Dårlige sko - Ray

T+Å: Irl
S: Gågaden i Deepshell
O: Få mennesker
V: Tørt men koldt.

Lyden af de høje hæle kunne høres langt fra. Miriam bar på sine mange poser, og var på vej hen til en af de større gader, hvor hun kunne få fat på en taxa. Hun ville leje et hotelværelse og blive i Deepshell natten over. Der var for langt til La Sunisha til at hun gad det. Hun havde ondt i fødderne og ville snart gerne af med de støvler. I mens hun tænker tanken, vrikker hun om på den ene fod, og kæmper for at holde balancen. Hun kan høre et knæk. Hun støtter sig op af en væg og kigger under den ene skos hæl. Knækkede of cause. Shit mand! Hun havde ikke andre og hun kunne ikke gå på sko med knækket hæl og en hel... På den anden side kunne hun heller ikke bare gå på bare fødder. Det var det for koldt til.

Ray gik stille og roligt gennem den så stille og rolige gå gade og viste ikke hvad han skulle give sig til at lave lige nu har var flot ung og kan være venlig overfor mange.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede på dem der var der og fik øje på en flot dame og slappede bare af og viste ikke om han skulle sige noget til hende men det var jo op til ham så det gjorde han alligevel og gik hen til hende "hejsa"sagde han med et smil på sine læber og var glad.

Miriam stod og tjekkede sin støvle, håbede på en løsning, da en fyr kom over og talte til hende. Hun var lige ved at miste balancen, så hun slap sin fod, så hun kunne støtte med dem begge. Hun måtte vel gå kejtet hen til taxaen. Hun smilede op til ham. "Øøh, hej!" sagde hun og smilede bredt. Hun var en meget udadvendt person.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jeg forstyrre dig vel ikke gør jeg"spurgte han og kiggede på hende med det samme smil.
Han slappede bare af og håbede da ikke at han forstyrrede hende for så ville han da gå igen så.
Han smilte til hende og ville bare snakke med hende

Miriam smilede og kiggede automatisk ned på sin støvle. "Neeej... Jeg var lidt fanget her, hvis man kan sige det." Hun så op på fyren. "Min ene hæl på min støvle er knækket." Hun prøvede på at smile, men kom til at skære ansigt i frustration. Dumme dyre sko!

Han kiggede på hende "ej det var da træls så kan de jo ikke bruges mere vel"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og kiggede på hende med et smil.
Han smilte til hende og viste ikke hvad han sådan lige skulle sige til hende lige nu

Hun trak på skuldrene og smilede. "Jeg overlever nok, det er bare sko, men nu overvejer jeg bare om jeg skal få en masse vabler eller forkølelse.. Pest eller kolera, som man jo siger." Hun prøvede at le overbærende. Han var da meget sød.. Og meget pæn..

Han kiggede på hende "når ja det så rigtig nok"sagde han med et smil på sine læber og kiggede bare på hende.
Han smilte til hende "jeg hedder i det hele taget Ray"sagde han

Hun tog en beslutning. Hun bukkede sig ned og tog støvlerne af. "Miriam," præsenterede hun sig, imens hun smed støvlerne ned i en af poserne. Hold op, hvor var det koldt. Hun rettede sig op og smilede. "Bor du her?"

"nej ikke lige i denne her by men i en af de andre byer"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på dem "hvor bor du så henne af"sagde han med et smil på sine læber

Hun sukkede. Damn. "Bor heller ikke her," svarede hun og smilede halvt. Hun krummede en lille smule sine tæer. Sindsygt det var koldt. Hvis hun blev stående her, ville hun med garanti få forkølelse. "Jeg havde sådan set tænkt mig at leje et hotelværelse, for natten, så det gælder bare om at finde en taxa." Hun smilede skævt til Ray.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jamen hvis det er så har jeg en bil som jeg er kørt i"sagde han med et smil på sine læber.
Han kiggede på hende og slappede bare af

Miriam løftede begge øjenbryn i vantro. Var hun virkelig så heldig? Hun rømmede sig og smilede stort til Ray. "Det lyder næsten for godt til at være sandt," svarede hun. Hun tog sine poser og så på Ray. "Kan du fører mig derhen inden jeg mister en tå?" Hun lo kort.

Han kiggede på hende "ja kom med mig"sagde han med et smil på sine læber og gik hen mod sin bil og kiggede på hende "kan du følge med"spurgte han med et smil

Miriam havde lange ben og var vant til, takket være sin bror, at gå hurtigt så hun kunne følge med folk. Hun havde ingen problemer. Hun smilede stort. "Ork ja! Der skal mere til," Hun blinkede med det ene øje og smilede skævt.

Han smilte til hende og gik hen til sin bil og fik den låst op "hop ind"sagde han med et smil på sine læber og slappede af og satte selv ind i sin bil

Hvad gik der dog af Miriam? Hoppe ind i en fremmed fyrs bil? Nå ja... Hun måtte bare føle sin mavefornemmelse og stole på der ikke ville ske noget slemt. Hun hoppede ind i bilen. I modsætning til menneskerne, spændte Miriam ikke sin sikkerhedssele. Hun var en dæmon trods alt. Hun havde ikke brug for den slags. "Øøhhm... Har du nogen idéer til, hvor vi kan køre hen?" spurgte Miriam og bed sig i kinden.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og tænde bilen "jeg har været her før så ved nok godt hvor der er hotel"sagde han med et smil på sine læber og gav sig til at køre hen til hotelet af og slappede bare af.
Der var en god varme i bilen så de ikke ville fryse eller noget og han stoppede ved hotelet.

Det var rart for hendes små fødder, ikke at stå ude på den kolde gade, men i en varm rar bil. Hun smilede til Ray. Det var godt der var en der var bekendt med byen. Hun så op på det hotel han havde stoppet op ved. Hun rynkede på næsen. Lidt snoppet var hun desværre. "Hvor mange stjerner?"

Han kiggede på hende "jeg vil tro det er en 4 eller 5 stjernet hotel"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber "så håber det godt nok men jeg orker ikke tage hjem til mig selv så jeg skal ha mig et værelse"sagde han med et stille grin

Miriam smilede svagt. "Det samme her," sagde hun. Hun åbnede bildøren, men steg ikke ud endnu. Hun så på Ray og smilede stort. "Tak for turen. Du har reddet min dag og mine fødder." Hun kluklo lidt inden hun steg ud af bilen.

Han kiggede på hende "det var da så lidt skal vi tage et værelse sammen for så kan jeg godt betale for det"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af og smilte til hende på en sød måde.

Miriam smilede skævt. Hun tog sine poser. "Jeg kan altså godt selv betale, meeen..." Hun bed sig i læben. "Lidt selskab gør godt."

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "vil du selv betale eller vi kan deles om det hvis det er"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af mens han kiggede på hende