Sød musik og stjerner i massevis.

Dag: Irl
Tid: 21:34
Vejr: Koldt, men ikke sådan så man ikke kan holde det ud. Vindstille.
Omgivelser: Frost på engens høje græs, stjerneklar himmel så langt øjet rækker, samt få træer hist og her.

Daven havde fundet sig en god liggeplads hvor han kunne placere sig. Det var hans fridag, så han skulle jo finde på noget at lave. Eftersom at han var ny i byen, ny på job og ny i alting generelt, så kendte han ikke mange. Udover Fie og Kaito altså, som på en måde var hans venner. Eller. Han betragtede dem i hvert fald sådan, men var dog ikke helt sikker på om de så ham sådan også. Han plejede ellers at være åben og social, men disse personer han havde mødt var bizarre og meget anderledes fra almindelige mennesker.
Det varede ikke længe før han fik stemt sin guitar, og han begyndte at spille mens han så op i himlen. Han kunne godt lide at være alene, og denne lille hyggelige ting med at spille guitar ude på engen, var noget han altid havde gjort. Der kom jo aldrig nogen, så derfor var det mindre pinligt, at han ikke var så god til at spille guitar.

Daven kunne på en eller anden måde godt fornemme hende før hun sagde noget, men det var det ubevidste varulveinstinkt, som han endnu ikke havde opdaget han havde endnu. Han stoppede med at spille da det forekom ham som et chok, da han hørte en kvinde ved sin side. Han så på hende og måtte jo svare, selvom han stadig var forbavset.
"Hej" Blev det ganske enkelt til, han smilte sit sædvanlige, men lidt tilbageholdte smil, da han stadig var den sociale person, som han altid havde været "Jeg troede nu jeg var alene". Han klappede jorden ved sin side. Han havde ikke noget at være sammen med nogen nu, selvom han egentlig var gået derud for at være alene til at begynde med.

Isa fløj oppe i himlen, høre en giutar spille stlle og rolig, hun viste ikke helt hvad hun skulle gøre om hun skulle flyve der ned eller om hun skulle flyve vider hun tog en beslutning at følge lyden, hun kom længerder hen, hun toppede op og klatrede ned på engen hun tod og lyttede stille til musiken, hun gik der over af og det var med faste skridt, hun var en glad og smuk ung pige, hun kom der over, ''hej'' sagde hun med sin unge smukke stemme mod de to skikkelser foran hende, hvad mon hun skulle sige eller gøre for hun kunne lugte en af dem var varulv, hun viste den ene af dem var pige og den anden mand, hun smilte et kønt smil mod dem,

Daven kunne let fra starten af både høre og se at hun var en kvinde, og det var nok også lidt derfor han var så venlig overfor hende. Han rystede på hovedet "Det iorden. Jeg tvivler på at du kan forstyrre mig på nogen måde". Han smilte lidt og fortsatte med at spille. "Jeg ved det ikke... Det er et nummer en af mine venner lærte mig engang, men jeg har aldrig hørt originalnummeret. Og så er det heller ikke engang sikkert, at jeg spiller det rigtigt". Daven kunne desværre ikke huske så godt fra da han var ung og nedefter, men dog var der nogle ting der altid ville være der som minder, men det var nu mere de store relevante ting der skete i hans liv, og ikke så meget de små.
Han så om bagved da der var en fremmed skikkelse mere. En kvinde igen? "Hejsa" Svarede han og så imellem dem. Han lagde guitaren væk, da det var begyndt at blive akavet når han ikke kunne finde ud af at spille ordentligt "Er i veninder, eller?".

//Beklager Isabelle, vi fortsætter uden dig, for vi er nogle der er meget utålmodige her :3 Vi skriver bare sammen en anden dag?//

Daven sukkede tilfredst og kiggede op i himlen. "Nej du har ret" Svarede han til hendes spørgsmål og kiggede tilbage på hende. Han kunne tydeligt se hendes ansigt på grund af måneskæret. Hun var en smuk mørk pige, og han ville skyde på at hun var spanier, eller noget tæt på det. Tit når man kom i snak med nogen på denne her måde, var det sjældent smukke kvinder, men rettere de mere uheldigt udseendet, ældre damer eller homoseksuelle. Af en eller anden grund var han altid uheldig at støde ind i dem? Men hvorfor ikke nu? Måske var denne kvinde faktisk trans? Nej vent. Stop. Han rystede tanken ud af hovedet, for det kunne ikke være rigtigt. "Jeg hedder for resten Daven. Hvad med dig?"

"Grace?" Gentog han, for at høre navnet fra sin egen mund. Det var et nyt navn for ham, men ikke usædvanligt. Hun virkede både sød og rar, på trods af hendes kønne ydre. Han syntes godt om hendes type, både hendes udseende og udstråling. Han vidste ikke at han besad en tiltrækningskræft til andre varulve, netop fordi han selv var blevet bidt. Han var endnu ikke god som varulv, men han kendte godt nogle af de vigtigeste ting, som han havde fået af vide af hans ven Kaito.

Daven havde det på samme måde, men han tænkte dog ikke over det særlig bevidst, eftersom at han tog alting så stille og roligt. Han tænkte lidt over det hun spurgte, og der blev lidt stille omkring dem, eftersom at han ikke spillede guitar eller snakkede længere. "Hmm, det har jeg nok ikke noget svar på" Svarede han med en rolig mine i sit ansigt "Det er bare noget man gør for at afstresse. Hvorfor er du selv her? Der er ellers en lang vej at gå". Ja. Selvfølgelig havde Daven gået hele vejen, eftersom at han ikke havde tænkt så langt, at han kunne forvandle sig og løbe med ulvefart, og faktisk var det også noget han afholdte sig fra at gøre. Desuden gik tøjet i stykker efter en sådan forvandling.