Lette skridt kunne man høre i skovbunden, mest af alt af alle de blade der lå i skovbunden. En lav skikkelse kom stille gående ud af en masse træer, og hen mod en sø. Hun lagde ikke særlig mærke til at der var andre, hendes påklædning var simpel, en sort kjole, med hvidt for neden, sorte, hvide grønne strømpebukser. Og samt nogle hvide tennisko, og en paraply. Paraplyen var pigens kæreste egen stykke, hendes ansigt var let skjult bag paraplyen, men pigens ansigt var blegt, med sort hår som gik hende til midten af ryggen. Hun nynnede en stille fransk melodi, hendes hår hoppede stille til takten i mens hun gik. Hun gik med rank ryg, over mod søen og satte sig ned, og rørte stille vandet, med en hånd.