Maija viste ikke rigtig hvad hun lavede her. Hun plejede ikke at være i denne her ende af byen, nok fordi at hun var engel. Hun traskede rundt i en lyseblå kjole som gik hende til knæene. Inden under havde hun stribede strømpebukser på og ellers havde hun bare en kort trøje ude over kjolen. Hun så meget lille og uskyldig ud når hun gik sådan rundt. Men hun elskede at se sådan ud, så lignede hun jo heller ikke alle andre. Dog lagde hun godt mærke til at folk kiggede lidt underligt på hende når de passerede hende men det tog hun sig ikke af. Hendes hvide hår var sat i en løs hestehale med en rød sløjfe, så hendes hår hang halvt på hendes skulder. Et venligt smil var plantet på hendes læber som altid, Maija mødte man sjældent i dårligt humør, fordi hun var så meget nede på jorden som hun nu var. Men hun kunne skam også godt lide at være oppe i luften, men ikke i dag, hun ville ikke ødelægge sin fine kjole, for den havde ikke været helt billig. For det meste tøj fik hun bestilt på nettet. Hendes små tanker blev dog afbrudt, da hun fik færten af en dæmon. Men det kom nu ikke bag på hende, fordi hun var jo i den skumle del af byerne. Dog var hun lidt mere på vagt nu, i stedet for at gå og lalle rundt. Hun kunne lugte at dæmonen kom tættere på, men underligt nok så var hun ikke bange. Fordi man kunne jo sagtens møde venlige dæmoner, for det havde hun da engang før. Men hun ville ikke sætte sine forventninger for højt, hun kunne jo blive overrasket på den dårlige måde.