryk... Hun sukkede kort og bed sig i læben, hvorefter hun rettede blikket mod den blinde dreng "Øhhm... Ja, han er gået, undskyld, men mit temperament løb af med mig" mumlede hun kort og rettede derefter blikket mod bordet i baren...

Ozzie vendte hovedet mod pigen han var gået ind i, måtte han ikke undskylde, jamen han var gået lige ind i hende? Han blev da nød til at undskylde, men i hvert fald undskylde for at undskylde.. "Undskyld" svarede han bare igen og var lidt bange for den måde hun.. råbte op på han ville helst ikke have ballade.. eller opmærksomhed. "Det okay.. det gør ik noget" mumlede han og prøvede lidt at få pigen til at falde ned, han ville heslt ikke have hun kom op at skændes med den fremmed dreng pga ham.. han kunne godt slås sine egne kampe.. faktisk brød han sig slet ikke om at han behøvede nogen til at gøre det for sig, det var ydmygende, og det var sårende.. ja han var blind.. og hvad så? Ozzie prøvede at bakke lidt væk han kunne mærke hvordan folk var begyndt at stirre på dem og det brød han sig jo mindre om, han trak sig lidt væk fra den råbende pige og den sikkert.. meget bange dreng, han havde jo bare skubbet til Ozzie, fordi Ozzie havde rørt ved ham.. det var vel okay, men det var jo heller ikke medvilje, det var bare den eneste måde han lige.. kunne tjekke om der sad nogen eller ej. Han hørte pigen stemme igen og nikkede kort "det gør ikke noget" svarede han bare, for det gjorde vel ikke noget.. ikke rigtigt.. nej.

Paulina kiggede ned i jorden, hvad var det så man sagde? Hun måtte da et eller andet sted have nedgjort ham, hun havde selv prøvet det... Hun havde haft det sådan indtil for få år siden, hvordan kunne hun have været så selvvisk at hun glemte hvor ulideligt det var at folk mente at de skulle 'Passe på en' og 'Sørge for en'... Hun sukkede kort lydløst, så ingen bemærkede det, påtog sig et smil og rettede derefter de helt lysegrønne øjne mod den fremmede dreng "Øhhm... Nå, ja, mit navn... Paulina! Ja, jeg hedder Paulina" sagde hun og kløede sig lidt i nakken... Hvad var det egentlig for en sætning der lige var gledet over hendes læber? Den lød lidt som om at hun ikke huskede hendes eget navn... Hun bed sig kort i læben og rystede på hovedet af sig selv... De grønne mystiske øjne blinkede let i lyset fra diskokuglen i loftet, og hun kunne mærke hvordan svimmelheden tog til, hun var ikke så glad for alt det underlige lys der blinkede, det gjorde hende dårligt tilpas... Paulina blinkede kort med øjnene for at komme til sig selv, da det endelig skete trak hun vejret dybt og fangede en bartender Øhhm... En vand og..." hun rettede blikket mod Ozzie, som stadig stod der "Kan jeg... Byde på noget?" spurgte hun tøvende og mens hun afvendtede hans svar, rodede hun rundt i den sorte der hang over hendes skulder, efter sin pung...

Ozzie løfter forvirret hovedet mod den fremmed pige, hvis bare han kunne se.. så kunne han komme med en eller anden ring undskyldning og bakke væk fra hende.. han ville endelig gerne ud herfra? Hvor var det nu han var henne? Han følte sig omtåget.. en fest, en fest hos en bekendt, var blevn slæbt med af nogen venner som var forsvundet fra længe siden. Han sukkede lidt da pigens stemme brød gennem hans tanker og flyldte dem med nogen nye "Jeg hedder Ozzie, tak forresten" sagde han stille og smilte forsigtigt, han havde ikke lyst til at være der, han var faktisk lidt bange for hende.. hvad var hun? Men hun havde hjulpet ham.. bekymret sig for ham og det var da altid noget. Hun hed altså Paulina.. det var da også et meget flot navn, hans tanker fløj igen.. hen omkring alt han havde oplevet siden han var kommet til dette sted, desværre var det aaalt for meget til han kunne rumme det i sit hovede og han havde lyst til at skrige og blev ret svimmel igen, hendes stemme gik ikke igennem denne gang, men han fornæmmede hende dog sige noget med vand og han nikekde håbløst "Vand" bad han, for han kunne godt bruge noget vand "Tak" mumlede han lidt efter.