Im gonna eat you! //Zachieboy <3.

Tid: Irl lige nu ehe.
Dato - dag: Irl.
Vejr: Ehr, koldhed ._.
Sted: Parken i Sheria.
Omgivelser: Parken!:D. Og mennesker.
Påklædning: Tøj. xD

Pandora havde sat sig på en bænk. Betragtede de få mennesker der gik rundt og snakkede. Selvom der var koldt og alt det der, så var der faktisk ret mange mennesker, selvom der snart var spisetid. Børnene løb rundt og legede med hinanden. De var så.. menneskelige? Hun misundede det nogengange. For hver dag der gik, blev hun mere og mere ligeglad med det hele. Hun var blevet mere kold overfor andre væsner og mennesker. Lige undtagen dem hun havde kendt i noget tid.
Hun var faktisk blevet bedre til at styre sin sult, så længe hun holdt sig på afstand. Det kunne godt være hun ikke gjorde det nu, men hun kunne godt. Bare ikke så lang tid af gangen, men hun regnede med at de fleste var på vej hjem. Det var sikkert alt for koldt. Hendes øjne skinnede. De var blodrøde.
Derfor gloede hun ned i jorden hver gang hun var ude.

Zach luntede langsomt og stille ind i parken i sheria, han vidste ikke hved han skulle give sig til. Han havde faktisk, ingen anelse. Han sukkede og trak lidt op i de stramme tætsidende skinny jeans, hans store hættetrøje dækkede hans tynde overkrop. Men hans tyndeben blev ikke dækket af noget, jo hans jeans, men det gemte ikke hans spinkelhed.
Han sukkede stille og gik ind i parken, børnene løb legende rundt og han smilede, han kunne ikke lade være, de var så søde sådan som de løb rundt der, han havde selv været en af dem engang, men det var længe siden nu, måske ti år siden.
En pige sad alene på en bænk, hun stirrede ned i jorden, han kunne ikke se hendes ansigt, men hun virkede tiltrækkende, på en måde, uforståeligt. Han traskede langsomt hen imod hende og mærkede hvordan hendes tiltrækning tog til, havde hun en evne til at tiltrække folk eller sådan noget. Han så på hende, "Må man slå sig ned?" spurgte han stille, med sin hæse stemme, som om han ikke havde talt i hunrede af år.

Pandora stak sine hænder ned i sin trøjes lommer og ledte efter et eller andet der faktisk ikke var der. Hun så kort op og fik øje på en dreng der kiggede over på hende. Det var det hun havde kunnet mærke. Blikket. Hun rystede kort på hovedet. Håbede ikke han havde sat kursen over mod hende, hvilket hun så opdagede at han faktisk gjorde. Hun håbede ikke han ville ligge mærke til hendes blodrøde øjne. Nogengange ville hun ønske at hun kunne lave det om når hun var sulten. Den der evne hvor man kunne skifte hårfarve og øjenfarve. Ja den evne der. Da hun kunne høre ham snakke til hende, så hun ham ind i hans øjne og satte et forsigtigt smil på. ''Selvfølgelig'' svarede hun og tog sine hænder op af lommen. Der var jo ikke noget i lommerne og hun frøs ikke, så hun kunne alligevel ikke se nogen grund til at have dem i lommerne.

Zach bemærkede noget underligt ved pigens ansigt, han kunne ikke sætte ord på det. Han studerede hende lidt og bed sig så let i læben, hendes øjne.
De var blodrøde, han havde aldrig set noget lignende, noget der var skræmmende på den måde, det var en ubeskrivelig ud af kroppen oplevelse han fik der.
"Eh.." mumlede han stille og vidste ikke helt hvad han skulle stille op med sig selv, og slog sig så derfor ned ved siden af hende. "Navnet er Zach.." sagde han stille og kiggede ned i jorden, for ikke at fange hendes øjne igen.
De havde gjort noget ved ham, noget han ikke kunne beskrive, men han kunne ikke stikke af nu.

Pandora lod sin hånd purrer lidt op i hende hår og lukkede sine øjne lidt i. I nogle få minutter sad hun bare og tågede, men da han endnu engang sagde noget skævede hun kort til ham og nikkede. ''Pandora'' præsenterede hun med en forsigtigt halv hviskende stemme.
Hun kløede sig kort på kinden. De to hjørnetænder voksede lidt mere end normalt. Hans blod duftede fantastisk. Det irriterede hende egentlig lidt at hun ikke bare kunne hoppe på ham lige nu og her, men der var for mange mennesker.
Skulle de ikke snart ind?! Hun sukkede kort, og gnaskede sig lidt i læben uden der gik hul.

Zach holdte fortsat sik blik mod jorden, han ville ikke rammes af de øjne, "Hyggeligt.. at møde dig" mumlede han stille og kiggede kort op på hende, med et lille smil, hvis ikke det havde været for hendes øjne havde hun været det smukkeste han kendte, hun var smuk, utroligt smuk faktisk. Men hendes øjne sagde noget om hende
Men det var jo kun noget han kun havde læst i bøger, men det kunne jo ikke passei virkeligheden, det var bare myter alt sammen, "Kald mig noget andet eller bare Zach" sagde han og tvang sig selv til at kigge op på hende igen, han ville egentlig gerne, hele tiden kigge på hende, men han var bange, for bange.

Pandora kunne ikke holde et smil tilbage. Det blottede dog ikke hendes tænder. ''I lige måde Zach''svarede hun stille og kløede sig lidt på kinden. ''Du er bange er du ikke?'' spurgte hun lidt efter og så ned i jorden. Hvis han havde nogen mistanke, blev hun nødt til at gøre noget.
Bare et eller andet. Hvad som helst.
Hun blev ved med at gnaske sig i læben. Bare for at have noget at gnaske på. Det var virkelig ulideligt at sidde side om side med ham, og vide at hun ikke bare kunne hoppe på ham, uden folk ville anse hende for at være et monster. Det ry ville hun ikke have, så hun blev nødt til at lade som ingenting vel?

Han så på hende, hvordan kunne hun? Man kunne sikkert mærke det på ham. Igen.
Han nikkede lidt "Men det er ikk for dig!" løg han, han havde altid været en okay løgner,
men lige nu gik det dårligt, han sukkede kort og betragede hende mens hun nu så ned, hendes hår passede godt til hendes hoved form og hendes skikkelse.
Han så ned igen og betragtede sine ødelagte Converse med et suk, han mærkede et sug i maven da folk begyndte at forlade parken, det var som om noget skulle ske for ham nu, noget stort, begyndelsen på hans liv, begyndelsen på noget fantastisk.

Pandora smilede igen sit skæve smil, mens hun så ned i jorden. Hun kunne sagtens mærke hans blik på sig, men det gjorde ikke det store. Da hun kunne mærke de fleste af menneskerne gik gled tanken om hans blod igennem hendes hoved utallige gange. Som om det monster hun egentlig var, prøvede at tage over. Men hun ville ikke lade det vinde. Hun ville kæmpe imod det, så længe hun kunne.
Men det blev sværere og sværere jo flere mennesker der forlod parken. ''Er du helt sikker?'' hviskede hun stille og så op på ham igen. Hun lagde sine hænder ind i lommerne igen og knyttede dem. Hun ville først vinde hans tillid. Hvilket nok var rimelig svært når hendes øjne var så røde som de nu var.

Han kiggede rundt på menneskerne, selvom der kun var 2 af dem tilbage, han søgte hjælp i deres øjne, men for dem lignede de to sikkert bare et teenage par som var ved at slå op, eller sådan noget.
Han sukkede for sig selv og kørte en hånd gennem det lettere svedige hår.
Han nikkede "Ja, helt hunrede" sagde han og nikkede, denne gang virkede han mere sikker i stemmen og havde fået mere styr på sig selv. Han undveg hendes øjne men kiggede stadig på hende, han ville ikke vække mere mistanke ved at sidde og kigge den anden jeg eller ned i jorden, han havde allerede gjort det nemt for hende at se der var noget galt.

Pandora nikkede så. Hun troede ikke rigtigt på ham, men det var heller ikke så svært at se på ham at han løj. Eller.. Det havde det ikke været før eftersom han var blevet mere og mere sikker i sin stemme. Han så hen på de to andre, som var ved at pakke sammen og skulle til at hjem. Endelig. Hun slikkede sig kort hen over den ene læbe og blev ved med knytte sin ene hånd i lommen. Hendes øjne søgte efter at få hans øjenkontakt, og der gik ikke lang tid så så hun ind i hans blå øjne. Hun smilede sødt til ham og tog sin ene hånd frem fra lommen og lagde den på sit lår. Der skulle ikke være nogen form for kontakt mellem deres krop, for så ville han sikkert freake helt vildt da hun var koldere end sne. Faktisk koldere end det havde været på det seneste. Hun blev ved med at se ind i hans øjne, uden at blinke eller noget.
Han skulle ikke slippe væk. Faktisk havde hun nogle planer.. Men det ville tage tid. Det var første gang hun prøvede det, men hun kunne sagtens huske hvordan det selv havde været.

Han kiggede fortsat intenst på de mennesker, han kunne ikke råbe på dem, så ville hun mærke hans frustration. Han bed sig i læben, og mærkede hvordan Pandora søgte efter hans blik, han lod hende fange det og mærkede hvordan forskellige følelser blussede op inden i ham, han var bange, frustreret, ked af det, så mange ting på en gang, og han kunne ikke sætte ord på hvorfor det var han følte det der, det forvirrede ham mere, og gjorde ham mere bange, måske var det hendes øjne måske ikke, hvad vidste han, ikke andet end at han var bange og han var meget bange. Han kiggede kort ned på hendes lår, hvor hun lagde sin hånd, og så så ned på sine egne hænder, de var blevet kolde da frygten havde overtaget hans krop, han sukkede kort og fangede så hendes blik igen, det var som om det drog ham og han havde den største lyst til at røre hende og skrige på samme tid. Men han forholdt sig rogligt, sad stille og holdt hendes blik.

Pandora så hurtigt efter menneskerne der snart var ude af parken. Når de var ude ville det begynde. Smerten. Hun kunne snart ikke holde sig tilbage mere. Da de endelig var ude af parken havde hun, hurtigt som et lyn, sat sig ovenpå ham og lagt sin ene hånd over hans mund. ''Undskyld..'' mumlede hun stille. Lod sit hoved gå ned til hans hals, lagde blidt hans hoved til siden så hans hals blev blottet. Kyssede den med lette og blide kys, inden hun kom til det sted hvor blodet flød bedst. Uden at tøve bed hun til, og sugede.
Smagen var fantastisk. Noget af det bedste hun havde smag indtil videre. Ikke for sødt eller noget. Lige tilpas. Hun smilede kort af smagen og kunne ikke se nogen grund til at stoppe når det var så lang tid siden hun havde smagt blod så fantastisk som dette.

Zach gav et hurtigt ryk inden hun nåede at bide ham.
Han mærkede hvor kold hun var, det var altså ikke kun myter det hele, alt det han havde læst det passede altså?
Han skreg. Sf smerte. Men han vidste at det var for sent.
Intet kunne hjælpe ham nu. Han var under forvandling.
Siden han havde hørt om Vampyrer havde han egentlig altid gerne villet være en.
Men denne smerte, så ulidelig. Kunne han godt være for uden.
Han mærkede stille hvordan livet blev suget ud af ham og hvordan han sank mere og mere sammen under hendes lette krop.

Pandora kunne godt mærke det ryk han gav i kroppen. Men hun var ligeglad. Hun skulle have blod. Uanset hvad. Hun kunne godt mærke at blodet ikke løb så hurtigt mere, så hun blev nødt til at træffe en beslutning. Enten skulle han forvandles eller så skulle han dø..
Lidt efter sprøjtede hun giften ind i hans krop og slap biddet. ''Lov mig du ikke kommer til at hade mig efter det her'' hviskede hun mod hans øre. Hun rettede sig op og tog sit håndled op til munden inden hun bed til. Blodet begyndte at dryppe lidt ned på deres tøj. Forsigtigt lagde hun det mod hans mund. ''Drik. Du får det bedre bagefter'' sagde hun. Smerten ville tage til når han drak hendes blod, men det ville forsvinde bagefter. Han skulle nok klare det. Hun havde selv været dette igennem, så hun vidste hvordan det var.
Smerten der havde været der før var ingenting til den smerte der ville komme bagefter. Det ville føles som om han brændte op indeni.

Han drak, det smagte.. godt. En smerte ramte ham. Endnu værre end før, han skreg igen, og kastede sig ned imod jorden, han bandede og mærkede hvordan smerten tog til i styrke.
Han skreg, længere tid end han før havde skreget. Han kunne ikke svare på det hun havde sagt, men han ville ikke hade hende, det var det her han altid havde ønsket og endelig skete det.
Desværre havde han bare aldrig læst om smerten, den her smerte. SOm var ulidelig, ikke til at holde ud, han fik kvalme. Nej. Det var ikke kvalme. Det var ild. Ild inde i hans krop. Han mærkede hvordan ilden bredte sig og gjorde ham lam. Han rystede. Han ville ikke mere, hvor længe skulle denne smerte vare, hvor længe.

Pandora sprang hurtigt tilbage da han kastede sig ned mod jorden, og stod så lidt og betragtede ham. Det gjorde helt ondt at se hvordan han havde det. At det gjorde så ondt, men det var jo en del af processen. Hun gik hen mod ham, satte sig på jorden og lagde han hoved på hendes lår, mens hun strøg ham over hovedet. ''Shh.. Det skal nok gå'' hviskede hun med en beroligende stemme. Hun vidste hvordan det var.
Næste del var at lære ham at jage. Det var altid den svære del, efter hendes mening. Hun blev nødt til at lære ham op. Det var hvad hun havde manglet. At blive lært op. Hun var bare blevet efterladt, og siden da havde hun klaret sig selv.
Det skulle Zach selvfølgelig ogs lære, men hun ville hjælpe ham så godt hun kunne. For han skulle ikke blive en af de der psykopatiske vampyrer. Det ville hun ikke have. Spild af vampyr efter hendes mening. Hun fortsatte de beroligende strøg og sætninger.

Han hulkede, det var strengt, han kunne ikke holde smerten ud. "ARGH.."
skreg han, det sidste højeskrig der kom fra ham og de sidste var hulken, piven.
Han sukkede, længe. Hun måtte da hjælpe ham, var der ikke noget hun kunne gøre for at fjerne den smerte, intet?
Han mærkede hvordan inde bredte sig, ud i fingre og tær' var der virkelig ingen, der kunne fortælle ham
hvor længe dette skulle stå på, hvis det vare længere tid kunne han ikke holde ud at tænke på det.
Han skreg igen, til ingen nytte. Han ville bare have smerten til at gå væk.

Pandora bed sig i læben og lukkede øjnene hårdt i. Det pinede hende at høre ham skrige sådan. At smerten påvirkede ham så meget. Det var forfærdeligt. Men hun kunne intet gøre for at stoppe den, og det var for sent. Snart var han vampyr. Hendes første vampyr.
Hun smilede lidt ved tanken, men koncentrerede sig så om ham da hun kunne høre ham skrige igen. ''Sh, slap af.. Det skal nok gå over. Jeg kan intet gøre'' sagde hun stille og blev ved med at stryge ham over håret med de samme beroligende bevægelser.
Hun kunne ikke mindes selve forvandlingen, men smerten. Den ville aldrig gå væk. Den eneste smerte der ville forblive ved ham når forvandlingen var ovre var den brændende fornemmelse i hans hals. Smerten i halsen, ville tage noget tid at komme over. Men han blev nødt til at holde ud. For hun kunne virkelig ikke klare lyden af hans skrig. Det pinede hende. Hun kunne sagtens klare det ved hendes mad, men.. Ikke ved ham.

Zach spærrede sine øjne op "Pan..." sagde han, han kunne ikke sige ret meget for smerten, men han ville sige til Pandora, hun skulle få smerten væk, det var allrede som om den var på vej væk, men den tog på en måde også til i styrke så.
Han skreg igen og vred sig, han skreg igen. Zach så på hende, med et bedende blik.
Han krypede sig sammen og greb om sin hals.

Pandora klemte sine øjne sammen. De var allerede blevet blågrønne igen, eftersom hun havde fået stilt sin sult. Hun kunne virkelig ikke klare at høre hans skrig længere. ''Det går Zach.. Det går. Bare slap af'' hviskede hun og kyssede hans pande.
Hun ville ønske hun kunne slukke for smerten, men det kunne hun ikke. For enten gjorde hun det eller så skruede hun bare endnu mere op. Derfor turde hun ikke bruge den. Hun fik ham nærmest helt op i sit skød og prøvede at berolige ham.

Han mærkede hvordan smerten aftog, han lå mere og mere stille og kom kun med små lyde som beskrev smerten som stadig plagede ham. Han bed smerten i sig og gjorde hvad han kunne for at ligge så stille som muligt i hendes skød. Hun havde jo ret, det ville forsvinde engang, smerten ville være væk snart, og så ville han være det monster som han altid havde drømt om, selvom han ikke ville være et monster, men bare en vampyr og derfor vidste han også godt at han havde brug for en lærer mester, og det skulle være Pandora, det var hende der havde forvandlet ham. Han trak vejret hurtigere og hurtigere som om det var hans sidste åndedrag og han inhalerede luften med nydelse. Han vred sig igen, kort for at fjerne de sidste rester af smerte, de skulle væk, ud af hans system, da han lige pludselig mærkede at han ikke længere havde brug for at trække vejret. Var det forbi nu, eller var dette kun en lille del af smerten? Den første smerte der begyndte, eller var det slut nu?

Pandora blev helt lettet over at hun kunne mærke på ham, det ikke gjorde så ondt som før. Selvom der stadig var noget smerte, var den ikke så slem som før. Heldigvis. For hun kunne ikke lide at det gjorde ondt på ham. ''Bliv ved med at trække vejret. Du får brug for det.. Selvom det stadig gør lidt ondt i din hals'' hviskede hun mod hans øre.
Hun kyssede forsigtigt hans kind og smilede kort. ''Gør det ondt nogen steder?'' spurgte hun stille og bed sig i læben. Hun ville ikke have at han skulle have mere smerte i sin krop, end det han havde haft før. Det havde været for meget for hende, men hun kunne ikke efterlade ham utrænet. Selvom hun ikke var blevet lært op, var hun i det mindste ikke psykopatisk.

Han trak fortsat vejret som hun sagde, hvorfor skulle han det, hvasd skulle han bruge det til? Han sukkede kort varigt og kiggede op på hende "Nej.." mumlede han og det gav et ryg, hans stemme, den var blevet mere fløjels blød, skete det når man blev vampyr eller var det bare noget han bildte sig ind. Han var ikke sikker, men en ting var sikkert, det brændte i hans hals da han trak vejret.

Pandora nikkede og så lettet ned på ham. Det værste var overstået. ''Godt. Men din hals?'' mumlede hun stille og så kort ud i luften. Hun kunne allerede se forandringerne. Som han selv kunne høre var hans stemme blevet mere ren i det, huden mere bleg og alt det der nu skete når man blev vampyr. Alt i alt, blev han meget meget pænere end han havde været i forvejen. Han havde allerede fået den tiltrækningskræft, som alle vampyrer havde. ''Du skal trække vejret, så det ser mere normalt ud når du går mellem menneskerne..'' sagde hun og så endnu en gang ned på ham. Hvis hun ikke tog helt fejl var alle hans sanser blevet skærpet, og hans krop mere smidig og elegant.