Can you feel the love tonight?(Cheesy sangtekst) //Rikkie//

Tid: ca kl 6 om aftenen
Sted: Stranden
Omgivelser: En bænk og en skraldespand, ellers bare sand og vand så langt øjet rækker
Vejr: Køligt, men ingen sne. Blæsende. Solen er næsten nede.

Rail kiggede ud over vandet. De sidste stråler af den nedgående sol skinnede ud over de små bølger der slikkede op mod breden.
Den stille vind blæste ud over vandet, og purrede op i Rails hår, så han lignede en forpjuskedet hundehvalp.
Han bøjede sig ned og samlede en lille hjertemusling op, og studerede den lidt.
Sandet blæste lidt rundt, faldt så til ro, for så at blæsee op igen.
De små sandkorn havde så travlt, og alligevel fløj de formålsløst rundt i en næsten tidsløs bobble, som Rail var inde i.
Han så sig omkring, uden rigtig at se noget.

Rikkie gik på den køllige asfalt, det var smukt at se ud mod stranden, da solens smukke stråler spejlede sig ned i vandet, hun havde kedet sig hele dagen og tænkte så på at stranden altis var dejlig at være på når man kedede sig. Hun gik fra asfalten til det våde sand, hun havde det ikke så godt ved at slå alle ihjel hun stødte på så hun ville forsøge at lade vær. Så hun gjorde det bedste forsøg. Hun gik langsomt længre ned af stranden så hendes bar tæer mødte det køllige vand, hun havde beklædt sig som en sommer pige.
Shorts, en lille trøje og så nogle sandaler som hun havde i hånden.
Det var sjovt nok at prøve noget nyt om vinteren

Rail begyndte at gå stille langs stranden, op til en afsides liggende bænk, og satte sig og så på de sidste stråler af solen.
Han var kommet her for at tænke, han manglede indhold i livet, og det kunne bølgerne, bedre end nogen andre, forstå.
Han tog en lille blog op af sin ene lomme, og begyndte at tegne stranden, men på hans billed gik en lyshåret pige, langs bølgernes hvide skum.
Alt hans opmærksomhed gik til tegningen.

Hun gik gennem stranden og opdagede ikke en fyr der sad på bænken, hun fortsatte bare lige ud, pludselig stoppede hun op og satte sig lidt ned i knæene. Hun lod sin hånd køre ned i vandet og så samlede hun det op i hånden, det var sjovt at det strimlede ned af hulerne i hendes hånd. Da alt vandet var røget ud af hendes hånd samlede hun noget nyt op i hånden igen og det gjorde hun så et stykke tid.

Da Rail endelig kiggede op fra tegningen, fik han øje på en pige, der sad på knæ i vandkanten.
Hun var smuk og mindede lidt om pigen fra hans tegning, bortset fra hende her var en del kønnere end tegningen.
Han lod tegneblokken ligge på bænken og gik langsomt ned mod pigen.
Vinden kom igen, og blæste sandet op, så det lignede en masse små tonadoer på stranden, mellem pigen og ham selv.
Solen var næsten nede nu, men han kunne se det sidste glimt af den, glimte i hendes hår.

Rikkie mærkede vinden og vandet plaskede op så hun blev helt våd på kroppe " Ahh" sagde hun og røg så tilbage så hun landte i sandet.
Hun fik hurtigt øje på en fyr ´hun kunne lugte han var engel så hun lod som ingenting, han var velldig køn, så hun vendte sig lidt om og kiggede så lidt mere betragtende på ham.
" He.. heej " sagde hun så og rejste sig op og gik hen imod ham så han slap for at få sand i øjnene.

"Hej" Smilede Rail tilbage. "Er du okay?" Spurgte han så med et venligt smil og stak begge hænder i lommerne på en drenget måde.
Han ville skyde på at hun var vampyr, men var ikke helt sikker endnu. Hun virkede så imødekommene, og efter som han var engel, plejede vampyrer ikke at være det overfor ham.
Hun var endnu kønnere tæt på og hans smil blev varmere.

Hun stoppede op og kiggede så lidt på afstand " Ja jeg er okay " sagde hun og smilte lidt ubderligt.
" hvem er du?" spurgte hun og lod en hånd glide gennem hendes lange blonde hår.
Han var en engel og den duft dukkede bare op i hendes næse hele tiden.
Han var ganske køn så hun smilede bare til ham.

"Jeg kunne spørge dig om det samme" Sagde han og begyndte at gå tilbage efter sin tegneblok. Da han havde samlet den op, lagde han den løst i lommen, og gik tilbage til hende.
Han så ud over vandet. Nu var solen helt væk, og hvis man vendte sig den anden vej, var det månen der var ved at tage himlen i besiddelse. Han kunne mærke det ville blive stjerneklart i nat.

Hun kiggede på ham " jeg spurgte først så du svare først" sagde hun og lod sig kigge ned i sandet.
Den blonde vampyr pige kiggede så kort op på ham og ventede på at han svarede på det.
Der var mørkt og var begyndt at blive smukt udenfor nu.

"Jeg hedder Rail" Sagde han så stille og bukkede elegant for hende.
"Hvem er du?" Spurgte han så igen, og så på hende med de dybeblå øjne, med det sorthvide hår piskende ned i ansigtet på grund af vinden. Han var nu sikker på at hun var vampyr, hun var smuk, men på vagt over for fremmede.

" heejsa Rail, du virker sød " sagde hun og najede for ham " jeg er Rikkie " Smilede hun til ham.
Hun kunne godt tænke sig at komme til hans blod, men hun huggede jo ikke bare i folk på en strand.
" når Rail hvad laver du her nu?" Spurgte hun med et sødt smil.

"Det er da utroligt, så nysgerrig du er" Smilede han og begyndte lige så stille at gå langs stranden. "Jeg vidste at dit navn, ville være lige så kønt som dit ansigt" Smilede han og så først på hende og så ned på sine sko.

" Ja okay jeg er normalt meget nysgerig " sagde hun og samlede det blonde hår om bag øret " Tak og ilige måde " smilede hun og kiggede så lidt ud på det smukke hav som lå lige foran hende. " Ej hvor er det smukt" sagde hun og bed en smule i underlæben.

Rail så op. "Wauw... Ja det er det godt nok" tidevandet var på vej og de ville snart stå i vand til anklerne hvis de ikke flyttede sig.
Han vendte sig og begyndte at gå op til bænken igen hvor han satte sig igen for at se ud over det smukke hav, der skyllede ind mod breden.

Hun kiggede på det engang til og betragtede det hele og sp vendte hun hovedet imod den engel som havde tændt hendes lyst til blod, men man kunne overhovedet ikke se op hende at hun havde lyst til at drikke blod.

Rail sad og betragtede hende et par sekunder "Du virker sulten?" Sagde han så og lod en hånd glide igennem hans storte hår.

Hun kiggede tilbage på ham " hvad mener du? " smilede hun han virkede sød og rar så hvorfor slå ham ihjel måske drikke noget af hans blod, men slå ham ihjel kunne hun ikke.

"Jeg har givet blod tilstræklig mange gange, til at kunne se en vampyr er sulten. Og du virker lidt urolig." Han smilede og blottede sit håndled.
"Hvis det kan hjælpe må du godt drikke lidt af mit."

Hun sukkede og gik hen imod ham " Du har noget virkeligt noget blod der for en til at blive sulten " sagde hun smilende. Hans duft retter sagt lugt var bare noget man kunne savle af, men hun var høflig. "Når var det ikke Rail du hed?" Spurgte hun og kiggede så lidt på ham igen.

"Jo det var det" Smilede Rail tilbage og lænede sig frem og støttede albuerne på knæende.
"Og det var Rikkie ikk?" Smilede drilsk. Han havde ikke glemt hendes navn et sekundt.

Rikkie smilede til ham, han virkede ikke så slem, men aligevel han tilbød hende blod.
Det kunne hun ikke afvise, men hun gad ikke fortælle hun nok ikke kunne stoppe igen " Rail?" Spurgte hun og tvilede lidt på om hun udtalte navnet rigtigt.

"Ja" Ham smilede lidt og lænede sig atter tilbage på bænken, og lagde benene over kors.
Nogle tanker fór igennem hans hoved *Hvad nu hvis hun ikke kan stoppe. Jeg vil ikke være vampyr allerede* Men alle de tanker skubbede han hurtigt til side og virkede selvsikker.

Hun smilede stort til ham, hende's blanke smukke tænder gav et blink.
Mon han ikke ville forvandles, men hun ville bare suge noget af han's blod, men vis han ikke ville have det, måtte hun jo bare angribe ham. * Ej jeg er ikke sygopat* Tænkte hun og kiggede så med et mindre smil på ham.