Hjælp mig med at komme vidre - Eric.

Tid: 19:30.
Dato: Irl.
sted: Havnen.
vejr: Sneen er ved at tø op, men det ser ud til en smule regn.
Omgivelser: Hvad der nu er på en havn.
Påklædning: En kjole med sorte, hvide og grå tern på, et par stilleter og et gammelt smykke.



Queen stod der hjemme i endnu en diskution med sine forældre, de havde fundet ud af det der skete forrige dag, at hun havde været i seng med en og at han havde bidt hende og var stukket af bagefter, så hun stod i en diskution, en slem en " Jeg havde jo ikke regnet med han var sådan! " Råbte hun og hendes forældre var tavse, Queen løb ind på værelset og satte sig på sin seng, der var gennemtræk da vinduet var smadret, hun skyndte sig hen ved sin dør og låste den " Ihh" mumlede hun og kiggede så i sit spejl, en smule mascara puttede hun i hovedet igen. Hun gik mod sit klædeskab og fandt en kjole med sorte, hvide og grå tern på, hun skiftede og tog et halssmykke på, og så rodede hun i en kasse og fandt en gammel krone hun havde haft siden hun var 12. Hun satte den på hovedet og redede så sit lange sorte hår bagefter, hun var ikke den person der kunne sige ' ej hvor ser jeg godt ud' om sig selv. SÅ hun satte føderne i et par stilleter, hun skulle bare væk fra sin familie, langt væk. Den skræmte pige skulle være for sig selv for at kunne komme vidre. Hun satte benet op på et skrivebord og kom så helt op og stå på bordet, hun sprang igennem hullet i vinduet, også begav hun sig ned mod havnen. Hendes skridt var svage og virkelig langsomme, det var hårdt at skulle igennem den her periode.
Queen stod på midten af havnen og satte sig på hug for at kigge lidt, hun vidste hun måtte vidre istedet for at blive her, men det var godt at vinden fik hende til at slappe af.


// Undskyld der ikke kom til at stå så meget :/ //

Også Eric havde valgt at begive sig til havnen denne aften. Som så ofte før havde han været alene til aftensmaden, så broderen stadig var udstationeret, men ulig mange andre dage, havde han valgt at lade hunden blive derhjemme. Den havde alligevel ikke godt af en flyvetur for tit.
Eric var ellers en positiv person. Men denne aften havde melankolien grebet ham for alvor, så han var søgt til havnen, hvor man kunne se ud over vandet. Havet var i oprør. Det så ud til at blive regn, og med den fulgte også en frisk vind, der blæste ind over land. Det var smukt i sin vrede, bemærkede Eric i tankerne og tog en dyb indånding. Han var på gåben og stod godt støttet til sine krykker, mens han så ud over havet. Der var ikke mange folk på havnen på dette tidspunkt af aftenen. Mange var sikkert ved at spise endnu, men det var heller ikke det mest trygge sted at være. Det var aldrig til at vide, hvad der kunne ske i Werclare. En stor del af byens rygte måtte være opdigtet, mente Eric. Men han kunne også godt lide byen, især når han var i det humør, han var i. Med de mest infernalske smerter i hoften, var det et godt sted bare atgå og se de tomme huse og den barske virkelighed. Der var ikke særlig meget by over det. Hvor var alle menneskene? Der var ikke lys i husene, der kom ikke røg fra tagene. Der var ingen gøglere der spillede og underholdt for at tjene til dagen, ingen unge, der gik rundt mellem hinanden uden noget specifikt bestemmelsessted og ingen børn, der løb rundt og stak hænderne i folks lommer. En normal dag i Sheria var der sikkert lige så mange folk med penge, som der var tyve.
Eric sukkede resigneret, inden han løsrev blikket fra vandet og begav sig længere hen af havnen. Forude kunne han se molen, der rakte langt ud i havet. Det var fristende at søge derhen. Så var det, han fik øje på hende. Han havde ikke set hende før, fordi hun sad på hug på havnen, og han i det hele taget ikke havde forventet at se nogen i nærheden. Eric kastede kun et flygtigt blik på hende - hun så meget ung ud trods beklædningen, men han fik en fornemmelse af, at hun ikke hørte til nogen steder. Så gik han videre.

Queen havde ikke den vildeste lyst til at der kom nogle folk forbi, men lige da hun ønskede det kom en fyr forbi hende , hun sukkede dybt og kiggede så på ham, hvem mon han var? Hun havde overhovedet ikke forventet at der kom nogle, men måske kunne han snakke med hende, eller måske var han ikke det bedste at snakke med, men han virkede da flink, men han var nok ikke den helt bedste at fortælle det her til, hun rejste sig op, så hun stod på sine lange stænger. Hun gik rundt i ring og lagde en hånd på panden for at kunne mærke om hun var varm eller hvad? Hun var ellers bare mega sur og havde bare lyst til at springe i havnen. Hun gik hen til kanten af havnen og kiggede ud over, også satte hun sig ellers tilrette. Hendes lyst til at springe i blev større og større, men hun kunne ikke så sig selv til det, måske ventede hun på at der kom en og skubbede hende, men der var ikke en skikkelse på havnen, kun ham fyren som var gået forbi før. Hun sukkede og viste jo godt hvor koldt vandet var, men bare en dukkert, hun sukkede og vis hun sprang i ville hun måske få det meget bedre med sig selv end hun havde det nu. Hun bed sig i underlæben hun var fristet til at springe. Hun var tilfreds med sin beslutning, men hun turde ikke at springe.