How do you feel? -Jeán

Sted: La sunisha stranden.
tid: lørdag den 12 maj, kl 22-23.
vejr: lunt, med skyfri himmel.
omkring: ingen mennesker, få træ bænke, sand og havet.
tøj: en sort kort top og et par hullede shorts.

Rosa gik langs vand kanten nede ved stranden, og mærkede det fugtige sand og vand mellem sine bare tæer. Hun gik rundt i sine egene tanker, og sang højlydt for sig selv, så der ikke var så stille omkring hende. Hun kiggede ud over det levende vand, med et drømmende blik og smilte lidt for sig selv. Hun kiggede rundt for at se om hun var alene, og kunne ikke rigtig få øje på nogen. Hun fik i stedet øje på en bænk og gik hen mod den, hun satte sig ned foran den, så hun kunne bruge den som ryglæn. Hun trak benene op under sig, og lagde armene omkring dem og kiggede ud over vandet med sine nøddebrune øjene. Hun begyndte at synge en stille sang, med sin fine lille pige stemme. En lettere lun brise tog legende fat i hendes lange lyse hår, og gjorde så det landede over hendes skuldre.

påklædning; brune badeshorts

Jean kom langsomt gående op af vandet, med en overkrop glinsende af vand. Vanddråber dinglede i hans øjenbryn, skæg og små hår på brystet, og gav ham et næsten guddommeligt glimt.

Hans hår var gennemblødt, så de ellers bløde krøller hang som slanger ned over skuldrene på ham. Hans grønne øjne lyste op, mens det lille pendul om hans hals dinglede frit.

Med rolige skridt gik han op mod stranden, få meter fra hende

Rosa kiggede ud over vandet med sine blide nøddebrune, og fik pludselig øje på en ung mand komme op af vandet. Hun kiggede på ham store øjne, og lagde nysgerrigt hovedet let på skrå. Hvorfor mon han badede om aften/natten i stedet for om dagen? tænkte hun, mens hun fulgte ham med øjne. Hun blev lettere fortryllet over hans udseende, og smilte lidt for sig selv over det. Der kom en lille brise som tag fat i hendes lange lyse hår, og gjorde så det landede blidt over hendes ene skulder.

han gik hen og tog sit håndklæde et par meter fra hende, og begyndte at tørre sit hår, mens han så på himlen. klokken ar mange.

''godaften'' sagde han, da han mærkede hendes øjne hvile på sig.
han viklede håndklædet om livet og så på hende, med de grønne øjne

Rosa fulgte hans bevægelser med sine blide nøddebrune øjene, og hørte så det han sagde og kunne ikke lade vær med at rødme, for nu havde han jo set at hun kiggede på ham. "Godaften, og du må undskylde min kiggen." Sagde hun tøvende, og følte sig nervøs ved at snakke med ham. Hun begyndte at rødme endnu mere, og hadede at hun skulle rødme sådan hele tiden.

''det gør mig intet. kig bare løs.'' sagde han roligt, mens han begyndte at gå, tilbage mod byen.

Hun lyttede til hans svar og kunne ikke lade vær med at smile af det. "Tak tror jeg." Sagde hun blidt, og kiggede ham i øjene. Hun blev overrasket da han begyndte at gå igen, og fulgte hurtigt efter ham for hun ville ikke give op så let. "Mit navn er Rosa, hvad er dit?" Spurgte hun sødt, og kom på siden af ham så de gik ved siden af hinanden.

''jeán.'' sagde han bare mens han gik. stille.

hans uglede hår begyndte at falde på plads igen, langsomt

"Hyggeligt at møde dig Jeán." Sagde hun smilende, og kiggede rundt for at se hvor de var på vej hen af. Hvorfor mon han havde så travlt? Var der noget galt?
"Øøøhhmmm, undskyld jeg spørg men har du travlt siden du allerede er på vej væk fra stranden?" Spurgte hun nysgerrigt, og kiggede på ham igen.

''niks, jeg har bare ikke brug for at være her længere.'' sagde han bare, mens han gik

Rosa hørte hans svar og nikkede så lidt, "Oki, men har du lyst til sidde et sted og snakke?" Spurgte hun stille, og kiggede ventede på ham med sine blide nøddebrune øjene.

''ikke for at virke uhøflig, men hvad ville du dog snakke om?'' han så undrende på hende

Hun trak på skulderne og bed sig lidt i underlæben, men kom til at bide lidt for hårdt så hun bed hul i sin læbe. "Det ved jeg ikke, om alt muligt." Sagde hun, og begyndte at mærke blodet som samlede sig på hendes underlæbe, hun tørrede det blidt væk med en finger.