Det uventede sker altid uventet (Paulina)

Zean begav sig ind i Benjamin centre med et lille gys. Dette helvede. Denne larm, denne stank...Det hele gik ham som regl på. Men han måtte vænne sig til det. Han kunne ikke bede Dawn om at handle ind hele tiden.
Han så sig lidt omkring i det sædvanlige kaos. Mennesker så langt øjet kunne se, selv om det snart var aften. Butikkerne lukkede sent.
En lugt af en væsen hist og her. Som sædvanlig. Han vidste at underetagen bestod af madvarebutikker og tøj. Næste etage af mere tøj, smykker, elektronik og en enkelt boghandel. Sidste af restauranter. Selvfølgelig var der cafeer hist og her.
Han begav sig hen til rulletrappe op tog den op, samtidig som det begyndte at regne udenfor.
Han ville tage et kig i boghandlen, måske var der en bog han faktisk gad læse. Men som regl kunne nutidens forfattere ikke ramme et emne ordentligt nok og historie bøger gad han i hvert fald. De havde ikke helt forstand på hvordan det virkelig havde været den gang.
Han begyndte at gå mod boghandlen...

Det var en lun, fugtig aften, med himlen dækket af store tunge skyer. Mørke skyer, der truede med at bukke under og kaste det kølige regn mod jorden, til hver en tid. Et sted under disse skyer, banede en ung, rødhåret kvinde, sig vej, ned af en sti.
Hendes skridt var hurtige og bestemte. Hvis regnen valgte at slå ned, ville det være rart, at være så tæt på centeret som muligt. Efter kort tid, begyndte regnen at skylle ned over hendes krop og hun slog hænderne beskyttende op over ansigtet, mens hun så centeret, rejse sig foran hende.
Da hun endelig nåede indgangen til centeret, tog hun det røde hår, det klistrede sig fast til hendes ansigt og vred det kort, inden hun gik indenfor. De grå øjne gled rundt og hun satte kurs mod rulletrapperne, hvor hun lod dem føre sig op til etagen, hvor hun vidste at hun kunne finde, hvad hun manglede.
Efter et par minutter, stod hun udenfor boghandlen og kiggede på en plakat der hang i vinduet. Eller... Hun så den ikke, hun stod blot og stirrede tomt på den, mens en underlig frygt steg i hende. En frygt for at finde hvad hun søgte. Hvad nu hvis hun ikke kunne holde til det? Hvad nu hvis hun brød sammen og ikke kunne få sit liv til at hænge sammen begefter?
Måske skulle hun bare gå igen... Måske var det faktisk bedst for hende, ikke at vide noget om det...? Hun rystede på hovedet og tog en dyb indånding. Hun kunne ikke give op, ikke nu, hvor hun endelig havde taget sig sammen og var taget derhen. Endnu engang, fyldte hun sine lunger med luft og lod de korte ben, føre sig ind i boghandelen, hvor titlerne på bøgerne, hurtigt begyndte at fare forbi hendes blik, mens hun søgte efter noget.. Bare et eller andet, der kunne fortælle hende, hvad hun havde brug for at vide…

Zean trådte ind i boghandlen og mærkede straks den lette lugt af bøger, mest nye. Og af mennesker. Her gik kun nogle få mennesker som enden bare vidste hvilken bog de ville have, eller som havde tid til at kigge sig omkring.
eN ekspedient stod bag disken og ventede på at nogen enden spurgte om hjælp eller ville købe noget.
Han smilte svagt og begav sig ind mellem de første hylder, kiggede roligt over alle overskrifterne, titlerne...
Han tog en bog ud, en sort en...Døden museum. Han kendte forfatteren, Dean Koontz...EN mand der blandede der virkelige med det overnaturlige, uden rigtig at det kunne kaldes fantasy. Hans bøger havde før fanget hans interesse. Han satte det på plads igen og begav sig videre, uden at bemærke andre kunder eller dem der gik eller...kom.

Der var alt for mange bøger, alt for mange titler, men intet der fangede hendes blik. Hun stoppede op, ved en væg fyldt med bøger i alskens farver, da en duft strejfede hendes næsebor og hun lod blikket glide omkring sig. Det endte på manden, som duften udsprang fra, hun betragtede ham lidt, men lod så blikket glide hen på bøgerne igen. Der var en anden dæmon i butikken, ja… Og hvad så? Hun var alt for opmærksom på sådan noget for tiden. Hun rystede kort tankerne af sig og fortsatte sin søgen på en bog hun kunne bruge, men da det ikke syntes muligt på denne væg, bevægede hun sig igen videre gennem butikken. Hvorfor hun var så sikker på at hun kunne finde noget om det, i lige præcis denne butik, lige præcis i dag, vidste hun ikke. Det var bare en følelse der havde brændt i hende samme morgen, hun måtte tage derned, der var noget der drev hende.
Hendes blik blev fanget, da hun gik mellem hylderne, med hastige skridt og hun stoppede brat op, hvorefter hun vendte fronten modsat af væggen og kiggede frem på reolen på den anden side, der bar en tyk, brun bog, der havde et stærkt slidt præg. Hun tog den op i hænderne og lod fingrene glide ned over det slidte omslag, hvorefter hun med en forsigtig bevægelse, åbnede den og betragtede de gullige, lidt ruge sider, som duftede svagt af råd og blæk. Et eller andet over denne bog, havde betaget hende, trods hun ikke engang vidste hvad den handlede om. Den virkede bare… Rigtig. På den første side, stod der med svært læselig, håndskrevet skrift fire ord ’Legenderne om deres rige’, hun rynkede brynene lidt og bed sig tvivlende i læben, men satte så kurs mod kassen, uden at kigge op fra de skinnende sorte ord.
Et kort gisp lød fra de rosa læber, da færten af den anden dæmon omfavnede hende og hun satte benene hårdt i jorden, af ren forskrækkelse. Hun havde været omkring tyve centimeter, fra at tumle direkte ind i ham. Hun kløede sig kort i håret og rettede blikket mod ham ”Øhhm… Det må du altså undskylde” mumlede hun og skreg af sig selv indvendigt. Nogle ting ændrede sig bare aldrig.

Han lod blikket glide over alle bøgerne endnu en gang uden at finde noget interessant. Selvfølgelig, der var bøger om alt...bare ikke noget der fangede hans interesse denne gang.
Han standsede op i sin søgen da han fornemmede en anden dæmon omkring, men det forsvandt igen.
Men lidt efter kom den igen og var faktisk næsten ved at falde ind i ham.
Han vendte sig om og lod blikket glide op og ned af hende af ren refleks. Han så altid en anden dæmon an.
"Det går nok, ingen skade sket..." han så lidt på bogen som ikke så lige så kedelig ud som alle de andre.
"Hvad er det for en bog du har fundet dig der?" som regl ville han ikke have spurgt, bare være gået videre eller noget....Og han vidste faktisk heller ikke hvorfor han gjorde det.