Ud med den dårlige luft, ind med den gode! (Raven + Colt)

Dato: 26. januar
Årstid: Vinter
Sted: Centeret mellem de mange butikker.
Tid: 13:00
Omgivelser: Mange forskellige butikker, lyden af forskellige musiknumre toner ud fra de mange åbne døre, og gulvet er mudret og halvglat af mange beskidte støvler og sko, der har trasket hen over området.
Påklædning: Stramme jeans og en sort uldfrakke.

Forbandet! Hvorfor skulle hun også lige have fået smadret sit tøj, revet det, flået det, what-ever. Hun havde i alt fald brug for nyt, og de højhælede sorte støvler klaprede mod det glatte gulv, som Colt bevægede sig rundt mellem de mange butikker. Hendes ene arm var bøjet ved albuen, hvor tre-fire bugnende poser hang med billige udsalgsvarer, mens den anden arm bevægede sig elegant i takt til hendes gang. Hun svajede let i hofterne, og hendes smalle, men forholdsvis storbarmede figur tiltrak sig et par blikke, som hun end ikke ænsede.

De røde krøller dansede om hende, mens hun gik, og der var rester af smeltede snefnug i hendes hår endnu, og det glinsede svagt i lyset fra lamperne højt højt over førstesalen.

Påklædning: Sorte jeans, sorte sneakers, sort skjorte med opslået krave og en åben, sort jakke.


Raven trådte ud af en elektronik butik med en lille papkasse under armen. Hun havde lige hentet en bestilt vare. Noget, som hun skulle bruge til et projekt, som hun var ved at lave derhjemme.
Hun skubbede sit sorte, lange hår bag ørene og så rundt i centreret. Hvor mon hun skulle gå hen nu? Hendes mave svarede for hende med en svag knurren. Hun var sulten. Hun overvejede et øjeblik, hvor den nærmeste café lå og gik i den retning.

Undervejs stødte Raven ind i en mand. Hun kiggede tilbage og ville have mumlet undskyld, men hun opdagede, at hendes pakke manglede. Elendige tyveknægte! Hun sansede en bevægelse og så en person, som gjorde et forsøg på at komme væk. *Ikke under min vagt.* tænkte hun og satte efter vedkommende. Undervejs puffede hun en del mennesker til side. Så mange mennesker. Så mange hemmeligheder. Hvis hun nu bare kunne få lov til at flyve, så havde hun fanget den elendige tyveknægt.

Hun indhentede dog ret hurtigt vedkommende og tacklede ham. Manden mistede pakken og havde nu Raven liggende ovenpå sig. Pakken endte ved fødderne på en rødhåret kvinde.

Tumult. Det var den bedste beskrivelse af det, der skete lidt længere fremme, og pludselig så hun en mand komme løbende med en kvinde i hælene og en papkasse i hænderne. En tyv!? Hun scannede hurtigt situationen og forsøgte at stille sig så meget i vejen for manden som muligt, men det havde hun ikke behøvet, for kvinden tacklede ham i det samme.

*Blody hell! That was close!*

Colt bukkede sig hurtigt ned og samlede papkassen op, før hun skyndte sig hen til Raven og manden med den. Hun kunne se, han snart ville komme fri af hendes greb, men det eneste, hun lige kunne gøre med hænderne fulde, var at sætte en sko på hans krave, så han ville få sværere ved at løfte hovedet og derved give en chance for Raven til at holde ham fast.

"GUARD! Thief!" råbte hun og så sig om efter en vagt, og til alt held var der en, der hørte hende og snart var på vej derover imod.

Så snart han havde fået fat i manden, trak Colt sin fod tilbage og smilede til Raven. Vagten spurgte hende til hvad, der var sket, lovede at tage sig af det og trak så manden væk. Colt smilede til hende.

"Whew that was pretty darn close, that one! But nice moves you got! You have some sort of skills on the matter, or was it mere luck?" Hun smilede bredt og rakte så pakken til Raven igen med et smil.

Raven kæmpede for at holde manden nede, som forsøgte at komme fri. Han forsøgte også at slå hende og ramte hende også en del gange, men hun ignorerede smerterne fra slagene. Det hjalp dog også en del, da der var en, som trådte på hans krave.

Manden kæmpede, som besat, da der blev kaldt på en vagt, men Raven kunne ikke lade være med at smile. Hun forstod så ikke helt selv, hvorfor hun ikke selv havde tænkt på at tilkalde en af vagterne. Men blev det gjort, og så tænkte hun ikke rigtig på andet, end sin pakke, som hun forsøgte at kigge efter.

Hun var blevet uopmærksom et kort øjeblik, fordi lidt efter mærkede hun en smerte i kæben, mens hun væltede af manden, men i det samme var vagten der til at tage over, så manden slap ikke væk.

Raven kom på benene, mens hun gned sin hage. Slaget havde siddet godt. Det gjorde ondt. Hun svarede på vagtens spørgsmål, inden han slæbte af sted med manden.

Hun vendte sig mod kvinden, som var kommet hende til hjælp. Og til hendes glæde så havde kvinden hendes pakke. Hun tog glad i mod den og smilede taknemlig til kvinden. ”I would say, it was skills.. but I think, I was a little lucky, too.” svarede hun og grinede svagt. ”But thanks for saving my package.”

Colt var ikke god i en kamp situation, men hun forsøgte at sparke ud efter mandens hoved med sin hæl. Og hun fik ham, hælen borede sig ind i mandens kind, og han stirrede forvirret rundt og tøvede et øjeblik, hvor Ravens slag gik rent ind. Et øjeblik så han forvirret og fortumlet ud, mens COlt igen trådte ned på kraven og trak hans hoved mod guvlet i stor hast.

Da først vagten havde fat i ham og førte ham væk, åndede Colt lettet op og så bekymret op og ned ad Raven for at se om hun var okay. Tydeligvis havde hun fået et rimeligt godt slag mod kæben.

"You okay there? Looked like he fought propperly!" hun skar en grimasse og lo så let af svaret. "Yeah looked like skills to me, though a bit luck must ahve been involved. I'm afraid you'll get quite a bruise there." Hun så lidt bekymret ud og betragtede kæben.

"And don't worry of the package; was my pleasure to save it for you." Endnu et smil flashede over hendes ansigt.

”He had a proper fist, but I will be okay. I'm hardcore.” svarede Raven og grinede svagt. Hun gned sig igen svagt om kæben, da den rødhåret kvinde igen sagde noget.

”Bruise or not, I got my package back.” svarede hun og smilte. Hun skubbede pakken lidt bedre til rette under armen. Hun ville ikke risikere at miste den igen. ”And I really don't hope, that someone else will try. Cause then I won't nice.”

Raven sendte kvinden et smil, da hun mente, at hun intet havde i mod at redde hendes pakke. ”Not everybody is thinking that way.”

Hun betragtede kvinden lidt og opdagede, at det var ikke en, som hun kendte. ”By the way.. I'm Melanie.” præsenterede Raven sig og rakte den frie hånd frem.

"Ye, I can see, you're tough!" lo hun, men hun kikkede dog stadig lidt bekymret på hendes kæbe, hvis hud var underligt lys imod alt det sorte.

"It must be a pretty important package, if people try taking it. You better keep a close eye on it then!" Hun skar en grimasse og lo så svagt igen. "If you were nice to that guy.. hell I won't want to see you not nice to anyone!" Hun blinkede med det ene øje og smilede muntert.

"Well maybe not, but hopefully most people are. It's a bad world, I know, but if one can't even have ones own procurements anymore.... well it's a sad sad day." Hun sukkede let, men smilede så igen.

"Oh ye right," skyndte hun sig at sige med et bredt smil. "I'm Colt. Nice to meet you." Hun trykkede hendes hånd med et venligt smil.

”Everyone can be tough with the right training.” svarede Raven med et opmuntrende smil. Hun prikkede svagt til kæben og skar grimasser. Hvis hun ikke havde et blåt mærke, så ville hun nok få et om ikke så længe.

Raven betragtede pakken lidt, da der igen blev talt om den. ”It's important to me. It's for a project, that I'm working on. And really don't, what others want with. They sure don't even know, what's in it. Maybe it is some of my foe, who wants to play a game.” sagde hun og så sig lidt omkring. Hun havde fjender, og det vidste hun udmærket godt.

”Nobody have ever seen me be not nice.” grinede hun bare. Og det var sandheden. Hun sørgede altid for at lyset var slukket.

”It's a bad world. It's a unfair world. But somehow people always manage to be happy.” sagde Raven tankefuldt, mens hun skubbede håret tilbage på plads. Og da hun sagde people, tænkte hun ikke på sig selv.

”Nice to meet you, too. Colt.” sagde hun og trykkede Colts hånd, inden hun igen trak hånden til sig igen. ”A strange name, but I like it.”

"I wish I could get some of that training then," lo hun halvt pjattende, halvt seriøst. Med Segovaxs indtræden i hendes liv havde hun pludselig en hel del mere brug for at være sej og hård end hun nogensinde havde haft det.

"I know the feeling. Important things for important projects I mean ... And I hope it's not. Would be terrible timing to attack for anything in the centre! Last place I would try for it at least. To many people, to many chances of being caught. Oh and your fists as well, but guess they'd be everywhere you are." Hun skar en grimasse og lo så let, mens hun så dne anden kvinde kikke sig om.

Colt fangede godt det lille ordspil og trak skævt på smilebåndet.

"Wouldn't want to feel it either! You pack a pretty punch, and I'm way to fragile to be able to handle a blow!" Hun lo igen, men mente hvert et ord.

"True, bad and unfair, and yet happiness is our only guard against what lies around the corner. Without it the world would be a bleak frightening place leading us all to suicide. I think it's part of the human nature to protect oneself against stuff like that however we can do it." Hun var selv lige så tankefuld, og smilet var for en gangs skyld afløst af en mere alvorlig mine. Men kun indtil deres hænder mødtes, så var smilet der igen.

"Oh well, it's actually Colenta, but that doesn't make it any less strange, I agree ... I do prefer Colt to that name though. Colenta always sounded to me like some old nan with her cats and stuff!" Endnu en perlende latter skød ud fra hendes bryst og øjne, mens hun selv lod hånden falde.

”If you ask the right people, you could learn a thing or two.” grinte Raven og blinkede til Colt. Hun havde selv lært at spørge de rigtige. Plus hun havde en del år på bagen, som bare gjorde hende det mere trænet.

Raven kunne ikke lade være med at grine svagt over kvinden bekymring. ”Some people think the centre is a perfect place. Lots of hiding places. Plenty of opportunities for an sneak attack. And is kind of fun to hunt people down in crowed places. And the guards? Well.. just a challenge more.” forklarede hun med et bredt smil.


”Well.. if you can't handle a blow. Then I will give you a good advise: Don't piss people off.” forklarede hun venligt og mente det skam ganske alvorligt.

Raven betragtede Colt med et undrende blik og svagt hævede øjenbryn. Hun havde ikke forventet en længere tale. Og vidste heller ikke helt, hvad hun skulle sige til det. Hun havde ingen idé, om hvordan menneskerne tænkte. ”As long you are happy. I'm happy. I guess.” mumlede hun ret usikkert. Hun var ikke helt sikker på, hvordan dette engle-menneske ting fungerede. Hun havde ikke blandet sig særlig meget i det.

”Like a crazy catwoman?” jokede Raven og grinede svagt over det, ”Well, then I'm going to call you Colt. Less strange, and less crazy catwoman.”

"Well I think I need to find the right people then," lo hun mildt, "I could really use a bit more in me than just kicking some guy in the head being lucky with my heel!" Hun kunne godt regne ud, Raven havde snakket med de rette folk ud fra den måde, hun havde slået fra sig.

Colt var temmelig overrasket over måden, hun fremlagde centeret som et perfekt angrebsstid.

"I've never thought of it like that ... But I guess you are right. Not that I do much shoplifting or steling or attacking people myself though." Igen et lille grin, denne gang for at skjule sin usikkerhed. Det var sgu da noget mærkeligt noget at tænke på, hvordan et center ville være godt til.... never mind! Hun talte igen.

"I try not to, but one never knows when one steps on anothers toes. Some people can't have others five foot near them while others wants you to step up and step hard ... It's an incredible dance to always stay on right terms with everyone!"

Forvirret? Hvorfor var hun forvirret, havde hendes ord ikke givet mening?

"Well you got back your package, so that's another reason to be happy." Hun forsøgte at smile beroligende, selvom hun selv var en smule forvirret.

En mild og smittende latter undslap hende ved Ravens joken.

"Yes, yes exactly! Crazy old catwoman ... SO not me!" Hun grinede videre, hendes øjne muntre og leende selv. "And ye, Colt's good to me."

”I could maybe help you with searching.. cause I'm not really the teaching type.” sagde Raven og betragtede hende lidt. Hun kunne sikkert godt støve en gammel bekendt op, som gerne ville lære et menneske nogle ting eller to. ”Or you could try first on your own. Cause i don't know, if you like the people I know. Most of them are criminals or just a bunch of idiots. But it's up to you.” Hun trak lidt på skuldrene.

”You don't have to worry. It only happens sometimes. And most, when it does.. it doesn't end good for the criminals. Or that is what I have heard.” sagde hun og smilede bredt. Det var dog stadig lidt sjovt at tænke på.

*To be the good guy. To be the bad guy. What's the different?* tænkte hun lidt for sig selv.

”I know some people you can kick in the face.. and they still don't get angry. But you mostly you can learn to see, who you can kick and not. But.. well.. you still can get surpriced.” forklarede Raven og trak på skuldrende. Hun havde lært en del, men der var stadig folk, som hun trådte forkert ved.

Raven betragtede Colt lidt. Var hun glad for at have sin pakke tilbage? Det var hun vel? ”I guess so.” sagde hun bare. Hun burde måske også lære mere at leve de små øjeblikke og ikke kun de store? Hun førte en hånd gennem håret og smil bredte sig på hendes lære. Noget nyt, som hun skulle lære. Men for hende virkede livet ret ensformig, så det ville nok blive en udfordring.

”You still have the chance to be it. Most of the crazy catwomens are old and have a lot of cats. Do you even have cats?” spurgte Raven og betragtede Colt en smule ingående nysgerrighed. Hun lignede ikke en, som havde kat, men folk kunne overraske en.

"Well," sagde hun let tøvende, "I'm trying to stay away from criminals and creepy people. Got enough shit in my life as it is without dragging more into it, you know? So I might go on and search for myself first ... Though I don't doubt your contacts may know more about using fighting in the every day." Med et undskyldende blik betragtede hun Raven, mens hun talte.

"Well it's a first time for me to experience anything like it - call me lucky." Hun gengældte det brede smil og lagde vægten lidt over på det ene ben, så poserne raslede langs hendes side.

"Well not that I would kick in anyones face just because I could, but I know what you meen. Still in the learning process everytime I meet someone new. You never know with people you haven't met before." Hun kluklo let ved starten af sine ord og endte ud i et strålende smil.

"You guess so!?" kunne hun ikke lade være med overrasket at udbryde, "Well you certainly fought well if you're not sure you're happy to have it back ... But then again, what right do I have to have an oppinion on the matter?" Et undskyldende smil gled over hendes læber.

Så for en grimasse af dybeste afsky over hendes ferske træk, og hun rystede ivrigt på hovedet.

"Oh no, I will never become some catwoman I can promise you that! I have cats, so it's not an option - at all! Besides I wouldn't want to end up like [i]Old Colenta next door with a freaking choir of kittens-voices.[//i] Yuck!" Hun gøs og skuttede sig let ved tanken om at skulle ende sådan. Nej fy for fanden, så hellere ende ensom og fordrukken i en eller anden gyde!