Dækket af sne..//Demetri.

Demetri grinte stadig da Pandora også begyndte at grine,
og grinet forsvandt lidt efter lidt.
Han kiggede nu op på himlen, og sagde så til Pandora.
"Du må glemme, at være menneske" han kiggede stadig
op på stjernerne, men rettede efter få sekunder blikket mod
Pandora igen, "Det bliver du simpelthen nød til" sagde han
hvorefter der kom et svagt smil, men ikke et lallende eller
overlegent bare et underligt smil.

Pandora stod stadig med ryggen til ham, og kiggede ned inden hun så op og rystede på hovedet. Hun vendte sig om og bed sammen. Hun så ham ind i øjnene mens han snakkede og tog fat om sin arm med sin hånd. ''Det er svært bare sådan lige at komme af med sin menneskelighed..'' svarede hun helt roligt. Lagde ikke engang mærke til at han smilede. Hun lod sin hånd lægge sig over sit håndled og sukkede stille da hun ikke kunne mærke noget som helst. Hun blev slap i armene igen og lod dem hænge ned langs siden som de havde gjort før.

"Tja...." sagde han som det eneste, Han fik i det samme
et fjernt blik, alt imens han så ud på stjernernde.
Der var sket så meget i denne verden, Vøsner begyndte
at vendte sig mod væsner, som de engang havde som alligernede
Verden var en anden nu!
"Du må gøre det for at overleve" han holdte en kort pause,
"Der er flere mennesker der kender til menneskers eksistens
og de vil blive til Dusærjæger tilsidst.
Og DET ER enden dig eller ham."
Sagde han og så så alvorligt på Pandora
godt nok kunne de ikke lide hinanden men!
Hun var stadig hans afkom

Pandora så lige ud i luften, mens hun hørte på hvad han havde at sige. Godt nok blev hun lidt forvirret da hun sagde 'enden dig eller ham'. Hun så på ham og hævede sit øjenbryn. ''Ham?'' spurgte hun stille og gik så et enkelt skridt frem. Hvad mente han lige med det? Lige nu var hun fuldstændig ligeglad med at de ikke kunne lide hinanden. Hun havde glemt det lige for en stund. ''Jeg ved det, men jeg har været vampyr længe nok til at vide hvad jeg skal passe på med'' sagde hun og lavede et tænkende blik inden hun så op på himlen igen. Godt nok havde hun været ved at dø en gang før, men hun var blevet ældre og stærkere.

"Du stadig ung" sagde han kort.
HAN kiggede ikkede denne gang på hende da han talte til hende
hvorfor skulle han også det, hun kunne vel forstå ham
og han så s¨åp hende eller ej.
Han sukkede svagt, ude i natten.

Pandora nikkede. Ja selvfølgelig var hun stadig ung, men hun var ikke uvidende. Hun blev ved med at se op på himlen.
Efter nogle få minutters tavshed rettede hun sit blik mod ham igen. Hun blev altså nødt til at vide hvem han havde snakket om udover hende.
Hun var nysgerrig. ''Forresten.. Hvem snakkede du om udover mig?'' spurgte hun hviskede hun og lagde hovedet lidt på skrå.
Sneen var faktisk stoppet for længe siden, men hun havde først opdaget det nu. Nu stod hun jo også stille.

"Tja..du ikke den eneste de er udeefter"
sagde han og trak på skuldernde hvorefter han nu sprang ned i den anden gyde som
de før havde stået og kigget på, han var så pluseligt blevet i et dårligt humør...
Han gik nu ud op gaden og så de blå lygter fra en ambulance og politibil.