Det eneste sted....

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og blev ved med at at gøre det og nød det hele hans lem var jo stort og godt så det var jo for håbenligt noget hun kunne lide

Rose blev ved med at stønne og prøvede at komme ordentligt op at stå, men gav hurtigt op, da hendes ben var begyndt at ryste under hende.

Han kiggede på hende med et smil "er det godt rose kan du mærke hvordan mit lem fylder dig ud inden i"sagde han og blev ved med at knalde hende

Rose stønnede og nikkede "Ja... ja..." hviskede hun og klemte så meget omkring bordkanten at hendes knoer blev helt hvide "Ray... hårdere.." hviskede hun stønnende.

//Det her må jeg joine...hvor er i henne?//

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og gav sig til at banke sig op i hende med sit lem og der kom klaske lyde mellem dem når deres hud ramte hinanden

Der lød et bump ude i stuen, ikke et højt et men
et Iværtigfald Rose ville høre.
Og samtidig ville der spræde sig en duft af død
og cigarretter en lugt Rose kendte meget godt.

Rose hørte bump og kunne genkende lugten af anden vampyr med det samme og kunne også godt genkende personen som lugten tilhørte. Uden at blinke, fik hun Ray væk fra sig og så over på døren ind til stuen og tog hurtigt sin skjorte på. Hun så oppe på Ray og lavede en bevægelse med hånden som fortalte at han skulle være stille, og lyttede koncentreret til lydene inde fra stuen.

Han kiggede på hende og var helt stille det virkede som om det ikke var noget rart der var kommet ind og hvordan var ham eller hende kommet ind i hans lejlighed var døren ikke låst havde han glemt det for han har selv kun nøgle til stedet.
Han var helt stille mens han kiggede op på hende men han fik sine underbukser på igen

Der sad en stor mus midt på Rays sofa,
Den var grå og dens øjne endnu mere grå.
Han sad på bagbenene og snusede ud i luften.
Da den havde skimtet Roses h¨år ude fra køkkenet
sad den helt helt stille. og kiggede derud.

Rose havde knappet sin skjorte op og den var heldigvis så lang at den virkede som en stor trøje. Hun gik langsomt ind i stuen hvor hun havde hørt lyden og så på den store mus som sad på sofaen. Hun så vredt på den og viste ingen frygt overhovedet og vidste så sandelig godt hvem det var "Demetri.." hviskede hun lavmælt.

Han kiggede rundt og viste ikke hvad han skulle gøre anet end at være stille lige nu rose måtte jo vide hvad han skulle gøre men nu var hun jo gået ind i stuen og være men sådan var det jo bare *hvad skal man når man bliver forstyrret*tænkte han for sig selv og kiggede rundt og var bare stille

I det samme forvandlede musen sig til Demetri
der sad med et stort kæmpe smil i stolen og så
lige så underholdt på Rose som Demetri endnu
engang kunne. "Rose" sagde han i en tone af
arogance og drillesygehed.
Hans øjne gav klare lyse skær. Og man kunne
tydeligt så at Demetri var i sit humør til ødelæggelse
og død.

Rose så på musen og blev ikke overrasket af den Demetri hun mødte. Det var den samme gamle Demetri som hun kendte og ikke den som hun havde mødt i klubben. Hun rystede vredt på hovedet af ham og lagde sine arme over kors og så ud i køkkenet, for at se om Ray overhovedet ville komme ind i stuen, og så derefter tilbage på Demetri "Hvad vil du?" spurgte hun i et irriteret suk.

Han kiggede på hende og smilte stille men undrede sig stadig over hvem der var kommet ind så han gik hen til hende "hvem er det Rose"spurgte han og kiggede på personen som var der og viste ikke hvem det var så det var jo svært at vide

Hans smil bredte sig på Demetris kolde døde læber.
Hans metalliske grå øjne stirrede nu på Dæmonen kom
ind, de begyndte at glitre ivrigt og legende da de så over
på Ray.
Hvis kendte Demetri korrekt ville hun sagtens kende den
her opførsel som han var igang med at komme til.
Demetri blottede nu tænder i et åbent smil, alt imens
han stadig så ivrig på Ray med de kolde, døde grå øjne.

///et svar//