Dækket af sne..//Demetri.

Tid: ca 02.30
Dato - Dag: Irl.
Sted: Byen. På et tag.
Vejret: Det sner stadig og det er koldt.
Omgivelser: Et tag, sne og Pandora.
Påklædning: En sort kjole.

Det eneste hun bar var en sort kjole. En lårkort for at være mere præcis. Hun havde bare fødder, da hun ikke havde orket at tage sko på. For dem der kendte hende ville kjolen nok være et sært syn, men det kunne være nogenlunde befriende at have en kjole på nogengange. Det var ogs kun lige i aften. Pandora traskede hen af gaden efter lige at være kommet ud af den befolkede klub. Hun kunne ikke tage lugten af blod fra alle mulige væsner og mennesker. Det var for meget for hende.
Hun tog en dyb indånding. Luften duftede anderledes, men hun kunne stadig fornemme blodet når hun gik forbi et hus eller en hvilken som helst lejlighed. Det var ligemeget hvor hun kom hen. Lugten af blod var der stadig. Hun ignorerede den så godt hun nu kunne og sneg sig ind i en gyde, for så at springe op på taget hvilket tog meget på hendes kræfter.
Sådan gik det når man ikke fik blod. Hun rystede på hovedet da hun havde sat sig ned, og støttede hovedet på hænderne. Selskab kunne gøre godt. Hun gad bare ikke rigtig noget skænderi. Ikke når hun havde det sådan her.
De blodrøde øjne lyste op i den ellers mørke nat. Hun lukkede øjnene i.
Hvad tænkte hun egentlig på. Der gik jo nok ikke nogen oppe på et tag klokken halv tre om natten. Hun sukkede og gloede så ud over byen. Det gjorde egentlig ret ondt i hendes gummer. Tænderne voksede altid lidt mere når der var blod i nærheden. Men lige nu skulle hun ikke koncentrere sig om at finde det. Hun skulle koncentrere sig om at ignorere det. Hvilket ikke gik godt..

Længere henne af gaden var Demetri.
Han havde gang i en blondine som så rigtig godt
ud, men det var nu ikke derfor han stod og snakkede
med hende, Demetri var lidt hal sulten, og pigen var
menneske og havde som så mange andre hunkønsvæsner
faldet for Demtris mystiske og særlig person.

Pandora kunne godt genkende den velkendte lugt af Demetri. Ikke lige en lugt man glemte. Hun blev siddende op på taget. Ventede egentlig bare på at han opdagede hende. Hun lukkede øjnene lidt og hoppede så ned fra taget og lænede sig op af væggen, inden hun lod sig glide ned af væggen og satte sig på jorden.
Egentlig orkede hun ikke at skændes med ham, og hun gad heller ikke forstyrre ham i hans 'jagt'. Hun så hen på dem og grinte lavmælt.

Demetri rakte hånde ud til pigen og hun tog den.
Han smilte og opførte sig pænt, og begyndte nu at
gå ned af gaden med hende.
Han havde fortalt pigen om de ikke skulle tage hjem til ham
hvilket var bare han ikke rigtig havde noget hjem XD

Pandora rejste sig op. Gloede hen på ham, og fik helt lyst til at grine over at han viste sig fra sin pæne side. Ikke en hun havde set. Kom nok heller aldrig til at se den igen. Det gjorde hende skam heller ikke noget. Det var meget sjovere at se ham fra den normale side.
Hun kløede sig kort på kinden, og lod sin ene fod sætte sig på muren.

//Lol, nul krea xD.

//I see//



Han kiggede sig kort rundt, han havde mærket Pandora fra
lang afstand men da hun ikke kom til ham ville han nu bare ingorere hende.
I det samme han så at ingen kiggede skubbede han den smukke pige ind i muren
så hun slog hoved og derefter faldt ind mod gyden so de lige havde passeret.
Demetri tog fat i hendes lyse hår og trak hende ind i den sorte gyde.
FAKTISK mindede dette og Pandoras død.

Pandora vendte rundt og gik hen mod gyden som Demetri var gået ind i. Hun var ligeglad med hende, for det var bare et udueligt menneske. Mad. Hun gik ind i gyden, lænte sig ind mod væggen og grinte lavmælt. ''Sulten?'' spurgte hun stille og så hen på ham med et smil.
Hun så så ned i jorden igen og bed sig kort i læben.
Eh, hun var rimelig sulten, men hun orkede ikke at finde noget irriterende dumt menneske lige nu. Det krævede for mange kræfter efter hendes mening.

Demetri sad med ryggen til Pandora men
var ikke særlig overrasked over hun kom
hele hendes aura skinnede af sult.
Han blev bare ved med at spise uden at
svare hende overhoved.

Pandora rystede lidt på hovedet, grinte lavmælt over at han ikke svarede.
Ventede bare på han blev færdig med at spise. Egentlig havde hun lyst til at springe på ham og hive ham væk for at få hende pigen for sig selv, men hun kunne styre det. Det vidste hun, for hun ville ikke lade sulten vinde over hende. Ja, hun var blevet stærkere siden sidst de havde 'snakket', skændes. Hvad folk nu ville kalde det.

Efter nogen tid smed Demetri de sørgelige rester af det
der var en pige væk fra sig.
Der var stadig blod i hende, men Demetri havde fået stille
sine behov, og ellers hvis det var kunne han bare finde et
nyt bytte og slå ihjel. Han kiggede nu på Pandora.
"Så æd dog resten" sagde han og tørrede det blod det var i
hans ansigt af i sit ærme.

Pandora knyttede hånden og bed sig i læben. ''Jeg vil ikke'' svarede hun og bed sig hårdt i læben.
Hun ville kæmpe imod sin tørst, men det var svært. Især når han bare smed pigen fra sig. Hun så op på ham og sukkede træt, inden hun gloede ned i jorden igen. Satte sig ned i skrædderstilling, og kiggede nogengange over på pigen
med et tøvende blik. Hun havde virkelig lyst til at springe på hende, men lod alligevel være.


//Krea.. Igen.

"HUn er din" sagde han og havde ikke meget til års for det døde menneske.
PAndora kunne lide så godt gøre gavn ud af pigen ennd af lade pigen være død til
spilde. Demetri selv var altid ligeglad med sådan noget.
Livet var noget han havde glemt. Lige som kærlighed

Pandora rystede på hovedet og så op på ham igen. ''Jeg vil ikke'' sagde hun igen. Blev ved med at ryste på hovedet nogengange. Det irriterede hende at han ikke bare kunne forstå at hun ikke gad. Hun havde langt fra glemt livet. Hun ville blive ved med at være menneskelig, og ikke bare være kold, selvom hun så mennesker som mad. Det gav nok ikke så meget mening, men andre behøvede vil heller ikke forstå det. Når hun bare selv forstod det var det vel fint nok. Hun sukkede lavmælt og så på pigen.

Han grinte højlyt af hende.
Men i det samme hørte han menneske stemmer
der snakkede om at de havde set en mørk skikkelse
tage en pige med ind i byen.
Der kom nu 3 store fyre ind mod Demetri og Pandora,
men i det samme var Demetri væk.
Og kun Pandora og pigen var tilbage.
Demetri havde sprunget op på murende og var nu på taget af
bygningende.

Pandora så i det samme ud af gyden og kiggede så efter Demetri som var ingen steder at se. ''Demetri for helvede!'' snerrede hun stille og sukkede. Hun rejste sig op og kiggede hurtigt ud på de tre mænd lidt nede af vejen, inden hun kiggede op af væggen. Det ville nok tage mange af hendes kræfter bare at komme derop, men hun blev nødt til at slippe væk. Hun ville virkelig ikke rodes ud i noget. Hoppede så derop lige inden de tre mænd kom ind i gyden.
Hun trak lidt ned i hendes kjole så den dækkede hendes bare ben og så op i himlen med et ligegyldigt blik.

I det samme var Demetri lige bag hende og havde sine hænder
på hendes skulder, hans hænder var kolde men Pandora ville
nok ikke kunne mærke forskel og dog han havdejo været mere død
i længere tid end hende.."Jamen hej Pandora" hviskede han så i det
samme ind i hendes øre, Hvorefter han slikkede hende i øret og sprang
i det samme væk fra hende. Det hele skete kun på få sekunder.

Pandora gjorde intet i første omgang hvor han kun lagde hænderne på hendes skuldre. Hun vred dem dog lidt bare for at få dem væk. Da han slikkede hende i øret rystede hun af væmmelse og rejste sig op med en hurtigt bevægelse. ''Du skal bare irriterer mig var?'' hviskede hun helt roligt og lagde armene overkors og så ventende på ham.
Han kunne virkelig gøre hende sur på nul komma fem.
Hun bed tænderne sammen og lod sine hænder falde ned af hendes sider.

"Nej da jeg hilser bare" sagde han med sakasme i stemmen,
Han kiggede op og ned af hende *hun har kjole på* tænkte
han lidt overrasked, men tøssebørn forandrede sig sku hele
tiden selv dem som ingen puls havde mere....
Han grinte svagt i sit hoved nu...."dU DA blevet et lækkert
lille skår" sagde han og kiggede på hendes bryster.
Pandoras væmmelse flød bare af på Demetris væsen han
var så vand til at alle hadede ham at det hele kunne være
godt det samme.....kort sagt lige meget....

Pandora nikkede bare til hvad han sagde og så på ham. ''Hvis du siger det'' svarede hun og kiggede forbi ham. Hans mening var hun fuldstændig ligeglad med, men hun orkede virkelig ikke at skændes med ham. Hun vippede lidt med hovedet nogle få gange. Det var umuligt bare at stå når hun var blevet så vant til gå rundt konstant uden noget mål.
Hun gad ikke være derhjemme. Der var så kedeligt.

Lyden af sirener kom ud i luften og
duften af blod og død var der også.
Menneskernde der havde fundet pigen havde ringet til
alarmsentralen og de havde sendt politi og ambulance.
Demetri vendte nu ryggen til Pandora og begyndte nu
at nynne en sang imens han nu gik.

Pandora kneb øjnene sammen og kiggede kort ned i gyden inden hun smuttede efter Demetri. ''Du er virkelig virkelig underlig..'' mumlede hun og kløede sig i håret. Hun brød sig ærlig talt ikke om alle hans humørsvingninger. Hun gik nogle få skridt bag ham og kiggede ham over skulderen bare for at se hvor han egentlig gik hen.

"Ja" sagede han bare og stod nu på kanten af bygningen.
Han kiggede ned i den gyde som var nede dem og trædte så ud i luften
og gik over til den anden bygningen som var det helt normalt.
"Men det er også de normale man skal passe på med" sagde han
så, og det var så sandt som det var sagt, alle de normale i denne by
var vampyrer bare kig på ham selv når ham opførte sig normalt
var det fordi han ville have blod.

Pandora trak på skulderen og tog fat om sin overarm. Selvom hun kun bar en kjole frøs hun ikke, selvom hun var isnende kold. Hun hoppede hurtigt derover og stod stille et øjeblik inden hun genvandt sin balance. ''Sikkert. Men du er ligesom ikke normal..'' sagde hun og så ned i jorden mens hun gik. Hun var i nogenlunde godt humør nu. Nogenlunde. Sådan da.

"Og" sagde han og gik videre...." han havde ikke brug for at
høre hvad han var, han var ligesom ligeglad....
Men Pandora var heller ikke normal, hun var altid sur....
*Gad vide om jeg har bidt hende imens hun havde menstration, siden
hun er så sur altid* tænkte han og stoppede så op og begyndte at grine højt.

Pandora sukkede da han stoppede op, og gik hen til kanten af bygningen for at kigge ned. Der var egentlig ikke særlig langt ned, men hvis et menneske sprang derfra ville de højst sandsynligt dø af det. Hun begyndte at smile af tanken og så sig over skulderen da Demetri lige pludselig begyndte at grine. Kunne ikke selv lade være med at komme med et halvkvalt grin, inden hun tog blikket fra ham og så ned på vejen igen.
Der var så underligt stille om natten. Så fredfyldt, men det skyldtes jo nok også at de fleste sov. Det var virkelig længe siden hun havde sovet, og det savnede hun egentlig lidt. Bare at være en lille smule menneskelig og have en puls. Et hjerteslag. Hun sukkede lavmælt.