fjender eller venner [Altair]

Alt sammen gik så hurtigt at det eneste han så'en rigtigt lagde mærke til at hun faldt, Altair, af en eller anden grund hoppede han ud efter hende, hun havde allerede slået hoved adskillige gange på vej ned og faldt stadig.
Altair kom hurtigt ned til hende i luften og greb hende og lagde sine arme om hendes krop så han havde et ordenligt greb om Scarlett. Han satte sine fødder på bjergsiden som de fløj ned, ved siden af. Han fik lavet et ordenligt skub til bjergsiden så de fløj længere væk fra bjerget og ned mod den meget mørke sko.
Ned, ned gennem luften fløj de og nærmede sig skoven, *det her kommer til at gøre ondt!* Tænkte han og vendte ryggen til skoven så han landede først i skoven og ramte hvad de nu ramte.

Et ordenligt knæk efter fuldt af et brag lød der da de landede på en græn som knækkede fordi de havde så meget fart på, og ramte skovbunden med braget.
"Arh!" Skreg han da hans ryk gav et ordenligt knæk fra sig, han lå bare med hende oven på sig og intet gjorder. Efter en lille halv time hvor de bare begge to lå og gjorde intet, hende som havde midstet bevistheden og Altair som havde brækket rykken.
Dog healede hans ryg sig efter den lille halve time, han fik rejst sig op og tråkket hende lidt til siden hvor han begyndte at få gang i et lille bål så han kunne se på hendes skader.

Scarlett lå helt stille og der var intet tegn på liv..
Hun havde adskillige af flænger og skræmmer men det var dog ikke det der lod hende være bevistløs.
Nej det var det volsomme drug hun havde fået af den skræmme dog nu døde mand..
Det lyse skær fra bålet, lyste hendes smukke og fredeligste ansigt..
Hendes tøj var dog blevet revet i stykker og hendes nu bare ben var beskidte og havde overfladiske skræmmer samt resten af hendes krop..

Altair havde hende lagt op ved ilden, med dog ikke så tæt at hun kunne brænde sig.
Selv om vampyre altid var kolde var det bare en ren refleks at gøre det da det hjælp ved at holde folk varme. Han var fuld igang med at kigge på hendes sår, det så en del slemt ud så han fandt en meget lille skarp kniv, den var faktisk så lille at man kunne lægge på ens pegefinger. Altair skar et lille snit i underarmen og lod de få blod dråber han fik frem til at falde ned på hendes sår. Grunden til at han gjorde det var at hans blod havde af en eller anden form en healer virkning på andre folks sår, dog kunne det kun heale mindre så på andre folk. De større sår rensede han og lagde forbindningen om det, hvorefter han tog hende i sine arme og lændte sig op af et træ så hun ikke skulle lægge på hård skovbund.

Efter nogle timer uden at have vist nogen form for liv rørte hun lettere på sig.
Hun åbnede stille sine øjne og så roligt op på ham,
Hun smilede svagt "tak... " hun sagde det svagt men man kunne godt
Se taknæmligheden i hendes blik..
Hun var temmelig svag, og lagde blidt sit hovede ind til ham..
Hun var tryk ved ham især efter at han nærmest havde redet hende..
Hun havde ikke mange kræfter, da det havde været en heftig kamp, men der var så mange
Ting hun gerne ville sige men det eneste hun kunne få formidlet var tak..

Altairs lille snit på armen var allerede healet, intet sår heller noget, bare en nomal arm.
"Heh, jeg kunne jo ikke bare lade dig falde" svarede han med sin rolige stemme men dog en smule søvnige, han var faktisk faldet lidt i søvn da lidt i søvn og hun var en fantastisk 'dyne' selvom hun stadig var kold eftersom at hun var en vampyr, men stadig.
Hans ene hånd var glidet lidt ned af hendes arm og lå nu og vilede på nippen af hendes albue og var ved at falde ned på siden af hendes mave, Altair var gået i en slags dvale, han var staidg halvt vågen med os halvt i søvn.

Scarlett lå helt roligt ind til ham, og nærmest nød hans varme..
Hun så blidt på ham og smilede roligt
Hvorefter hun blidt lagde sin arm op til hendes hovede så en vilede roligt ved hans mave.
Hun havde aldrig før været ude for at nogen ville hjælpe hende..
Men det var en rar følele hun havde..
Hun lukkede blidt sine øjne og faldt roligt hen..

Da Altair vågnede igen var det lige blevet lyst, han så ned på Scarlett som vilede sig på hans mave, han smilede bare ved syndet af hendes rolige sovende ansigt.
Han aede blidt hendes blonde hår og løftede hende blidt så han kunne komme op og stå, Han lagde hende roligt tilbage op af træet hvor de havde sidde ved, han satte sig på huk foran bålet som var for længst gået ud, så han begyndte at få gang i det igen, ikke fordi de frøs men fordi han var sulten og ville finde sig noget mad han kunne lægge over ilden, så han rejste sig op, tog sin frakke af og gav hende det som en hovedpud, derefter rejste han sig op og gik ud for at lede efter noget mad.

Lidt tid efter at han var gået ud for at finde mad vågnede scarlett..
Hun rejste sig lettere besværet op og så rundt..
Hun smilte stille du hun så at det var hans jakke hun lagde næsten og holdte om..
Hendes blide hånd strøg hen over jakken og hun lagde den roligt over hendes skuldre..
Hun sad roligt lænet op af træet, hun tænkte på hvor fantastisk rar altair havde været over for hende.
Hendes smil brød frem ved tanken ..
Hun holdte om sig selv og holdte jakken tæt.. Og ventede nu blodt kun på at han ville
Komme tilbage..

Altair kom tilbage med en lidt større han-hjort bærrene på ryggen med begge hænder om dens store og flotte gavir. Han stoppede op ved bålet og Scarlett som så ud til at hun var vågne, "god morgen, sovet godt?" Spurgte han med sit varme og venlige smil hvorefter han smed hjorten over sin ryg så den landede med et brag på jorden.
Han satte sig på huk ved den som lå ved ilden og begyndte at skære et store lunds kød af dens lår med sin skind kniv hvorefter han fandt en tyk og høj nok græn som han satte ned i jorden ved bålet med kødet på spidsen af grænen. Altair satte sig så ned hvor Scarlett sad op af træet.

hun så roligt på ham og smilede blidt..
"ja.. meget" svarede hun roligt og rettede sig lettere i ryggen og sad helt roligt og holdte jakken om hende, samt sine arme tæt ind til hende..
hun var stadigvæk lidt svag, og havde ikke de størrere kræfter.
hun så roligt på Altair der sadte sig ved siden af hende.. hun tog sig den frihed blidt at læne sig op ad ham..
hun så roligt på ham og smilede blidt... det var utroligt at hun faktisk kunne komme overens med et væsen der ikke var af hendes slaks, især med de mange fordomme der var over for varmpyre..
hun vidste godt at for mange andre varmpyre var det måske forkert at hun gjorde som hun gjorde.. at hun var så venlig, rolig og blid over for andre..
men sådan var hun nu bare, hun havde lagt sit gamle jeg på hylden, og ville ikke dræbe for sjov mere.. kun af nødventighed, da det ikke længere var noget hun 'nød' at gøre.. men at det var begyndt at afsky hende..
hun havde mange fjender og dette var blodt en ud af mange der ville prøve at slå hende ihjel.. da det også var en form for konkurence om hvilket væsen der kunne slå hende ihjel, hvem der var stærk nok til det..
hun nød Altair's tilstædeværelse, hans varme blik, hans stemme.. den måde han tog hende på.. dette var ikke noget hun nogensinde havde prøvet før.. hun havde aldrig prøvet at der faktisk var en der behandlede hende godt, en der så bordt fra hendes fortid, og hendes gamle jeg..
"jeg er virkelig taknæmlig, for det du gjorde.. jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig" sagde hun helt roligt og blidt, dette var også noget der kom fra hendes normalt kolde hjerte, men det var vist ved at bløde op, og blive varmt...

"Det var da godt" sagde han og lagde en arm om hendes skulder, enlig var det var en refleks han havde, en slags beskyttelses refleks han har overfor dem han holder af.
han holdte hende tæt ind til sig, da der var gået et lille stykke tid rejste han sig fra hvor de sad og tjekket kødet om det var klar, hvilket det var så han tog grænen og gik tilbage til Scarlett for at sætte sig ned ved hende.
Altair satte grænen hårdt ned i jorden ved dem og skar et lille stykke kød af som han puttede i munden med sine fingre da han ikke havde noget bestik eller tallerken, han fik hurtigt spist det lille stykke kød og hurtigt gik igang med at skære et nyt stykke af som han skulle til at spise men stoppede lige inden han puttede det i munden, "lyst til at spise med?" Spurgte han med et venligt smil, han vidste dog godt at vampyre drak blod fra andre, men kunne da godt være at de også kunne spise andet mad, nomalt mad.

hun så roligt på ham og smilede blidt ved hans søde tanke om også hun ville have noget..
men desværre var det ikke noget hun kunne spise.. varm mad var ikke lige hende...
"det sødt af dig, men..." hun sukkede svagt og trak lidt på skuldrene..
hun holdte af Altair, vilket hun aldrig havde troet i sit liv.. hun havde aldrig brudt sig om
andre væsner.. det var helt nyt for hende... det alt sammen.
hun kunne mærke hans varme, og høre hans hjerte slå.. det var en rar fornæmmelse, en fornæmmelse hun ikke havde følt før...
hun sad tæt indtil ham, hendes kræfter var ligeså stille ved at komme igen...

"Suit youself" sagde han lidt forsjov og spiste videre, hjorte smagte nu godt, men menneskekød syndtes han nu var bedre, til hans egen ærgelse.
Han brød sig ikke om at dræbe og/eller spise mennesker, men han kunne ikke rigtig gøre noget når han forvandlet sig, så var han en ustoppelig dræber- og jagtmaskine. Han havde gjort en del ting som varulve-form som han ikke bestemt var glad for.
Altair skubbede tankerne væk og forsatte med at spise, han var pænt sulten så han spiste rimelig hurtigt,da han var færdig med alt kødet rejste han sig og gik hen til hjorten for at sætte et nyt stykke kød over, da det var sagt og gjort satte han sig ned ved siden af Scarlett.

hun holdte lettere om sig selv, hendes blik var fjernt..
hun tænkte på den varmpyr hun måtte slå ihjel for selv at overleve.. det vvar blodt en af mange tænkte hun..
heldes blik faldt roligt på Altair, hun smilede blidt og så så lidt ned igen...
der var et eller andet ved ham.. men hun kunne ikke helt sætte fingeren på hvad det var.
det var noget der gjorde ham speciel.. noget der fik hende til at føle sig speciel...

Da Altair havde spist sin mad, var han mæt nok til at kunne noget ordenligt at spise. Han rejste sig op og tørte lige støvet af, han så ned på Scarlett, "ka' du klare dig herfra?" Spurgte han med sit varme og venlige smil mens han havde sine arme bare hængende ned langs kroppen.
Han kunne ikke rigtig se hvorfor han skulle blive siddene her i skoven, han var ikke en som blev et sted særlig længe, han var en vandre og det havde han altid været lige fra da han var 15, eller også var det yngre ka' han ikke lige huske.

hunn rejste sig roligt op og tog stille jakken af og rækte ham den..
hun smilede blidt med et roligt og charmerende glimt i øjnene.
"ja... og tusinde tak for alt du har gjordt for mig.." hun smilede blidt.
og så så lidt ned hvorefter hun betragtede ham.. måske for sidste gang...
for hvem vidste om de ville mødes igen, selvom det nu var et ønske hun godt kunne have.

Han tog sin lange frakke tilbage og svingede den rundt om sig som når man tog en kappe om sig, han fik den hurtigt på og satte den lige ordenligt så den sad tilpas.
Han havde formået at gemme sine to 6-løber for hende, da han ikke gik ud fra at hun vil tag det særlig nemt hvis hun så at han faktisk havde våben på sig.
Altair så på Scarlett og smilede til hende, "det har været hyggeligt at møde dig" sagde han og vendte sig om med hænderne i frakkens lommer mens han nynnede en lille sang for sig selv, han drejede af da han kom til skovstien og forsatte videre mod venstre og forsvandt langsomt ud af syne...

hun så roligt på ham og smilede blidt..
"ja... i lige måde" hun så roligt efter ham indtil han forsvandt ud af syne og sadte sig tilbage op ad træet og sad blidt og nynnede..

//lidt kort afslutning?? :3 men out ^^

haha ja det jo det men nu laver du jo et ikk' xD<33

//Jovh søde jeg skal nok lave ^^ <3<3
men bli'r bare lidt senere måske imorgen :3

hihi okay søde :)