En virkelig hård dag - Rikkie

Dato/Dag: IRL
Tid: 17.00
Sted: En gang på Sheria high school
Omgivelser: døre og vinduer ellers intet
Iført: Et par grå jeans, en hvid t-shirt og sin cremefarvede efterårsjakke

Oliver kom gående ned af en mørktlagt gang på sheria high school, han havde været inde og diskutere skolens indretning og isulering med rektoren for det teknologi udviklende firma som han deltids arbejdede for. Han sukkede og lod sin hånd glide igennem sit brune hår. Rektoren havde vist sig at være en kødhjerne og fuldstændig håbløs at diskutere med. Hvordan kunne sådan en idiot være rektor på en skole? Oliver havde nogen arbejdsplaner som han havde fremlagt under armen og han gik med rolige skridt igennem den mørke gang. Han havde altid været lidt nervøs for mørke, men ikke nu når han vidste at der sikkert ikke var nogen her på skolen andre end ham, rektoren havde nok taget sin bil og kørt. Nu skulle Oliver bare ud til sin motorcykel og køre hjem i sin varme trykke lejlighed. Han befandt sig på tredje etage og der var derfor langt ned til hans motorcykel. Han sukkede højlydt for fortsatte ned af en trappe *hvorfor har de ingen elevatore her?* tænkte han irreteret da han var van til elevatore i sin lejlighed, hvilket var heldigt nåt han boede på øverste etage. *De kunne få elevatore her hvis rektoren ikke var så dum at afslå mit tilbud* fortsatte han sin tankegang og forbanede den lille tykke mand som han for få minutter siden havde snakket med.

Rikkiekom gående hun havde en aftale med rektoren hun var en smule sent på den, hun skulle til at gå på High Scool, hun gik hen til kontoret og fik så afvide hun måske ikke havde kravende der gjorde at alle de andre teenagere gik der, så Rikkie rejste sig op og lavede et af de slags onde blikke hun sendte som vampyr når hun ikke var helt tilfreds. " Hmm kan jeg så ikke komme en anden dag?" Spurgte hun og kiggede lidt ned, mens rektoren kiggede på computeren, for at finde en anden dag de kunne diskuttere om det her " Den 7 Januar ? " Sagde han og kiggede så op, og ventede på et svar, men Rikkie nikkede bare hun havde egentlig ikke andet at lave den dag så det gjorde ikke så meget. Hun rejste sig op og gik ned af en gang.

Oliver stoppede da han kunne høre nogen skridt ikke så langt fra ham. Skolen var tom og stor og hvert skridt man tog lavede et ecco igennem det meste af skolen. Han havde ikke en god racelugtesans og kunne derfor ikke finde ud af hvor personen var eller hvilken race de havde, men de fleste var jo mennesker og derfor tænkte han ikke så meget over det, men hvad nu hvis det var en vampyr? så havde den lugtet at der var en engel nu. Oliver sank en klump og satte farten lidt op ned af den lange trappe. Hvor han dog hadede når han var parnoid. Så hørte lyde og så ting, ikke rart.

Rikkie lugtede en engel hun var dog ikke den der havde brug for blod nu, så hun hørte skridt på den lange trappe og løb derefter der ned, hun kiggede på gallenderet og satte sig op og sussede ned af trapperne på den måde hun var ret nysgerig over hvad han havde tænkt sig så hun sprang fra gallenderet og hen foran ham " Hvad har du tænkt dig?" Spurgte hun og havde et dog ret fjovet smil på sine læber. Hun kunne sagtens lugte at han var engel, men om han kunne dufte hun var en vampyr vidste hun ikke, men hun havde ikke det vildeste håp om han vidste det. " Heej " sagde hun så på en lidt akkavet måde " Jeg hedder Rikkie og du er ?" spurgte hun og lod en hånd komme hen imod ham.

Oliver hørte ikke lyden af noget der nærmede sig på grund af sine egne høje fodtrin og han fløj bagover og landede på røven i forskrækkelse da noget landede foran ham. Det var en ung kvinde som lignede en der var lidt yngre end hvad han selv så ud og nu nå hun var så tæt på kunne han godt fornemme at hun var et mørkt væsen, altså en dæmon, vampyr eller varulv.
"Jeg har ikke tænkt mig noget" svarede han forsigtigt og kiggede op på hende efter hurtigt at have viget blikket ned imod jorden. "Jeg hedder Oliver" svarede han da hun havde prænsenteret sig selv. Hun virkede meget flink ind til videdere og han gav hende et anstrengt smil.

" Heej Oliver " Sagde hun og smilede sødt, han virkede en smule bange for hende og det skulle han osse have lov til at vøære, for der var mange engle der var bange for hende så hvorfor skulle han ikke osse? " Hvad laver du her?" spurgte hun og kiggede så lidt ned, mon det gjorde ondt da han faldt på røven før. " Er du bange?" spurgte hun og kiggede lidt på ham, hun var lidt chokeret over at have spurgt, men sket er sket, og nuhavde han sikkert osse regnet ud ´hvad hun er, men fuck det * Hmm Oliver, ja jeg er ikke sulten og jeg er blevet vegetar, så spiser ikke helt så meget menneske blod mere* Tænkte hun lidt, hans blod påvirkede hende lidt for han var jo trodsalt en engel, men Vampyre og engle kunne godt sammen uden der skulle blive kamp til stregen, så hun gennem tænkte lidt om hun skulle spørge om han havde lyst til at hænge lidt ud eller om han havde lyst til noget, men ja hun ventede lidt med at stille alt for mange spørgsmål. Rikkie var en af dem der havde mange spørgsmål til nye og især engle, mon han var bange eller om han ikke er det ville hun jo nok snart få et svar på. " Fortæl noget om dig selv Oliver" sagde hun og smilede igen akkavet til ham.

Oliver kom hurtigt på benene og rettede sig op. Han et stykke højere end hende. "Nej, osse selvom du er vampyr" svarede han med et smil, han havde set hendes spidse tænder og havde ud fra det regnet ud at hun måtte være vampyr. "Selvom du er vampyr, betyder det ikke at du er sulten, eller stærkere end mig for den sags skyld" fortsatte han med et venligt smil. Han havde været oppe imod en del vampyre allerede og han havde hver gang fundet en måde at undslippe. Han håbede selvfølgelig at hun var venligsindet.
" Jeg bor i her i Sheria, er engel og har en IQ på omkring 180" sagde han så med et kækt smil "hvad med dig frøken?" fortsatte han og vendte hovedet ud af vinduet, det var lidt underligt at stå op en mørk skole og snakke med en vampyr. Han holdt sig stadig på vagt for en sikkerheds skyld.

Hun kiggede på ham og trak lidt fast i hans trøje for at se hans reaktion " Er du sikker?" spurgte hun så tirrende, hun slap så hans trøje. " Okay Oliver!! Jeg tror at jeg er stærkere end dig stærke engel " grinede hun og kiggede så lidt på ham, han virkede ikke bange af sig, men han virkede som en som der var på lur " Ja jeg hedder Rikkie Cucci Poulsen, jeg er en vampyr og ja så ligner jeg en på en 16, 17 år, men som regel på mine papir skriver jeg at jeg er 18 år så jeg har en Chance for at starte på High Scool i 2 G. Men rigtig så er jeg 313, hverken for svag eller for stærk, ja også en ting til er singel, men så var der lige det her du glemte at sig om dig " sagde hun og sukkede lidt " Du har noget fristende blod " grinede hun og kiggede så på ham. Igen greb hun fast i hans trøje " Og bare rolig bider kun vis du er provo " Hun holdt fast og kiggede så ind i hans øjne, det var lang tid siden hun selv havde haft noget at føle, hendes krop var død, men ikke hendes indre.

Oliver sukkede og rystede på hovedet "Vi kunne lade komme an på en prøve, men jeg hader at slås" sagde han så og slog ud i et smil imens han hørte vampyren fortælle om ig selv, hun fortalte meget om sig selv i forhold til at de lige havde mødt hinanden, men måske var det fordi hun var mere uddanvendt end ham. Han brugte altid sin fornuft når han sagde eller gjorde noget, derfor holdt han sig på vagt, men regnede nu ikke med at Rikkie ville gøre noget. "Ja jeg er osse single" grinede han og mærkede hvordan hun greb fat i hans trøje, men da det ikke var første gang hun havde gjordt det forholdt han sig rolig. Han vidste godt at hans blod var eftertragtet, det havde kostet ham en del slåskampe med vampyre, men der var heller ikke mange der havde fået noget af hans blod. "Det skal jeg huske" svarede han og tod et skridt bagud så hans trøje røg ud af hendes hånd, alt dette gjorde han stadig med et venligt smil.

// Jeg havde ikke set du havde svaret //

Hun kiggede lidt på Oliver, han var virkelig facinerende, ved tanken om at han var en engel, han var overhoved ikke bange for hende og det var det der gjorde hende bange, for hun var bange for sig selv, slemme og ikke lette, men virkelig slemme tanker havde hun. Den eneste frygt hun havde var sig selv " Altså Oliver, jeg er ikke bange for en ENGEL!! vis du tror dett " sagde hun og lod lettet sin stemme hæve. " haha, men du er bange for at blive bidt ikke?" Spurgte hun ville ikke se truende ud, men sød heller ikke, for hun åbnede sig først når den anden person løsnede sig lidt. Hun var begyndt at få en smule slemme tanker om ham og ja han havde ikke engang tænkt på hun var et af de mest truende ting for ham * Skal man lade sådan en egoistisk engel for blive en engel eller skal man forsøge at forvandle ham?, Tænke Tænke Tænke" Tænkte hun lidt " Hvordan er du iregelmæsig?" Spurgte hun og det afgik om han skulle have en chance for at overleve.

Oliver smilede lidt og det var egentlig ikke hans mening at være en smule kold overfor en vampyr, men han kunne bare ikke lade vær ud fra gammel erfaring. "Det håber jeg da heller ikke du er, jeg er harmløs" svarede han tilbage og morede sig lidt med tanken om at nogen ville være bange for en engel, især ham selv, han kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd. Han kunne ikke finde på at anbribe nogen medmindre han var utrolig vred og plegede kun at bruge sin evne til at forsvare sig med. "Regelmæssigt er jeg vel en livsglad person som hjælper folk, men jeg er dog utrolig irreterende og diskutere med" svarede han og slog ud med hånden, "Men dette ændre sig selvfølgelig lidt når jeg er alene med en vampyr også selvom du ikke har onde intentione, det er af dårlig erfaring" fortsatte han og trak let på skuldrene.

RIkkie kiggede på ham " Du virker sød " sagde hun og smilede glad " Det er mig en ære at møde dg" sagde hun og grinede elegant, mens hun bukkede, hun var jo fra en anden tid hvor ingen hverken den ene eller den anden bare INGEN. var selvglade, så nu var det jo en anden tid og han virkede som en lidt selvglad person" Har du lyst til at hænge ud så jeg måske kan lære dig bedre at kende, også kan det måske osse være jeg ikke bider i din fristende åre " sagde hun og grinede lidt. ¨



// kreavsvigt /: //

//hæhæ;)//

Oliver smilede skævt og tænkte det lidt igennem. Han troede ikke at det ville være vildt svært at slippe fra hende hvis noget gik galt og han havde intet bedre at lave."du er da osse en intressant person" svarede han og gav hende et enerkendene nik med hovedet. "hyggeligt at møde dig"fortsatte han og kiggede på hende med sine pæne brune øjne. "Jo det vil jeg gerne, men jeg har ikke tænkt mig at lade være med at være på vagt, det er selvfølgelig ikke personligt" sagde han så og lænede ryggen imod den mur de stod ved siden af "hvor skal vi gå hen?" fortsatte han og folede armene over kors.

Hun kiggede lidt på ham, nogle eller en del var bange for hende og havde afvist hendes tilbud, men han havde da været venlig at accepteret " Ja vi kunne sige at vi går en tur måske ned ved en strand vis Sheria har det, har den det?" Spurgte hun, måske blev denne dag ikke så slem alligevel.
På nær hun havde virkelig slemme tanker om ham lige nu og det var hun ikke slv så glad for.
Hun havde bare lyst til at fortælle at hun havde en smule problemmer med sig selv, hun var bange for sig selv.
" Du er en engel ,hvilken slags? Dødsengel eller skytsengel?" spurgte hun, ja hun havde en del ting at snakke med ham om.

Oliver kunne på en eller anden måde mærke lidt uro i hende, selvom hun langt fra afspejlede det så følte han en nervøsitet i hende. "Neeej, men vi har en døgnåben kiosk et stykke ned af vejen vi kan gå ned til" svarede han og kløede sig let i baghovedet, det var ikke så godt som en strand, men han havde virkelig brug for et æble, sådan et dejligt stort saftigt et. "Jeg er dødsengel" svarede han så og tænkte irreteret på det. Han hadede det når de døde fandt ud af at han kunne se dem og straks skulle han hjælpe en hel flok af dem "Så jeg kan se og tale med de døde" fortsatte han og grinede lidt.

Hun smilede til ham, men han var en smule anderledes end hun var vant til, så hun sukkede kort. " Hmm vi kunne også... Ej det lyder fint " Hun smilede, men hun ventede til han havde lyst til at gå, hun holdte sig 100% vågen, for en engel er en smule spiecel. " Dødsengel?" Hun kiggede undrende, når det hun smilede kort til ham " Er det ikke ubehageligt ?" spurget hun med et sødt smil.


// Undskyld har ingen krea i emnet //

Han kløede sig smilende i baghovedet imens han begyndte at gå imod udgangen "Vi kunne også hvad?" spurgte han med blikekt slået ned i jorden. "Det er belastende når de finder ud af at du kan se dem, så er der pludselig en hel flok der vil have hjælp" Fortsatte han og tænkte irreteret på det. Der var specielt mange døde for tiden på grund af krigen og det gav ham meget travlt selvom han samtidig havde travlt på arbejdet. Det var nok derfor han var så træt også, ikke meget søvn, dumme arbejde.

Hun kiggede lidt tøvende på ham " arghh det var ikke noget " Smilede hun og gik længre ud, men krigen var noget af det mest irreterende hun havde været udefor, så hvorfor skulle det altid ske? " Er der ikke mange døde?" Spurgte hun da han jo kunne snakke ogf se de døde, hu var jo selv død, men altså som nogle mener er hun vel blevet genoplivet.
Hun smilede til ham og han var meget venlig og god at tale med.

Oliver lod være med at kigge på hende, men fortsatte bare fremad. "Jo alt for mange.." svarede han og valgte ikke at give hende den information at han var med dæmonerne og at de faktisk var fjender. Han havde hørt at mange engle var gået med dusørjægerne, men han havde ikke tænkt sig at overgive sig til dem, de var alt for arogante og troede at de var så meget. Der var meget få ting der gjorde ham vred og dusørjægere var en af dem. "Men mange bliver og jo også til vampyre" fortsatte han og trak på skuldrene.

Det gik op for hende, hvad nu vis denne engel var en fjende? Hvad skulle hun gøre? unggå at give ham flere informationer? eller hvad? hun måtte se hvad der ville ske. Hun lagde hovedet på skrå og stoppede op ved et hus, hun stødte ryggen der. " Okay Oliver, inden vi går vidre ville jeg gerne vide noget mere om dig" Hun smilede og kiggede så ned i jorden. Det var lidt underligt man lige havde lært hinnanden at kende også fortæller man alder og navn. Man skal lære mere end den slags informationer.

Oliver stoppede op og havde egentlig godt set det komme. Han stoppede op uden at kigge på hende og med hænderne dybt begravet i bukselommerne. "Hvad vil du vide?" spurgte han så og havde egentlig tænkt hende som at være dum nok til ikke at tænke over om han var fjende, men kun over om hun selv havde lyst til at drikke hans blod. Han trippede let hvor han stod og ventede på et svar, hvis hun ville hvide måtte hun spørge ikke? Han vendte hovedet og kiggede på hende med et hævet øjenbryn imens han ventede på at hun ville sige noget mere.

Hun kiggede på ham, han virkede anderledes istarten, men han havde ændret sig " Bare fortæl om dit liv " Og med det mente hun at han skulle fortælle personlige dele. " Personlige dele " Hun sukkede og trak så en hætte over hovedet, hun sank hovedet en smule, så man ikke kunne se ind til hende, hun lagde en hånd på benet og begyndte så at klappe på det, det var for at få tiden til at drive, imens han fortalte. Hvad nu vis han var hendes fjende? Denne søde engel være en fjende? Hun troede ikke på det, men på den måde han havde ændret sig på, fik hun en lille mistanke.

Han smillede kort og kunne lade vær med at ændre sig når han følte sig truet. "Personlige dele?" svarede han og hævede igen øjenbrynet "Jeg ved ikke havd jeg skal fortælle dig? Du er trods alt stadig en fremmed ikke?" fortsatte han og lod en hånd køre igennem sit hår, det var blevet en smule fugtigt af at være udenfor. Hun virkede mistroisk på en måde og han følte sig ikke tryg ved at hun lige nu var ustabil, med om han ville se ham som en fjende eller ikke. Og hvad ville hans dæmon venner ikke sige hvis de så ham med en vampyr, så måtte han vel finde en undskyldning.

Hun tog hætten af hovedet og smilede så til ham " Ja, men man går da heller ikke rundt med en fremmed, så personlige dele er altid noget at starte med " Hun tænkte på hvad hun nu ville gøre, krig arghh, hun var overhovedet ikke god til krige, men man blev jo heller ikke nød til det. Hun ville ikke have nogle løg for hende selv om de ikke var på samme side, vis hun fandt ud af det ville hun nærmest være som en haj der aldrig gir op, men Oliver var meget sød indtil vidreog han så ikke ud til at lyve.

Oliver sukkede og drejede rundt imod hende, han havde ikke lyst til at lyve for hende, det lå ikke i hans natur som engel, men han havde heller ikke lyst til at give hende oplysninger som hun kunne bruge imod ham. "Jeg ved ikke helt hvad oplysninger du mener med personlige oplysninger" begyndte han og lagde armene let over kors med et lidt neutralt udtryk "Men jeg synes du bør vide at i forhold til krigen der er på vej, så er jeg ikke ligefrem på jeres side" fortsatte han og trak på skulderen, han var ved at være træt af at være på vagt og ville egentlig bare se hvad dette ville ende med.